tirsdag den 2. november 2010

En padde kommer sjældent alene...

- og således gik det i dag. Vi havde kørt en lang tur, trængte til at se noget nord for Honolulu, så vi kørte til den modsatte side af øen... Vi fandt frem til den skønne strand, som var målet - smuk var den og den blev fotograferet til den store guldmedalje.

Pludselig så A. en kæmpe havskildpadde, der lå og så træt ud, midt på stranden. Levende var den. Alene var den ikke. Der lå omkring 20 skildpadder og dasede - i vandet ud for stranden, svømmede der nok en 20-30 stykker mere, der lige stak hovedet op, i ny og næ. Vi går ud fra, at de skulle op og lægge æg, men vi anede ikke, at de sådan lå og stenede i flere timer... Årh, de var så smukke! A. ville gerne ha én med hjem, L. mente ikke at badekarret på hotellet var stort nok. Hmrf!
Prøv lige at se de dejlige padder (ja, A. eeelsker padder...) og hun bandede længe over at nogen (A. selv) havde glemt at lade kameraet op, så der ikke kunne tages lige så mange billeder, som der burde - når nu der lå fine padder på rad og række på stranden.




Vi har spist thaimad på den mest syrede restaurant længe. Det ligner et gammelt værksted, er nu malet gyseligt lysegrønt - og så laver de så god mad, at der altid er travlt. Vi har spist der 2 gange - og skal nok liiiige derhen en gang mere, selvom det ligger inde i Honolulu... Og så er det billigt. 15 USD for mad og sodavand til os begge. Vi så anmeldelser af stedet på nettet (Tripadvisor) - men undrede os, da vi kom til restauranten, for det ligner bare et værksted, men vi fik syn for sagn. Bedste thai-mad!


A. bliver stadig bedre til at læse kort - i dag har vi kun vendt om 3 gange... *host* Men det er altså svært at finde de der veje, når de alle sammen hedder Kalakaua, Kapahula osv... Suk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar