lørdag den 28. maj 2016

Farvel til Caribien (for denne gang).

Som vi allerede har skrevet om, så var solnedgange en helt særlig oplevelse på St. Lucia - især pga. husets beliggenhed (som virkelig var fortræffelig).



På vores køreture rundt på St. Lucia kom vi gennem Anse La Raye, en lille, fin by med dekorative vægge og skønne farver på husene.


L. og frk. C. ved vores bil på St. Lucia.

Vi vidste ikke helt, hvad vi skulle forvente os af St. Lucia. Vi havde jo set en del af Caribien inden da. Men St. Lucia er noget helt for sig selv - meget mere grøn og bjerge, bakker og dale fordelt over øens 620 km2.
Her står vi, med Piton bjergene i baggrunden.


Soufrière er en smuk lille havneby. De caféer der havde udsigt over havnen var helt proppede, så vi købte ind til sandwich og satte os på en bænk ved vandet. Simpel living, når det er bedst.


Nær Soufrière ligger Diamond falls and Botanical gardens. Her skulle Josèphine de Beauharnais (Napoleon den 1.'s hustru) havde gået mange og lange ture, så vi besluttede os for at følge i hendes royale spor. Vandfaldet var også ganske smukt og vandet har nogle mineraler, som skulle være helt fantastiske for huden, men desværre lukkede haven, så vi kunne ikke nå det. I stedet dyppede vi tæerne i vandet ved vandfaldet - lidt har vel også ret?!


St. Lucia har jo, som allerede fortalt, mange skønne strande. En dag kørte vi ned til denne skønne strand. Vi er dog ikke sikre på at vores plasken rundt var et hit for alle - da vi pakkede sammen så vi at der foregik en begravelse på kirkegården... den ligger 3 meter fra vandvanten.

Bemærk kirkegården i baggrunden... 


På Barbados fandt vi ud af, at det med at se øen fra vandsiden er skønt. Så vi bookedes os en tur på vandet - det var bestemt et hit! St. Lucia er næsten endnu smukkere fra vandet.


Dagen var varm og skøn og vandet så så indbydende ud, at vi spurgte om det var okay at hoppe i fra båden. Det var det - så A. og frk. C hoppede i bølgerne. Faktisk så hurtigt at L. slet ikke nåede at få kameraet frem, før vi lå og bloppede rundt i vandet.
A. var efterfølgende ganske stolt - det er første gang hun bare har holdt sig for næsen og er sprunget i vandet, helt uden hverken korkbælte eller redningsvest. Lidt vandhund er man vel blevet?



St. Lucia har mange smukke udsigtspunkter. Dette, ved Dennery, er én af dem. Man skulle tro man kunne få nok af smukke byer, beliggende ved smukke strande - men nej. Dem bliver vi aldrig trætte af.


Et sidste dyp i poolen, inden det er tid til at pakke og tage videre.


Frk. C. siger farvel til udsigten, inden det var tid til at tage til lufthavnen.


Det var 10 fantastiske dage på St. Lucia. Vi håber alle 3 at vi kommer igen. Gerne i samme hus. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar