คำอำลา Bangkok!

Så var det tid til at sige farvel til endnu en by og drage videre - det er nu blevet ren rutine.
A. pakker det hele og putter så lidt mere fyld i L.'s kuffert. Det er muligt, at der endnu en gang blev shoppet en smule, så for at fordele vægten, må der fyldes lidt ekstra i håndbagage og sådan. Sølle 30 kg hver. Det er det vi må ha med. Og på trods af at A. virkelig har været skrap, og kasseret med hård hånd, hvad der ikke bliver brugt, så vejer bagagen mere, end da vi vinkede farvel til Dk.

Denne gang fandt A. det helt rigtige. En hårtørrer! Med noget ioner. Den er helt rigtig. Og i Bangkok har de genial strøm, det er nemlig det samme som i Dk - så igen nedsmeltning eller kortslutning. Og samme stik. Ja tak.

Nå. Bangkok. Hvad skal man sige om den? Stol ikke på en venlig fremmed, kan man sige. Vi skulle på sightseeing, se Grand Palace (i høj grad Grand) og Wat Pho - et fantastisk tempel. Hele vejen rundt var der folk, der sagde "There is nothing that way" - ikke andet end et tempel af guld altså. Folk prøver, det bedste de har lært, at få én overbevist om, at templet er lukket og at man skal se et helt andet tempel - og evt. gerne købe nogle falske diamanter, for overpris.
Ja. Tempel. Det var stort. Kæmpe kan man sige. Danske kirker, gå hjem - guld, spir, og Budda'er i alle hjørner. Det er sagen. Vi taler Den Liggende Budda, 46 meter lang, 15 meter høj og guld belagt. En lille grøn Budda klædt i guld, med mange guldstatuer, der beskytter den. Og så lige 394 andre Budda'er - de fleste af dem guldbelagt. I ét tempel!

Og Grand Palace, hvor Kongen bor af og til, og hans gæster selvfølgelig. Et 250 år gammel palads - hvor der er bygget til og fra. Mere guld, flere spir, flere Budda'er, elefanter og andre sagnfigurer. Fantatisk.

Og selve paladset, hvor vi ikke måtte komme ind:

Dog var det ret varmt, A. havde ikke været forudseende nok og havde taget en top på. Det er ikke nok til paladset - her kan man få lov at låne en fin skjorte med længere ærmer... Pyha...

Sidste aften i Bangkok havde vi haft en varm dag og vi besluttede os for en tur ved poolen på 5. sal. Wow. Virkelig lækkert sted, lækker jacuzi og pool.

Og så eller tidligt op, hentet af booket bil, i lufthavnen, tjek ind, flyve, blive hentet i bil, ankomme, pakke ud. Vi har faktisk vænnet os til det. Det går fint og smertefrit. Ingen forsinkelser siden Miami (A.'s held med transport overruler L.'s uheld med samme. *7-9-13*) Ja, vi har det dejligt og nyder det.

One night in Bangkok (+ det løse)

Så blev det Bangkok, blandt dets beboere typisk kendt som "City of Angels".
Hvis vi troede at Bangkok var noget som helst lig Hong Kong, for slet ikke at tale om Tokyo, så kunne vi godt tro om igen. Bangkok er helt sin egen. På godt og ondt.
Vi steg ud af vores fly efter en kort 3 timers flyvetur fra Manilla, og blev mødt af... kaos.
Normalt er lufthavne i store byer lidt uoverskuelige, men det her var grænsende til fjollet.
Mennesker i køer overalt. Skubben og masen. Alt for mange pile og vejvisere, udgange, rulletrapper, stabler med kufferter og folk som via håndskrevne skilte søgte Mr. XXXX som netop burde være landet.
Vi fik os dog kæmpet gennem det værste mylder og stod snart ved en af udgangene.
Vores hotel lå et godt stykke fra lufthavnen, og vi havde derfor i sidste uge booket en bil til at komme og bringe os dertil. Chaufføren var dog ikke at finde der hvor vi var blevet anvist at gå hen. Efter lidt søgen fandt vi ham dog, og kunne sætte kursen mod hotellet.

