En dag ved Pearl Harbor...

Ja, det skal jo ses - det der Pearl Harbor, så afsted med os.
Der var ingen grå skyer i sigte, så vi kunne køre med toppen nede, i vores lækre bil (L. mener den giver for meget overvægt på vejen hjem -ØV, gad ellers godt ha den med. Som en slags souvenir fra Hawaii...) De har 6 sporede motorveje her, altså 6 baner i hver side - og det med skiltning er de ikke så seje til, så det er med at holde tungen lige i munden, når man kører...

Pearl Harbor er flot og tragisk på samme tid. Der var jo mange mennesker, der døde ved angrebet, men amerikanerne forstår at gøre det smukt, trods alt. Der var mindesten med navne på alle, der omkom - både ved angrebet på Pearl Harbor og igennem 2. Verdenskrig. Vi var nede i en undervandsbåd, Bowfine, og se hvordan livet var ombord - under vandet. Trangt var det - men faktisk ret fint indrettet. Mændene ombord på undervandsbåde fik bedre mad, end andre værnepligtige -kaptajnen skulle altid bedømme om maden var god nok, og de fik både frugt og grønt ombord (så længe det kunne holde sig) - køkkenet var overraskende godt indrettet - det SKAL nørder som A. altså tjekke... L. kiggede mere på torpedoer og så'n.

Vi fik en audiotour, men A. måtte opgive at følge med i de tekniske betegnelser af rør og pumper... Der var numre på små skilte rundt omkring, og det nummer skulle man så taste ind på sin afspiller, og så fik man den relevante historie. Det er lige så man lever sig helt ind i hvordan det var dengang.
Der var bl.a. en fortælling om, når de sejlede i fjentligt farvand. Stødte de på fjentlige både, var de amerikanske ubåde designet til at gå 300 fod længere ned i vandet end de andre landes både kunne spore dem. Så blev der slukket for alt - for at undgå at blive opdaget. Det inkluderede air conditoning, så de arme mænd var ved at smelte af varme - men tilgengæld blev de ikke bombet... Nå, det kan der skrives meget om, men spændende var det.
L. skulle bagefter lige prøve deres våben: 

I dag startede dagen med regn (det er jo regntid - og vi har virkelig haft nogle flotte dage) så det har været slapper dag = vi har intet lavet. Faktisk ret rart - det er hårdt at holde ferie. Vi har dog fået vasket tøj. A. er blevet ret sej til at vaske på vaskeri - L. er god til at finde vaskerierne. God kombi.
Og så er der nyt fra L.'s pc - den er i live. Der var en dims (en lille grøn én, som A. ikke husker navnet på) der skulle pilles ud, og så var den good to go again. Herligt og heldigt!

Vi har været ude og spise på en lækker restaurant, hvor vi sad under det træ, som Robert Lewis Stevenson sad under, da han skrev "Skatteøen". Et ca. 200 år gammelt, smukt træ - hvor vi fik virkelige gode bøffer og rødvin. Man følte sig nærmest helt inspireret af omgivelserne:

Ellers alt vel herfra. Vi tænker på jer... Tak fordi I læser med.

En padde kommer sjældent alene...

- og således gik det i dag. Vi havde kørt en lang tur, trængte til at se noget nord for Honolulu, så vi kørte til den modsatte side af øen... Vi fandt frem til den skønne strand, som var målet - smuk var den og den blev fotograferet til den store guldmedalje.

Pludselig så A. en kæmpe havskildpadde, der lå og så træt ud, midt på stranden. Levende var den. Alene var den ikke. Der lå omkring 20 skildpadder og dasede - i vandet ud for stranden, svømmede der nok en 20-30 stykker mere, der lige stak hovedet op, i ny og næ. Vi går ud fra, at de skulle op og lægge æg, men vi anede ikke, at de sådan lå og stenede i flere timer... Årh, de var så smukke! A. ville gerne ha én med hjem, L. mente ikke at badekarret på hotellet var stort nok. Hmrf!
Prøv lige at se de dejlige padder (ja, A. eeelsker padder...) og hun bandede længe over at nogen (A. selv) havde glemt at lade kameraet op, så der ikke kunne tages lige så mange billeder, som der burde - når nu der lå fine padder på rad og række på stranden.

Vi har spist thaimad på den mest syrede restaurant længe. Det ligner et gammelt værksted, er nu malet gyseligt lysegrønt - og så laver de så god mad, at der altid er travlt. Vi har spist der 2 gange - og skal nok liiiige derhen en gang mere, selvom det ligger inde i Honolulu... Og så er det billigt. 15 USD for mad og sodavand til os begge. Vi så anmeldelser af stedet på nettet (Tripadvisor) - men undrede os, da vi kom til restauranten, for det ligner bare et værksted, men vi fik syn for sagn. Bedste thai-mad!

A. bliver stadig bedre til at læse kort - i dag har vi kun vendt om 3 gange... *host* Men det er altså svært at finde de der veje, når de alle sammen hedder Kalakaua, Kapahula osv... Suk.

Græsset er altid grønnere...

- Ja, og det er på Hawaii (eller O'ahu faktisk) at det er grønnere. Her er evigt grønt og smukt. Og fyldt med tosser... Der er mange hjemløse her, ligesom i San Francisco - her er de bare lidt mere rundtossede. Og komplet harmløse. De slår deres telte op i parken, lige ved stranden - og fra vores hotel og til Starbucks (hvor vi får vores morgenmad, de laver jo den gode kaffe). De vader rundt, snakker højt med sig selv, ryster på hovedet eller fægter med en pind... Vores yndlings går rundt i guld-jakke (den er virkelig shiny) med en rive, som han river grene sammen med. Hele dagen. Når han ikke lige er gået kold på græsset. Meget høflig dog, hilser altid pænt.

