onsdag den 16. marts 2016

Easter Island - en moai kommer sjældent alene.

Efter besøg i tre storbyer i streg, er scenen i høj grad skiftet ud.


Vi er, bogstaveligt talt, så langt væk fra civilisationen som det overhovedet er muligt;
Påskeøen er det mest isolerede beboede stykke land i verden.
Øen ligger midt mellem Chile og Tahiti, med hele 4000 km til nærmeste beboede område!
Øen er cirka halv størrelse af Bornholm, og havde på sit højest 10.000 beboere. Disse var efterkommere af polynesiske opdagelsesrejsende/immigranter, som kom til øen i primitive både for mere end 1000 år siden. Idag bor her 6000, og turisme er den primære levevej.
Øens altdominerende varemærke er de store stenhoveder/statuer, Moai, som de fleste kender fra billeder og postkort.


Disse blev bygget af øens klaner som en hyldest til vigtige forfædre og beskyttelse af klanen.
-Hver klan sine Moai'er.



Når man ser Moai'er på billeder, står de altid op, men de har alle ligget ned på et tidspunkt på grund af krige mellem klanerne.

Her kan man se 4 moai i baggrunden. Liggende med ansigtet nedad.
At vælte en klans Moai'er, var den ultimative hoveren når man havde besejret dem i kamp. Kampene på den lille ø blev med tiden så omfattende, at der til sidst ikke var nogen vindere tilbage. Samtidig blev alle øens ressourcer gradvist udsultet for at bygge større og større statuer, og til sidst var der ikke et eneste træ på øen... (De blev nemlig brugt til at transportere statuerne fra stenbruddet til der hvor de skulle stå - og især til et rejse dem på deres platforme).


Øen var nærmest forladt da den blev "opdaget" af europæerne i 1700-tallet. Siden har man fået rettet lidt op på tingene, men der er stadig ingen ordentlige træer på øen. Vejene er få og dårlige, og kun én enkelt lille by. Der er til gengæld masser af statuer og smukke udsigter.
Og set, det blev de skønne moai. Både ved solopgang:


Og ved solnedgang:


Og midt på dagen:


Strande er der til gengæld ikke det store af. Øen er nemlig en vulkanø, med dramatiske skrænter og udsigtspunkter.




Vi boede nede i byen, på et lille hyggeligt resort, i gåafstand fra alle steder af interesse i byen. Der er overraskende mange gode spisesteder, og de fleste har en smuk udsigt at krydre maden med.


Fem dage var vi på øen, og mindre kan sagtens gøre det. Man kan nå at se det meste på tre dage, hvilket vi gjorde.




De sidste to dage slentrede vi rundt i byen, og tog på en snorkeltur ude ved "bird-island".


-En lillebitte ø ud for påskeøen, hvor de de unge mænd fra klanerne årligt konkurrerede (med livet som indsats) om at svømme over og hente et fugleæg fra. Præmien: 7 koner.
Vi nøjedes dog med at blive i vandet.


Nu skal vi tilbage til mere civiliserede forhold. Det er tid til Miami.



1 kommentar:

  1. Hvor lyder det fantastisk spændende. Påskeøen er uden tvivl et af de steder jeg skal se i verden. har været fascineret af de skønne moai, siden jeg var lille og så dem i fjernsynet :-D

    Vi glæder os til at følge med i jeres eventyr!

    Malene & Nicolaj
    www.justbrowsing.dk

    SvarSlet