Caribisk ø-hop del 1.

Fra Spring Break i South Beach, Miami, er vi nu igen væk fra storbyens larm og trængsel. Caribien står for tur.

Under Bahamas ligger en lille ø-gruppe, der hedder Turks & Caicos. En af øerne, Providenciales, bliver igen og igen kåret til at have en af verdens bedste strande, Grace Bay. Vi var nødt til at få syn for sagn.

Indflyvningen til øen virkede som et godt tegn. 

Vi checkede ind på Alexandra Resort, som ligger lige ud til Grace Bay.

Stranden skuffede ikke. Lækkert sand, azurblåt vand, der kølede kroppen let samt dybblå himmel plettet med lammeskyer. What's not to like?

Der viste sig desværre at være en enkelt slange i paradis. For første gang på turen, og forhåbentlig sidste *7-9-13*, blev vi begge nedlagt med maveballade. Det måtte jo ske før eller siden. Efter et par døgn på værelset var vi begge pænt slatne, så de næste dage dasede vi på stranden og hyggede os på resortet.
Det er jo heller ikke verdens værste måde at restituere på.

Resortets restaurant serverede mad med udsigt over strand og vand, og selvfølgelig solnedgang.

20. marts havde vi 12 års dag. Det blev fejret på den nærliggende Mango Reef, en hyggelig restaurant i Turtle Lagoon. De serverede strawberry daiquiris, som bestod af blendede frosne jordbær rom i forholdet 1:1. A. havde planlagt at skulle have vin til maden - men efter den drink blev det skrinlagt igen - man kunne jo risikere at falde i havnen. Selvom drinken var stærk, var den også virkelig god. De har tydeligvis god rom her. De har selvfølgelig også en del sukkerrør i Caribien.

Vi har i øvrigt aldrig ventet så kort tid på maden på et spisested, og det var oven i købet velsmagende. Mango Reef kan helt sikkert anbefales, hvis man er på disse kanter.

Alt godt får jo en ende - så vi tog afsked med stranden og pakkede vores kufferter igen.

Nu videre til næste stop i Caribien; Antigua. Vi er spændte. De har efter sigende 365 strande - vi skal se, hvor mange vi kan nå at soppe på.

Gensyn med Miami

Sydamerika (og Påskeøen) er bag os. Foran er den resterende del af vores tur, som skal foregå i USA og Caribien. Første stop var et kært gensyn med Miami, hvor vi har ikke været siden 2010. 

I Miami ventede L's kammerat Jonas og hans far, som også var på ferie i byen. 

De var her hele vores ophold, og vi tog derfor rundt på sightseeing sammen. Super hyggeligt med godt selskab!

Vi boede på et hotel i Miami Beach, lidt nord for South Beach. Der gik busser lige udenfor døren, men da Jonas havde lejet bil i Miami, blev vi både hentet og bragt hver dag! Kæmpe luksus!

De første dage tog vi en af byens Hop-on-hop-off busser rundt downtown. En nem og bekvem måde at få set de vigtigste steder uden større besvær.

Vejret var dejligt, hvilket var bare en fordel, når man sad i en dobbeltdækkerbus uden overdækning.
(Jonas var slet ikke så sur som billedet nedenunder antyder).

Miami har en stor del jødisk befolkning, mange overlevende/flygtninge fra Holocaust. De har rejst en smuk mindestatue. Den symboliserer håbet de aldrig opgav.

Det kan måske være svært at se, siden det er grønt i grønt, men det er en opstrakt hånd.

Vi boede midt i et jødisk område, så vi så rigtig mange kalotter og mænd med høje hatte og slangekrøller. Dem ser man altså ikke nok af i København.

Der var oven i købet et lille harbour cruise med i prisen på vores hop on - hop off bus!

Sejlturen førte os bl.a. forbi "Millionaire's Row", hvor de rige og kendte bor. Heriblandt Will Smith, Beckhams, Naomi Cambell, Julio Iglesias og mange flere. (Ingen af dem var desværre hjemme - eller også gad de bare ikke komme ud og vinke...) Det flotteste palæ tilhørte dog ham, der opfandt en lille blå pille til mænd; Viagra.

Miamis skyline er den 3. største i USA. Kun overgået af New York og Chicago. Den er altså også pæn - vi er dog ikke helt sikre på, hvordan man måler en skyline? Højde og brede? 

