mandag den 8. november 2010

En helt anden verden

To hele dage i Tokyo er nu forbi, og det føles som om der er gået mindst det dobbelte, i hvert fald hvis vores fødder blev spurgt. Der er blevet tilbagelagt et anseeligt antal kilometer på de japanske gader og stræder.
Det smarte ved at flyve vores vej rundt om jorden er, at vi har jetlag på den "rigtige" måde. Vi vågner tidligt og er trætte når dagen er slut (hvilket ikke er standard for to så udtalte B-mennesker som L. og A.). Ret praktisk når man gerne vil nå at se mest muligt af byen på blot 4 dage.
Igår gik vi mest rundt i vores eget kvarter og så hvad den havde at byde på, og det var ikke så lidt. Det er svært at prøve at beskrive det, for det er som en helt, helt anden verden.
Der er folk overalt. Som i: -Overalt-. Tænk Strøget. På alle gader. At fortov og cykelsti mange steder er et og samme, gør ikke tingene mindre besværlige. Og der er butikker overalt i gadeplan. Små hyggelige restauranter/madsteder blandet med store varehuse (var i en elektronik-butik på 7 etager!), supermarkeder, banker, souvenirshops, internationale madkæder, toplarmende spillehaller og automater hvor alt mellem himmel og jord kan trækkes, samt meget meget mere. Tilsæt et absurd antal farverige skilte, plakater, neon, lys i alle farver og former, musik fra højtalere, råben fra gadehandler (gerne med megafoner!) og en masse politibetjente som prøver at få det hele til at fungere, så har man en lille fornemmelse af hvad det ser ud som. Meget meget syret, og meget meget spændende. A. og L. elsker det i hvert fald. Man kan ganske enkelt ikke kede sig.

 Ja, den er god nok; Træk en gryderet...

Bling-bling!

 Folk står i kø til madsted. Da vi kom tilbage 45 minutter senere, stod den bageste halvdel stadig i kø...

 En ledning eller to.

 -Svært helt at fange stemninge på et billede, men man kan da prøve.

Idag tog vi ud til en bydel, der hed Asakusa, hvor vi bl.a. ville se på et gammelt tempel. Templet var smukt og har en syret historie. For 1500 år siden fiskede 2 fiskere en lille figur, på 5 ca, af gudinden Kannon op af floden - hende har de så bygget inde i et tempel, og ingen har set hende siden - det er nemlig forbudt. Hun står gemt væk i et mørkt rum. Vores teori er nu at hun er blevet væk - og for at skjule det, har de bare bestemt sig for at hun er for hellig til at se på. Det er bare svært at bevise.



Vi besluttede os for at prøve en tur i en Rickshaw - det var vældig underholdende. -Bl.a. fordi andre turister tog billeder af OS! Hmm... Men det var en flot tur, og en meget magelig måde at se noget af bydelen på. Vores "chauffør" kunne lidt engelsk (det kan de færreste herovre) og fortalte om de ting vi kørte forbi - han tog også flere billeder af os på vognen.
Han ID-kort var for sjovt - meget glad mand, med kæmpe smil og så lavede han lige "artotegn" (v-tegn) Artofingre er voldsomt populære i Japan.

Vi mener det her tårn hedder Tokyo-Tower - det er færdigbygget om 2 år... (derfor kranerne på toppen af tårnet)

Der er virkelig mange templer i Tokyo. Her er et af dem.

Mange mennesker her går med hvide masker for mund/næse - vi tror at det er dem, der er syge/forkølede, så de undgår at smitte andre - og måske dem, der er lidt hysteriske. Det pudsige er, at det virker helt, helt normalt. Man kan faktisk købe dem med tegninger på - så de kan være lidt smarte at gå med. Dog ikke noget vi regner med, vinder indpas i DK...


Vi har læst og lært en del om høflighed her i Japan. Man giver ikke drikkepenge - det kan faktisk opfattes som uhøfligt. Meget mærkeligt, når det modsatte er gældende i USA. Desuden skal man give og tage imod penge med begge hænder - og helst bukke lidt samtidig. Japanerne er virkelig høflige, men det er svært at bedømme hvad de siger når de ikke taler noget engelsk. Vi har dog fået det mad, vi har bestilt alle steder, og er endnu ikke kommet forkert ind på folk (håber vi...) Selvom A. dog, på trods af øvelse i, at bede om regningen, i dag kom til at sige noget helt forkert - og japanerne er jo så høflige, at de bare smiler. L. reddede dog sætningen - og vi fik den regning A. havde prøvet at bede om... Håber ikke jeg kom til at kalde hende noget dumt - fik altså pludselig præstationsangst. Det sker jo.

Restaurant fra første aften. Man skulle have skoene af...



40% af befolkningen ryger. Og man må ryge på restauranter. FØJ! Helt forkert at komme på McD og så er der ved bordet med servietter, sugerør o.l. og askebægre...

Vejret er forøvrigt fantastisk - vi har gået uden jakke i dag - fin sol og dejligt med varme... Optur.

2 hele dage tilbage, så går turen videre til Hong Kong. Stay tuned.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar