I Tolkiens fodspor vol. II

Tiden går stærkt, når man nyder livet - særligt i New Zealand.

Vores camper har stødt og roligt bevæget sig sydpå ned gennem nordøen, og senere samme retning på sydøen.

Det meste af tiden forløber det hele ganske uproblematisk. Sådan da.

Udover uoverskueligt meget natur af den allersmukkeste slags, har vi opsporet flere "locations" fra filmene om Ringenes Herre og Hobbitten.
I Tongariro National Park, på toppen af en bjergkæde, fandt vi Mordor, som faktisk er ganske trøstestløst og dystert. Selv uden en hær af ækle orker eller bjerge med ild i. Der var også bidende koldt, så vi blev der ikke så længe.

Stedet hvor Sauron fik si finger hugget af. (A er ok. Det' bare filmtricks!)

Stedet hvor orker og elvere sloges i begyndelsen af Ringenes Herre. 

Stederne de filmede kan kun genkendes om sommeren. Om vinteren er det hele dækket af sne, og i øvrigt et yndet skisportsted.   

Smukkere og mere harmonisk var floden, hvor dværgene i en scene fra Hobbitten flyder med strømmen i hver deres tønde, mens orker og elvere prøver at stoppe dem inde fra bredden.
Nu var der kun de lokale, som badede i vandet. A og L blev på land, selvom vandet var svært indbydende. 

I New Zealands hovedstad Wellington fandt vi skoven, hvor Frodo og hans hobbitvenner gemmer sig for (og flygter fra) Saurons udsendte "Black Riders". Skoven var, ligesom resten af Wellington (og modsat filmene) super hyggelig.
-Den hyggeligste hovedstad A og L nogensinde har været i, og i hvert fald den mest hippe! En ægte hipsterby på godt og ondt. Aldrig så man så mange gammeldags barbershops, genbrugsbutikker, funky caféer, pladebutikker og mænd med skæg og hippe huer. Der var masser af gode restauranter og livlige gågader med gademusik flere steder.

Hobbitterne gemmer sig for Nazgul under et træs rødder. (Træet var en "plantet" rekvisit)

Hobbitterne triller ned her, lander i en bunke, og opdager nogle svampe.

Sam laver mad og Frodo ryger pibe i træet hvor A sidder.

Nazgul på hest i månens skær øverst på bakken.

Vi fandt også Rivendel. Alle kulisser er fjernet, men som et slags mindesmærke har man ladet en "elverport" blive tilbage, der hvor The Fellowship med Frodo i spidsen starter deres tur mod Mordor.

Ingen Tolkien-fan kan besøge Wellington uden at besøge special effects studiet Weta workshop, som er stedet, hvor de lavede næsten alle rekvisitterne til filmene, og nu er igang med nye projekter til andre film. De laver både våben, skjolde, masker, kunstige proteser, ja sågar hele figurer og maskiner i næsten alle størrelser. Hvad som helst faktisk. Hvis et filmset har brug for det, så laver de det. Vi fik en rundtur og så hvordan det hele blev til. De er virkelig dygtige.
Da de nye produkter af gode grunde ikke er udkommet på film endnu, måtte vi se, men ikke fotografere eller filme. Bilbos trolde, som stod udenfor måtte vi dog gerne tage billeder af.

(L er ok efter den grimme oplevelse).

Det har trods alt ikke været filmnørderi det hele. Vi har selvfølgelig også set meget andet på turen, og boet på adskillige hyggelige campingpladser. Særligt udsigterne fra diverse udkigspunkter har været helt fantastiske. Det er bare lidt svært at beskrive nærmere uden at lyde som en plade i hak.

Nord- og sydøen er forbundet med The Interislander Ferry, som er berømt for den smukke sejltur.
Og den var smuk, om end den nok er endnu smukkere, når det ikke er gråt og koldt (der var 11 grader...)
Næste dag vågnede vi op til 25 grader og høj sol fra en skyfri himmel. Noget af en kontrast.

