fredag den 29. april 2016

Barbados vol. II

Vi nyder stadig Barbados - med alt hvad øen har at byde på af lækkert vejr, vand, strande og by.


(Og solnedgange, lige over på den anden side af vejen hvor vi bor).


Grunden til at A. altid synes verden er smukkere gennem solbriller.
Vi har lejet bil for anden gang under opholdet. Det var ikke muligt at få det hele set første gang. 
Så er det jo godt at man har fire uger i alt på øen.

Et velbevaret vagttårn fra kolonitiden.
Den amerikanske præsident Georges Washington boede en overgang på øen med sin bror. Det er de meget stolte af herovre. Også selvom det kun var et par måneder.
Huset han boede i er blevet indrettet som museum, hvor de også viser en lille film om Hr. Washington. Det var faktisk ganske interessant.


På ene af vores ture rundt på Barbados kom vi forbi dette "college", som er en del af Eastern Caribbean University. -Et imponerende bygningsværk:


Det ligger nærmest midt inde i regnskoven inde på øen. Det kan ikke være det nemmeste sted at komme til som studerende. Men flot det var det. Og meget velholdt.


På østkysten kan man som nævnt ikke bade grundet voldsom understrøm.
Man kan faktisk se på klippestykkerne i havet, at vandet virkelig tager godt fat.



Syd for Bridgetown ligger Carlisle Bay, en bugt som indeholder hele seks skibsvrag på relativt lavt vand. Ganske imponerende at svømme rundt over.


Stranden inde på land var heller ikke værst.


En aften fik A. pludselig tandpine. Det var ikke så sjovt. Heldigvis var der en flink tandlæge i Bridgetown som hun fik tid hos dagen efter. Så var den klaret.
Resten af dagen kunne A. dog ikke mærke den ene side af sit hoved.

Sådan ser det ud, når man smiler stort, med halvt bedøvet ansigt.
Mens A. var inde hos tandlægen, faldt L. tilfældigvis i snak med en dansker som bor her på Barbados. Han inviterede os hjem på besøg hos ham og hans familie. Det var en rigtig fin dag, med god mad, hyggelig snak og et hop i poolen.



Nu er det snart tid til at pakke sammen, og sætte kurs mod lufthavnen.
Næste stop St. Lucia, hvor vi får selskab af en af A.'s veninder. Det glæder vi os meget til.



lørdag den 16. april 2016

Barbados

Tiden flyver. Vi er allerede halvvejs i vores fire ugers ophold på Barbados.
Her er (også) dejligt.


Barbados er en lidt større ø end Antiqua. Her bor ca. 270.000 mennesker, heraf de fleste i øens hovedstad, Bridgetown, som ligger i det sydvestlige hjørne.


Der er stor forskel på den østlige og vestlige side af øen:
Mod øst ligger Atlanterhavet, strandene er vindblæste og der er stærk understrøm i havet som gør at svømning frarådes. Mod vest ligger det caribiske hav, og strand og vand er langt mere egnet til svømning og daseri. Af samme grund er det primært vestsiden som har turismen, og det er også her vi slår vores folder.



Barbados får årligt besøg af mere end 1 million turister, heraf ca 60% fra cruiseskibe, som lægger til ved Bridgetown. De dage skibene er i havn (cirka hver anden dag) kan der være ganske hektisk de mest turistede steder på øen, når folk skal nå at se det hele på den halve tid.
For at undgå alle de mennesker, har vi indkvarteret os i en hyggelig to-etagers bungalow på et lille familiedrevet resort et godt stykke længere mod nord op ad vestkysten.



Resortet ligger nærmest på stranden, præcis som vi kan lide det. Her er ingen cruisegæster, og generelt fantastisk stille og roligt, bortset fra træ-frøernes sang(?) om aftenen. (Det lyder mest som nogen der prøver at pumpe en luftmadras op).
Dagene går rimelig meget som de gjorde på Antiqua; Solbadning ved pool eller strand, snorkeling over rev direkte fra stranden, og lidt sightseeing rundt på øen i en lejet bil.





