I Tolkiens fodspor vol. II

Tiden går stærkt, når man nyder livet - særligt i New Zealand.

Vores camper har stødt og roligt bevæget sig sydpå ned gennem nordøen, og senere samme retning på sydøen.

Det meste af tiden forløber det hele ganske uproblematisk. Sådan da.

Udover uoverskueligt meget natur af den allersmukkeste slags, har vi opsporet flere "locations" fra filmene om Ringenes Herre og Hobbitten.
I Tongariro National Park, på toppen af en bjergkæde, fandt vi Mordor, som faktisk er ganske trøstestløst og dystert. Selv uden en hær af ækle orker eller bjerge med ild i. Der var også bidende koldt, så vi blev der ikke så længe.

Stedet hvor Sauron fik si finger hugget af. (A er ok. Det' bare filmtricks!)

Stedet hvor orker og elvere sloges i begyndelsen af Ringenes Herre. 

Stederne de filmede kan kun genkendes om sommeren. Om vinteren er det hele dækket af sne, og i øvrigt et yndet skisportsted.   

Smukkere og mere harmonisk var floden, hvor dværgene i en scene fra Hobbitten flyder med strømmen i hver deres tønde, mens orker og elvere prøver at stoppe dem inde fra bredden.
Nu var der kun de lokale, som badede i vandet. A og L blev på land, selvom vandet var svært indbydende. 

I New Zealands hovedstad Wellington fandt vi skoven, hvor Frodo og hans hobbitvenner gemmer sig for (og flygter fra) Saurons udsendte "Black Riders". Skoven var, ligesom resten af Wellington (og modsat filmene) super hyggelig.
-Den hyggeligste hovedstad A og L nogensinde har været i, og i hvert fald den mest hippe! En ægte hipsterby på godt og ondt. Aldrig så man så mange gammeldags barbershops, genbrugsbutikker, funky caféer, pladebutikker og mænd med skæg og hippe huer. Der var masser af gode restauranter og livlige gågader med gademusik flere steder.

Hobbitterne gemmer sig for Nazgul under et træs rødder. (Træet var en "plantet" rekvisit)

Hobbitterne triller ned her, lander i en bunke, og opdager nogle svampe.

Sam laver mad og Frodo ryger pibe i træet hvor A sidder.

Nazgul på hest i månens skær øverst på bakken.

Vi fandt også Rivendel. Alle kulisser er fjernet, men som et slags mindesmærke har man ladet en "elverport" blive tilbage, der hvor The Fellowship med Frodo i spidsen starter deres tur mod Mordor.

Ingen Tolkien-fan kan besøge Wellington uden at besøge special effects studiet Weta workshop, som er stedet, hvor de lavede næsten alle rekvisitterne til filmene, og nu er igang med nye projekter til andre film. De laver både våben, skjolde, masker, kunstige proteser, ja sågar hele figurer og maskiner i næsten alle størrelser. Hvad som helst faktisk. Hvis et filmset har brug for det, så laver de det. Vi fik en rundtur og så hvordan det hele blev til. De er virkelig dygtige.
Da de nye produkter af gode grunde ikke er udkommet på film endnu, måtte vi se, men ikke fotografere eller filme. Bilbos trolde, som stod udenfor måtte vi dog gerne tage billeder af.

(L er ok efter den grimme oplevelse).

Det har trods alt ikke været filmnørderi det hele. Vi har selvfølgelig også set meget andet på turen, og boet på adskillige hyggelige campingpladser. Særligt udsigterne fra diverse udkigspunkter har været helt fantastiske. Det er bare lidt svært at beskrive nærmere uden at lyde som en plade i hak.

Nord- og sydøen er forbundet med The Interislander Ferry, som er berømt for den smukke sejltur.
Og den var smuk, om end den nok er endnu smukkere, når det ikke er gråt og koldt (der var 11 grader...)
Næste dag vågnede vi op til 25 grader og høj sol fra en skyfri himmel. Noget af en kontrast.

Vi blev hurtigt mindet om, hvorfor vi var så begejstrede for sydøen første gang vi var her.
Vejret gør selvfølgelig en forskel, men bjergene er bare højere, søerne og floderne mere blå, og udsigtspunkterne lader én åndeløs. Billeder yder dem næsten ingen retfærdighed. De skal opleves!

Vi er nu nået næsten ned til Queenstown. Juleaften bliver i Wanaka som ligger en anelse længere mod nord. Her skinner solen, temperaturen siger 25 grader og solen går ned kl. 22. Det er ikke helt let at være i julestemning. For en gangs skyld gør det ikke så meget.