Vi blev hurtigt mindet om, hvorfor vi var så begejstrede for sydøen første gang vi var her.
Vejret gør selvfølgelig en forskel, men bjergene er bare højere, søerne og floderne mere blå, og udsigtspunkterne lader én åndeløs. Billeder yder dem næsten ingen retfærdighed. De skal opleves!

Vi er nu nået næsten ned til Queenstown. Juleaften bliver i Wanaka som ligger en anelse længere mod nord. Her skinner solen, temperaturen siger 25 grader og solen går ned kl. 22. Det er ikke helt let at være i julestemning. For en gangs skyld gør det ikke så meget.  

I Tolkien's fodspor

Af alle de byer vi endnu har besøgt i New Zealand, har vi netop forladt den hyggeligste!

-Og den bliver næppe overgået på resten af turen;

Midt på nordøen af New Zealand ligger nemlig "Hobbiton". -Byen som både blev brugt til filmene om "Ringenes Herre" og senere "Hobbitten". (Hvis I ikke har set dem, så få det gjort!)

Ok, det er ikke nogen rigtig by. De har ladet kulisserne stå efter optagelserne sluttede, og gjort området til en turistattraktion. Når det så er sagt, så er det nærmest ikke til at se at den ikke er beboet (bortset fra at der mangler hobbitterne). 

Det er det fineste område, med små, elegante bede, et flor af blomster samt en masse fine hobbit-huller. Begejstringen ville ingen ende tage. Selv vejret var med os!

Et kæmpe dagligt arbejde udført af utallige fuldtidsansatte, heriblandt fem gartnere, går med at vedligeholde byen, bare så den kan blive ved med at se fin ud! (Og tjene penge ind, ja, ja...). 

Uanset bevægegrunde, var alt fuldstændig som på filmene. Helt eventyrligt!

Vi var på stedet som de første om morgenen, og det var vi glade for. Det var helt som i filmene at gå rundt i haverne og tage billeder af alle de fine huse og døre. A. var helt salig.

Flere af stederne var faktisk ganske lette at genkende fra filmene. Det gjorde det ekstra sjovt at vide man stod præcis dér hvor de forskellige skuespillere havde stået. 

Bilbo's hus og bænk.

Festpladsen, hvor Bilbo fejrer sin 111års fødselsdag. Til venstre ses gærdet, som Bilbo hopper over i "Hobbitten".

Gadekæret hvor Gandalf ankommer i sin vogn i "Ringenes Herre".

The Green Dragon.

Green Dragon indefra. Man kunne både spise morgen- og aftensmad derinde.

Vi brugte et par timer derinde før vi blev gennet ud af guiden. Der var åbenbart også andre som ville derind. Hmpf!

I byen Matamata (hvor Hobbiton ligger) har de i øvrigt det fineste turistkontor vi endnu har set. 

Vi gætter på at de har fået inspiration fra byens hovedattraktion...

Roadtripping i New Zealand, vol. II

Fra Auckland gik turen som sagt sydpå. Sådan da. Vi har taget turen rundt langs øens vestkyst, og nydt storslåede udsigter utallige steder.

Det er ikke helt så let at planlægge dagene i camperen som det var i Australien; I Australien er man næsten altid nogenlunde sikker på, hvor langt man kan nå at køre på en dag. Der er fladt og vejret er rimelig uændret gennem hele dagen. Sådan spiller klaveret ikke i New Zealand. Her går vejene op og ned nærmest konstant, og svinger uafbrudt, så man må bremse, af og til helt ned til 15 km/t. Det ene øjeblik kører man i et bjergpas med regnskov på begge sider, og kort tid efter er det en smuk kystvej eller græsenge på begge sider. Man keder sig aldrig.

Og så er der vejret. Det er et kapitel for sig. 

New Zealand bryster sig af at man, hvis man er heldig (uheldig?) kan opleve op til alle fire årstider på samme dag. Dette skyldes landets beliggenhed og udformning (det er langt og tyndt). Det ene øjeblik kører man under en skyfri himmel, og før man får set sig om, styrter det ned. Temperaturskift på 15 grader indenfor få timer er heller ikke umuligt. Derfor skal man også være lidt forsigtig når man kører på de snoede veje. -Vejen kan pludselig være glat af en regnbyge som lige har passeret, eller fordi temperaturen pludselig er faldet markant.