Hotellet hedder Grand Hyatt Erawan og er super lækkert. Det ligger midt i Bangkok's største shoppingdistrikt, hvilket A. ikke finder helt uvæsentligt. At der på hjørnet af hotellet ligger det fineste lille "shrine" hvor folk beder hele dagen, gør heller ikke noget.

Udover værelserne indholder hotellet bl.a. adskillige lækre, men svært dyre restauranter, den lækreste, kæmpestore spa og en luksus swimmingpool. A. var den første dag nede og blive dullet op, med 45 min manicure, 45 min pedicure, 45 min exfoliering, 30 min fodmassage og 1 times ansigtsbehandling. Pris: 900Dkr. :-)
Der er i Bangkok, som i resten af Thailand, store sociale skel, og de fine hoteller står i stærk kontrast til gaderne lige udenfor dørene, som er proppet med tiggere, gadesælgere, tuktuk- og taxi-chauffører, små-svindlere og letpåklædte damer (og mænd).
Af samme grund er der mange vagter på hotellet, og sikkerheden er i top (biler bliver tjekket for bomber når de ruller op til indgangen!).
Vores værelse ligger på 16. etage, så vi har fin udsigt over byen. Værelset er stort og rummeligt, med walk-in closet, stort badeværelse og dejlig king size seng man kan brede sig i. Alt elektronisk kan styres fra en lille computer på natbordet, hvilket L. mener også bør installeres i Nordre Frihavnsgade...
Vi har adgang til en lækker lounge på 17. etage, hvor man ved store panorama-vinduer kan nyde sin morgenmad, og om aftenen er der lækre cocktails samt snackbar ad libitum.
Trafikken i Bangkok er intens stort set hele døgnet. Adskillige vejbaner, og da det åbenbart ikke er nok, kører bilerne tilmed i 3 (!) niveauer...

Fodgængere lever livet farligt, det er ikke uvant at møde motorcykler og scootere på det smalle fortov (som i forvejen er godt proppet med små boder på begge sider), og af samme grund er der i visse dele af byen en såkaldt "skywalk", som lettest beskrives som en gågade 5 meter over gadeplan... Vildt nok.

Rent sightseeing-mæssigt har det indtil videre foregået rimelig roligt. Lidt mave-ballade (ikke decideret racer-mave, men mere en slags krampe-anfald) har bremset projektet en smule. Hvis man skal snakke om held i uheld, så synes Bangkok ikke helt så let tilgængeligt for turister som de byer vi tidligere har slået vores folder i. Udover at fodgængere må springe for livet for at krydse gaden, så er Bangkok ret kaotisk opbygget, uden egentlige "zoner" med forretninger, beboelse, offentlige områder, overdimensionerede shoppingcentre,

helligdomme, barer, tvivlsomme massagesteder osv.
Det hele ligger i mange dele af byen meget blandet sammen, og transporten mellem de steder man vil se er ikke sådan ligetil, da det primært foregår med overfyldte busser, og taxaer/tuktuk'er som ofte prøver at narre intetanende turister på et utal af faconer. (Til dem som ikke ved det, er en Tuk-Tuk en lille 3-hjulet bil, som fragter 1-2 passager rundt, med livet som indsats. De er kendt i folkemunde som "Many tourists' last Great Adventure"...). Dét skulle vi selvfølgelig prøve...

Dermed ikke sagt at Bangkok ikke er spændende eller indbydende; Den kræver bare lidt mere "øvelse" i sin tilgang før man får det fulde udbytte.
Om 2 dage rejser vi videre til Phuket. Inden da vil vi prøve at se lidt mere af byen, i fald vores maver tillader det...

Back in the real world.

Alt lækkert har en ende. Heldigvis er vi ikke nået der til endnu, men vi har dog sagt farvel til Cebu og er ankommet til Bangkok.