Der er ikke meget skiltning på øen, så det er let at fare vild når man kører rundt. Nogle steder er der dog lidt hjælp at hente.


Skiltet tog i hvert fald ikke fejl. Det var en pæn udsigt.



Noget af tiden sidder vi bare på vores terrasse og nyder roen. Der kan gå flere timer uden man ser et øje, og når man gør, er det slet ikke sikkert det er et menneskes.


Det ville ikke være svært at vænne sig til sådan et liv. Omvendt bliver det lidt en udfordring når hverdagen snart igen banker på hjemme i Danmark. -Der er i skrivende stund præcis en måned til rejsen er slut, men den tid den sorg.
Lige nu prøver vi bare at nyde dagene fuldt ud, selvom de går alt, alt for stærkt.




lørdag den 9. april 2016

Med udsigt til Caribien

Lad os få det på det rene fra start. Vi nåede ikke at se alle de 365 strande Antiqua praler af at besidde.
Men mindre kan også gøre det. -Og så har man jo en god undskyldning for at vende tilbage en anden gang. 37 strande per dag er nok lige i overkanten. 
-Det blev heller ikke lettere af, at vores lejlighed lå på en bakketop med Antiqua's (måske) bedste udsigt fra vores helt egen terrasse. Med solnedgang og det hele.



Der gik mere end et par timer dagligt med at nyde terrassen i fred og ro.



Vi fik dog også lejet en bil og kørt lidt rundt.


Mange øer i Caribien, bl.a. Antiqua, har venstrekørsel, så vores træning i Australien og New Zealand kom os til gavn endnu en gang.
Hvad man til gengæld ikke kan forberede sig på, er de lokales indstilling til begrebet parkering, (som godt kan være i begge sider af en virkelig smal vej), samt deres indstilling til, hvornår det er deres tur til at køre ud fra en sidevej (vores bil havde heldigvis udmærkede bremser). Både vi og bilen slap dog for skrammer eller buler.


I gamle dage blev øen brugt af englænderne til slaver (den lokale befolkning er alle efterkommere) og produktion af sukker og rom fra sukkerrør. Der er forsat en del steder man kan se resterne af møllerne de brugte. 
Det var barske tider, særligt for slaverne naturligvis. Dengang møllerne var i brug, var de de rene dødsfælder; Der var ikke nogen stopknap på møllen, i stedet havde man altid en økse i nærheden. Hvis en slaves hånd blev fanget i maskineriet, mistede slaven hånden, men ikke livet. -Gad vide hvad Arbejdstilsynet ville have sagt til dén..?


Byer er der ikke mange af på øen. De fleste af dem er blot en lille samling af faldefærdige rønner. Øen lever stort set kun af turisme, og det har tydeligvis ikke kommet alle til gode, langt fra.



En seværdighed på øen er de engelske kolonisters gamle havn, English Harbour. Havnen er stadig i brug, og masser af sejlskibe lægger dagligt vejen forbi. Havnen ses bedst fra en nærliggende bakketop kaldet Shirley Heights: 



Ved Shirley Heights findes ruinerne af et gammelt engelsk fort. Der var en del britiske soldater udstationeret, for at sikre havnen mod pirater og invasion fra Frankrig. 
Mange af de unge mænd blev begravet på kirkegården her. De kom aldrig i krig, men døde af diverse eksotiske sygdomme. I det mindste er der god udsigt fra deres sidste hvilested. 


Det er let at fare vild når man kører rundt på Antiqua. Mange små sideveje, som sjældent er kortlagt, gør navigering vanskelig. Heldigvis er øen ret lille, man kan køre fra den ene ende til den anden på ca 45 minutter, så selvom man farer vild, er det ikke for særlig mange minutter ad gangen.
Og for at være helt ærlig; det er lidt hyggeligt og eventyragtigt at fare vild på en fremmed caribisk ø.
Vi ved ikke hvor mange strande vi nåede at se, men nogle stykker blev det da til.  





Vores næste stop er vores længste stop i Caribien. Fire hele uger på Barbados. Vi glæder os meget, men har også lidt svært ved at sige farvel til Antiqua og en helt fantastisk udsigt.