Back in the real world.

Alt lækkert har en ende. Heldigvis er vi ikke nået der til endnu, men vi har dog sagt farvel til Cebu og er ankommet til Bangkok.

Cebu var lige hvad vi trængte til. Afslapning. Ren afslapning. Vi præsterede faktisk at lave intet. I hele ugen. Nåede ikke at se andet af Fillipinerne end turen ud til resortet (der var sort nat) og turen retur til lufthavnen (vi siger det som det er, det er godt nok et fattigt land.)
Men resortet var fedt!

Ikke vildt mange mennesker vi skulle slås om pladsen med... Vel?
Spa'et på stedet var også helt i orden. Så meget i orden, at vi bookede endnu en tid, efter den første behandling. L. fik 2 gange massage, A. fik massage og ansigtsbehandling. Nice.
Lidt ægte natur-kræfter kom vi også i kontakt med - vi så en fin skypumpe, som dog gik hurtigt i sig selv igen - og det eneste vi mærkede til den var en våd aften. Vi brugte dog tiden på at surfe og se Heroes, så ingen tid gik til spilde på den konto (iflg. os selv).
Man kan godt lige se, at der går en lille "pil" ned, ikke? Det så virkelig spændende ud - var næsten helt skuffet, da det ikke rigtig blev til mere... Og så alligevel...

Hver aften var der levende musik i restauranten. 4 unge mænd kom rundt til bordene og spillede og sang. 4 ret talentfulde unge mænd. Og de kunne næsten alle de sange vi gerne ville høre (selvom de ikke kendte Elton John). 
Vi nåede også en romantisk middag for 2 på stranden (vi måtte aflyse en aften pga regnen, så vi fik middagen på stranden den sidste aften vi var i Fillipinerne.) Rigtig fint arrangeret, med egen tjener, levede musik, 6 retters menu og champagne. Vi sidder faktisk på stranden, selvom det ikke kan ses. Og neden under ser I vores levende musik - i fuld gang. De spillede "The way you look tonight", månens lys spillede i havet, bølgerne slog ind mod stranden, og A. fik næsten tårer i øjnene over så smukt det hele var... Jaja - havde altså også drukket det meste af den champgane vi fik - what's a girl supposed to do?

Kultur-chok fik vi også lidt af. Der kommer nogle sjove mennesker her. En del koreanere (som man ikke ser meget til - de kommer ned til poolen, hopper i med en masse tøj på, pigerne hviner, fyrerene plasker rundt, og 2 minutter efter er de væk igen) og så en del nyrige russere. Det med at de er nyrige er noget vi har regnet os frem til - hovedsageligt pga virkelig kikset tøj og virkelig dårlige manerer. Vi har hver morgen fået buffet i restauranten - men dagen efter russerne ankom fik vi både morgenmad og grineflip. Russerne troppede simpelthen op i morgenkåbe og begyndte at knipse af tjenerne... Come on, SÅ afslappet var stemningen altså heller ikke. Men det er jo muligt at deres kufferter ikke var dukket op. Og at de havde pakket manererne ned også. Man ved jo aldrig ;o)

Der var også mærkelige dyr. Om natten gik en fugl (det tror vi altså det var) i gang med at synge/kvække/larme, kald det hvad I vil. Den lød som et andekaldende dukke, der var ved at løbe tør for batteri... lyden blev lavere og lavere og døde til sidst helt ud, som om kræet lige skulle have en pause til at lade op igen (det kender vi vel alle?).

Svipsere var der kun få af: Den fillipinske form for vekselstrøm (strømmen gik helt fast kl 18 og kl 20 i et lille minut) meget begejstrede myg (de kunne godt li danske fødder) og da L. mødte en meter lang slange på trappen...

Værelset var super lækkert - man kan knapt se hvor stort det er, men der var 2 store senge - og et kæmpe badeværelse - det man ser her lige ud er badekarret.

 Og her er terrassen:

Det har været et dejligt ophold, med masser af ro (der var jo nærmest ingen mennesker) høflig betjening og god service. Sådan et lille fristed midt i slummen (pakket ind af gitre og sikkert også en del pigtråd...).