Cebu var lige hvad vi trængte til. Afslapning. Ren afslapning. Vi præsterede faktisk at lave intet. I hele ugen. Nåede ikke at se andet af Fillipinerne end turen ud til resortet (der var sort nat) og turen retur til lufthavnen (vi siger det som det er, det er godt nok et fattigt land.)
Men resortet var fedt!

Ikke vildt mange mennesker vi skulle slås om pladsen med... Vel?
Spa'et på stedet var også helt i orden. Så meget i orden, at vi bookede endnu en tid, efter den første behandling. L. fik 2 gange massage, A. fik massage og ansigtsbehandling. Nice.
Lidt ægte natur-kræfter kom vi også i kontakt med - vi så en fin skypumpe, som dog gik hurtigt i sig selv igen - og det eneste vi mærkede til den var en våd aften. Vi brugte dog tiden på at surfe og se Heroes, så ingen tid gik til spilde på den konto (iflg. os selv).
Man kan godt lige se, at der går en lille "pil" ned, ikke? Det så virkelig spændende ud - var næsten helt skuffet, da det ikke rigtig blev til mere... Og så alligevel...

Hver aften var der levende musik i restauranten. 4 unge mænd kom rundt til bordene og spillede og sang. 4 ret talentfulde unge mænd. Og de kunne næsten alle de sange vi gerne ville høre (selvom de ikke kendte Elton John). 
Vi nåede også en romantisk middag for 2 på stranden (vi måtte aflyse en aften pga regnen, så vi fik middagen på stranden den sidste aften vi var i Fillipinerne.) Rigtig fint arrangeret, med egen tjener, levede musik, 6 retters menu og champagne. Vi sidder faktisk på stranden, selvom det ikke kan ses. Og neden under ser I vores levende musik - i fuld gang. De spillede "The way you look tonight", månens lys spillede i havet, bølgerne slog ind mod stranden, og A. fik næsten tårer i øjnene over så smukt det hele var... Jaja - havde altså også drukket det meste af den champgane vi fik - what's a girl supposed to do?

Kultur-chok fik vi også lidt af. Der kommer nogle sjove mennesker her. En del koreanere (som man ikke ser meget til - de kommer ned til poolen, hopper i med en masse tøj på, pigerne hviner, fyrerene plasker rundt, og 2 minutter efter er de væk igen) og så en del nyrige russere. Det med at de er nyrige er noget vi har regnet os frem til - hovedsageligt pga virkelig kikset tøj og virkelig dårlige manerer. Vi har hver morgen fået buffet i restauranten - men dagen efter russerne ankom fik vi både morgenmad og grineflip. Russerne troppede simpelthen op i morgenkåbe og begyndte at knipse af tjenerne... Come on, SÅ afslappet var stemningen altså heller ikke. Men det er jo muligt at deres kufferter ikke var dukket op. Og at de havde pakket manererne ned også. Man ved jo aldrig ;o)

Der var også mærkelige dyr. Om natten gik en fugl (det tror vi altså det var) i gang med at synge/kvække/larme, kald det hvad I vil. Den lød som et andekaldende dukke, der var ved at løbe tør for batteri... lyden blev lavere og lavere og døde til sidst helt ud, som om kræet lige skulle have en pause til at lade op igen (det kender vi vel alle?).

Svipsere var der kun få af: Den fillipinske form for vekselstrøm (strømmen gik helt fast kl 18 og kl 20 i et lille minut) meget begejstrede myg (de kunne godt li danske fødder) og da L. mødte en meter lang slange på trappen...

Værelset var super lækkert - man kan knapt se hvor stort det er, men der var 2 store senge - og et kæmpe badeværelse - det man ser her lige ud er badekarret.

 Og her er terrassen:

Det har været et dejligt ophold, med masser af ro (der var jo nærmest ingen mennesker) høflig betjening og god service. Sådan et lille fristed midt i slummen (pakket ind af gitre og sikkert også en del pigtråd...).