I går brugte vi en dag på stranden - A. havde medbragt en fin parasol, så solen bedre kunne holdes i skak. Gik dårligt - det blæser en del på Hawaii...

L. drønede rundt i vandet på et boggie-board (et mini-surfbræt, som man skal ligge ned på). Da A. opgav parasollen måtte hun også ud i bølgerne for at prøve boardet af. Faktisk ganske rart at blive slæbt rundt på.

Vejret skifter ret meget. Temperaturen er skøn døgnet rundt - men det er jo regntid, så vi får lidt vand af og til. Dog har vi endnu ikke oplevet at en byge varede mere end 3-4 minutter. Nogle aftener varede de 10 sekunder... Meget stenet. Vi har endda oplevet regn fra en skyfri himmel - mens vi lå på stranden. Det var altså mystisk.

Vi har været ude og køre i dag. Vi fik besøgt et smukt tempel, som er bygget til de mange japanere og buddhister på øen. Der var en 18 fod høj Buddha-figur i templet - som I kan se er 18 fod faktisk ret højt.

Templet er bygget bagest på en kæmpe kirkegård - her er det meget normalt at hele familier holder picnic ved deres kæres grave. Der stod også mange steder mad og drikkevarer på gravene til de afdøde. Det er faktisk en smuk tradition. Her er templet:

L. kører. A. styrer kortet - og er blevet noget bedre til det, med lidt øvelse. Nu kører vi næsten ikke forkert mere. Ikke noget, der ikke kan klares med en kæk U-vending. *Host* A. mener fortsat ikke det er nemt at vide hvor øst er, når man nu ikke har noget kompas - men det kommer nok.
Til gengæld er hun flink til at pege ud på kortet hvor vi er. Typisk mens L. er i færd med at skifte bane på den 4-sporede motorvej. Det er han ikke udelt begejstret for.

DK har nu meget at lære af Amerika (det er jo en amerikansk stat, hvis nogen var i tvivl). Her har deres KÆMPE supermarkeder (vi taler Bilka-størrelse) åbent 24 timer i døgnet, en masse medicin er bare i håndkøb (og ret billigt), de har lange rækker af alverdens slanke-produkter og man kan leje dvd-film i en automat for 1 USD (ca 5,50 kr). Blockbuster go home!
Til gengæld synes A. at de altså halter bagefter med hygiejnen herovre. Det er ikke alle rejsedeltagere, der er lige begejstrede, når der er skimmel i køleskabene i kiosker, eller når tjeneren på restauranten oplyser at "vi lukker tidligt i dag, fordi vi skal gøre rent"... WHAT?!?!?!? L. er garanteret også oprørt over dette, selvom han ikke giver så meget udtryk for det.

Vi har her i Honolulu også fået fajitas 2 steder. Den virkelig gode - og den virkelig dårlige. Den dårlige var dyrest... *uf* så nu tjekker vi altid restauranter og deres anmeldelser inden vi går ud og spiser (én af os savner en smiley-hjemmeside...). Dog flottede vi os her til aften med en sandwich fra Subway...

Tilsidst lidt billeder fra landet, hvor alt er lidt smukkere

Aloha Hawaii!

Så ankom vi til Hawii - dejligt sted. Dog lidt gråt og lidt vand i luften, da vi ankom.
Vi hentede bagage og tog shuttlebus til biludlejningen, Oahu er nemlig det eneste sted, vi på forhånd har lejet bil. Vi fandt en bedårende, lille, rød bil - som vi med mas og besvær fik al bagage (ja, der er en del. 12 par sko fylder OG vejer altså en del... L. har til sammenligning 4 par med (klipklappere tæller med)) op i den lille bil. Så skulle det instrueres hvordan kalechen virkede - det gjorde den IKKE! Ej!! Så vi fik en større bil, som stadig er fed, men ikke et lille nips som den anden...
Med møje og besvær lykkedes det os at komme fra lufthavnen og til hotellet. L. styrede bil, A. styrede kort og retning.
Oahu er en smuk ø - Honolulu er en fed by - med en skyline der ser således ud (fra vores hotel, that is)

Det ser vildt ud om natten, men det er ikke så nemt at fange på et kamera.
Vores hav- og vulkanudsigt er ligeledes fantatisk:

Vi gik os en tur, da vi havde pakket ud. Kalakaua Ave. som vi bo på ender 100 meter fra os, ud i en shoppinggade, med alle de gode mærker. De har også en forretning med den bedste is (og isvafler) vi nogensinde har smagt!!! Og mange varianter... Ren guf!
Vi var dog trætte og gik tidligt i seng - vi havde jo også lige 3 timers tidsforskel at døje med, så vi vågnede allerede kl 9 i morges. Dagen startede vi med morgenmad på Starbucks, tilbage på hotellet for at planlægge lidt af dagens dont. Vi kørte lidt ud i det blå og nød øen - her er lidt udpluk af hvad vi så:

 Vi kørte ind i lidt regnvejr, men i Dk ser den slags ikke så vildt ud, som det gør her - man kan ikke se toppen af den her bjergrække - vildt.

Vi har fundet os en god restaurant, så om lidt skal vi ud af døren og spise lækker hawaiiansk mad - hvad det så end går ud på...