En strandtur skulle vi selvfølgelig også have.

Miami Beach er blandt de mest populære i USA. A. er dog mere begejstret for deres livredder-huse, end for stranden. De farver altså...

Vi nåede at se 3 bryllupper på stranden. Det var også fantastisk vejr til en vielse ved strandkanten.

Det blev også til en tur i Jonas' bil til Florida Keys som har nogle fine, brede strande og gode fiskemuligheder. Vi gjorde holdt ved en lille havn, hvor man kunne håndfodre nogle kæmpe fisk.
-Hvis altså ikke pelikanerne fik fingre i fisken først. (-Det lyder bekendt...)

Vi taler om alvorligt store fugle her. Nogle mere bistre end andre.

I Miami har de mange forskellige etniske grupper. Vi besøgte Little Havana, hvor en stor del har cubanske rødder. Her tales mere spansk end engelsk.
Vi var inde og få "ægte" cubansk mad - det smagte forrygende. Lækkert, mørt svinekød med forskelligt tilbehør. Kartoffelmos, stegte bananer, grønt eller fritter, alt efter humør. Cubansk mad kan anbefales.

A. var i sit es. Eller skal man sige A?

Over and out fra Miami. Næste stop på vores tur er noget eksotisk strand. Igen.

Easter Island - en moai kommer sjældent alene.

Efter besøg i tre storbyer i streg, er scenen i høj grad skiftet ud.

Vi er, bogstaveligt talt, så langt væk fra civilisationen som det overhovedet er muligt;
Påskeøen er det mest isolerede beboede stykke land i verden.
Øen ligger midt mellem Chile og Tahiti, med hele 4000 km til nærmeste beboede område!
Øen er cirka halv størrelse af Bornholm, og havde på sit højest 10.000 beboere. Disse var efterkommere af polynesiske opdagelsesrejsende/immigranter, som kom til øen i primitive både for mere end 1000 år siden. Idag bor her 6000, og turisme er den primære levevej.
Øens altdominerende varemærke er de store stenhoveder/statuer, Moai, som de fleste kender fra billeder og postkort.

Disse blev bygget af øens klaner som en hyldest til vigtige forfædre og beskyttelse af klanen.
-Hver klan sine Moai'er.

Når man ser Moai'er på billeder, står de altid op, men de har alle ligget ned på et tidspunkt på grund af krige mellem klanerne.

Her kan man se 4 moai i baggrunden. Liggende med ansigtet nedad.

At vælte en klans Moai'er, var den ultimative hoveren når man havde besejret dem i kamp. Kampene på den lille ø blev med tiden så omfattende, at der til sidst ikke var nogen vindere tilbage. Samtidig blev alle øens ressourcer gradvist udsultet for at bygge større og større statuer, og til sidst var der ikke et eneste træ på øen... (De blev nemlig brugt til at transportere statuerne fra stenbruddet til der hvor de skulle stå - og især til et rejse dem på deres platforme).

Øen var nærmest forladt da den blev "opdaget" af europæerne i 1700-tallet. Siden har man fået rettet lidt op på tingene, men der er stadig ingen ordentlige træer på øen. Vejene er få og dårlige, og kun én enkelt lille by. Der er til gengæld masser af statuer og smukke udsigter.
Og set, det blev de skønne moai. Både ved solopgang:

Og ved solnedgang:

Og midt på dagen:

Strande er der til gengæld ikke det store af. Øen er nemlig en vulkanø, med dramatiske skrænter og udsigtspunkter.

Vi boede nede i byen, på et lille hyggeligt resort, i gåafstand fra alle steder af interesse i byen. Der er overraskende mange gode spisesteder, og de fleste har en smuk udsigt at krydre maden med.

Fem dage var vi på øen, og mindre kan sagtens gøre det. Man kan nå at se det meste på tre dage, hvilket vi gjorde.

De sidste to dage slentrede vi rundt i byen, og tog på en snorkeltur ude ved "bird-island".

-En lillebitte ø ud for påskeøen, hvor de de unge mænd fra klanerne årligt konkurrerede (med livet som indsats) om at svømme over og hente et fugleæg fra. Præmien: 7 koner.
Vi nøjedes dog med at blive i vandet.

Nu skal vi tilbage til mere civiliserede forhold. Det er tid til Miami.