Hilsen fra Cebu

Greetings fra Fillipinerne, Cebu hedder byen, Alegre hedder resortet - og det er det eneste vi har set af landet endnu. Muligvis også det eneste vi får at se, for det her sted er fantastisk... Vi får for alvor stenet ved poolen og stranden - dagene er korte (der er sort nat kl 18) men varme. Og vi har i den grad tropenætter...

Vores resort er vildt lækkert; Vi har en halv hytte midt i noget regnskov (næsten) og der er lige 5 minutters gang til det hele: Strand, pool, restaurant - der er dog kun 1 minut til vores spa, hvor det i skrivende stund er 2 timer siden vi lå og blev maflet i 1½ time af henholdsvis en lille, fin fillipinsk kvinde og en stor, stærk mand (ja, de var også lige oppe og kravle på os, det skal der også være plads til...)

Her lidt billeder.
L. på stranden.

L. går lidt rundt på resortet.

A. sidder i restauranten og nyder udsigten.

A. foran vores bo.

Ja, ikke meget andet at sige, end at vi arbejder godt på vores teint. Vi har ligget 2 dage ved stranden og 2 dage ved poolen. Bliver faktisk svært at finde ud af, hvor vi skal ligge imorgen *hehe*

Vores resort er lille, Der er en 30-40 hytter, hvoraf personalet også bor i et par stykker. Det ligger helt isoleret - og der går vagter rundt. Fillipinerne er et fattigt land, vi havde ikke nogen idé om HVOR fattigt, før vi ankom. Vi skulle køre 1½ time fra lufthavnen (blev hentet i en bil fra Alegre) og så eller der ud af... Folk bor i faldefærdige hytter, der er lange køer ved socialkontoret og steder hvor de sælger lotto-kupon'er. De kører i gamle vrag af biler eller på knallerter (hvor der er bygget noget vogn på, så man kan køre 5 mennesker på den) og så er der vagter i ALLE supermarkeder og fastfoodrestauranter (incl. McD).  Men det er bestemt ikke noget vi mærker til her. Man glemmer helt, at der findes andet end sol og at dase...

Vores strand er dødlækker, men stedet er en del af et fredet sted, så der må ikke fjernes noget fra stranden. Det betyder at der er virkelig mange sten og koraller på strandbunden, så man skal ikke løbe ud i vandet i bare tæer... Der er mange fisk i vandet, og i restauranten kan man få en pose med brød, så man kan fodre dem. Det skulle vi prøve! Der var virkelig mange fisk, og de var faktisk lidt nærgående. Nappede A. i ballen og forsøgte at gemme sig i L.'s badebukser... Det skal siges at vi grinte en del...

Vi nyder lidt videre og brygger på noget mere blog. Pas på jer selv, hjemme i det kolde nord. Vi sender varme tanker!

Hong Kong rundt på 3 dage...

Slut med Hong Kong for denne gang. Vi er nu vel ankommet til Filipinerne, hvor vi virkelig kan slappe af og nyde livet. Vi er begge glade for, at det er eneste gang på turen, hvor vi skal besøge 2 storbyer (Tokyo og Hong Kong) i træk, for det kan virke lidt overvældende både fysisk og mentalt, især med så få dage til rådighed hvert sted... Det er ikke nemt at ha lyst til at se det hele, men ikke have energien til  - men vi nåede at se en stor del af Hong Kong alligevel, stor tak til Big Bus, som vi nød 3 dages sightseeing tur med ;o)

For vi kørte, det gjorde vi. 4 dages il-march i Tokyo havde sat sine spor, og efter første dag i Hong Kong blev vi enige om, at hvis vi skulle derfra med flest mulige oplevelser i bagagen, måtte vi gribe til andre midler end gå-ben. Enter Big Bus. Rundt i hele Hong Kong kørte vi i en åben dobbeltdækker-bus, med høretelefoner i ørerne som fortalte om de ting vi så, mens vi ivrigt prøvede at tage billeder samtidig med - ikke altid lige til, når der er sving og ting (buske, skilte, broer, bygninger) der er i vejen for det -helt- perfekte billede af : "Ting man gerne vil se i Hong Kong", og bussen ikke altid stoppede de rigtige steder. Men en del ok billeder fik vi. De vigtigste steder stoppede bussen, så man kunne stå af og se nærmere på det hele, og så tage den næste bus der kom.