Nå ja, og så er der også kortere mellem seværdighederne end i Australien. Så der bliver tit og tæt holdt ind til siden. Det tager også tid. Men på en god måde!

Vi fandt, vanen tro, fantastiske strande på vores vej. Nogen var mere begejstrede end andre over lavvande og strande med skønne spejlinger.

Strande med bjerge i baggrunden er jo altid et hit.

New Zealand har mange søer og floder, og derfor også virkelig mange broer. En stor del af broerne består kun af en enkelt vejbane - hvor den side, med bedst udsyn har vigepligt. Det fungerer faktisk ganske fint.

Langs kysten kom vi forbi utallige smukke bugter. Flere af dem med en lille, hyggelig by ud til - med små, fine både trukket op på land.

Selv postkasserne er, nogle gange, seværdigheder! Mon man kan få varmet sin postordre-kage?

En enkelt by eller to har vi selvfølgelig også gjort holdt i. Her er det Napier.

Nu nærmer vi os midten af nordøen. Det betyder at vores kort over diverse "locations" til optagelse af "Ringenes Herre" og "Hobbitten" skal i brug. Mere om det næste gang.

Roadtripping i New Zealand

Fra Qatars varme er turen nu gået til New Zealand. Det var en 26 timers lang rejse med mellemlanding i Hong Kong, og selvom vi sov undervejs, var vi pænt groggy da vi ankom til Auckland ved middagstid. Autocamperen, som skal være vores hjem de næste uger, var dog booket til samme dag, så det var bare med at oppe sig og finde sin indre eventyrer frem. Jetlag er for slapsvanse!

(Selv vejarbejderne prøvede at forvirre os i vores "jetlag-tåger"...)

Vi regner med at terrænet vi skal køre i bliver lidt mere civiliseret end i Australien, og derfor har vi valgt en camper som er en tand større end den forrige.

Vi fandt hurtigt en campingplads med havudsigt 100 km nord for Auckland, hvor vi gjorde holdt for natten. Der var tasker der skulle pakkes ud, og tøj som skulle vaskes.
Kl 21 kunne vi ikke holde øjnene åbne længere og gik til køjs. A. vågnede kl. 04 og var klar til første rigtige dag på farten, L. åbnede øjnene kl. 09... Typisk.

Vi har valgt at starte ud med den nordligste del af New Zealand. Der er ikke så langt op til spidsen, hvor Stillehavet møder det Tasmanske hav ("skummet" til venstre på billederne nedenunder).

I det fjerne kan man skimte nogle små øer. De kaldes "Manawa Tawhi" -frit oversat til engelsk: "Panting breath". For mange år siden valgte den lokale høvding at svømme derud fra spidsen af New Zealand. Da han nåede frem, døbte han angiveligt øerne ud fra hvordan han havde det efter turen. Lidt mere bad-ass end nogen nutidig leder. (A. gad godt se Lars Løkke lave samme stunt fx...)

Indtil videre er New Zealand lidt kønnere, lidt grønnere og lidt mere kuperet end vi husker det. Perfekt til at køre rundt i og beundre det hele! Bølgende grønne enge så langt øjet rækker, let overstrøet med køer, får og masser af hvide og gule blomster. December her svarer ca. til juni i DK, så her er sommeren ved at starte op. Det er mellem 19 og 23 grader, let sol og let skyet. Føles vel nærmest som dansk sommer.

Egenavne minder til gengæld på ingen måde om noget dansk. Vi har indtil videre bl.a. sovet i byer som Orewa, Karikari, Ohope og Kerikeri. Størstedelen af byerne i landet er nemlig på Maori-sprog
(Maori er det oprindelige folk i New Zealand.)

Selvom vi havde glædet os til at se søer og bjerge, så har vi også nydt flere smukke strande, her nord for Auckland.

I morgen går turen syd på. Der er bl.a. nogle "Ringenes Herre" og "Hobbitten" locations, der skal findes og fotograferes.