Skyskrabere er der nok af i Hong Kong. I alle former og størrelser. Tvivlsomt om der findes en by med flere af dem end Hong Kong. I hvert fald ikke nogen vi har set. Og smukke er de. Tårnhøje, så man skal ha nakken helt tilbage, lavet af glas - i alle farver. Og lækkert designet. Meget Feng Shui. Der er så mange af dem, at man bliver helt mæt, og nærmest bare trænger til at se på et helt almindeligt hus. Vi har nok taget 200 billeder bare af skyskrabere, men her ser i det (iflg. A.) smukkeste af dem. Det skal forestille koala-bjørne, der kravler op af huset - det kan A. ikke helt se, men fint er det.

Som sagt - mage højhuse. Her fra et udkigspunkt, der hedder The Peak.

Verdens 4. højeste bygning findes også i Hong Kong. Ca. 500m højt.  Med hotel på toppen... 120 millioner kroner for en lejlighed i en af etagerne lige under dette... Grunden som hotellet er bygget på blev købt for 5 millioner dollars per kvadrat-fod!

Iøvrigt fik både A. og L. dårlige nerver da de så hvordan det foregik når noget skulle rettes på husene i byen: Små vævre mænd kravlede rundt på stilladser lavet af BAMBUS, uden nogen form for sikkerhedsforanstaltninger overhovedet! Ikke for folk med sarte nerver...

Vi hørte, at Hong Kong er byen med de bedste skræddere, og en kammerat anbefalede en bestemt til os (tak Jonas!), så det måtte vi prøve. Vi skulle begge have et jakkesæt og en skjorte, men A. blev nok lidt grebet af stemningen, for det der blev leveret til hotellet 15 minutter før afgang mod lufthavnen var : 2 jakkesæt (et herre og et dame) 4 skjorter (2 herre og 2 dame) en nederdel og en kjole...
L.'s tøj krævede kun 1 "fitting" mens A.'s krævede hele 3. Det skal jo sidde HELT rigtigt!
Det hele tog under 48 timer, og resultatet synes vi er blevet knaldflot.

Hong Kong er i det hele taget en shoppers våde drøm. Her er så mange butikker, at det får Tokyo til at ligne en søvning dag i en dansk forstad, og det siger ikke så lidt. Der er butikker så langt øjet rækker. Alt fra små intermistiske boder til de dyreste mærkevare-butikker. Hvis man er noget som helst ved musikken hvad angår mode, elektronik eller lignende så har man ikke bare én, men en hel kæde af butikker i Hong Kong.

Mest spændende var "Night Street Market", der strakte sig over adskillelige gader, og som efter mørkets frembrud blev pakket med boder og madsteder så langt øjet rakte. Over en kilometer i alt, hvilket tager overraskende lang tid at komme igennem når der er tykt med folk, og alle sælgerne prøver at få en til at vælge lige netop deres bod at bruge sine penge i.
Men A. fik sig dog lidt souvenirs, bl.a. 4 alt for fede Christian Audigier T-shirts (næsten ægte) og en ny håndtaske (uden label).

Men nu hedder det Filippinerne. Vi er netop ankommet efter en dejlig flyvetur, og en vild køretur på 1½ time med resortets chauffør (A. nåede at få dårlige nerver, manden kørte jo som en sindssyg!). Her skal vi være en uge før turen går videre til Bangkok. Det skal blive godt med lidt afslapning.