fredag den 26. november 2010

One night in Bangkok (+ det løse)

Så blev det Bangkok, blandt dets beboere typisk kendt som "City of Angels".
Hvis vi troede at Bangkok var noget som helst lig Hong Kong, for slet ikke at tale om Tokyo, så kunne vi godt tro om igen. Bangkok er helt sin egen. På godt og ondt.
Vi steg ud af vores fly efter en kort 3 timers flyvetur fra Manilla, og blev mødt af... kaos.
Normalt er lufthavne i store byer lidt uoverskuelige, men det her var grænsende til fjollet.
Mennesker i køer overalt. Skubben og masen. Alt for mange pile og vejvisere, udgange, rulletrapper, stabler med kufferter og folk som via håndskrevne skilte søgte Mr. XXXX som netop burde være landet.
Vi fik os dog kæmpet gennem det værste mylder og stod snart ved en af udgangene.
Vores hotel lå et godt stykke fra lufthavnen, og vi havde derfor i sidste uge booket en bil til at komme og bringe os dertil. Chaufføren var dog ikke at finde der hvor vi var blevet anvist at gå hen. Efter lidt søgen fandt vi ham dog, og kunne sætte kursen mod hotellet.

Hotellet hedder Grand Hyatt Erawan og er super lækkert. Det ligger midt i Bangkok's største shoppingdistrikt, hvilket A. ikke finder helt uvæsentligt. At der på hjørnet af hotellet ligger det fineste lille "shrine" hvor folk beder hele dagen, gør heller ikke noget.


Udover værelserne indholder hotellet bl.a. adskillige lækre, men svært dyre restauranter, den lækreste, kæmpestore spa og en luksus swimmingpool. A. var den første dag nede og blive dullet op, med 45 min manicure, 45 min pedicure, 45 min exfoliering, 30 min fodmassage og 1 times ansigtsbehandling. Pris: 900Dkr. :-)
Der er i Bangkok, som i resten af Thailand, store sociale skel, og de fine hoteller står i stærk kontrast til gaderne lige udenfor dørene, som er proppet med tiggere, gadesælgere, tuktuk- og taxi-chauffører, små-svindlere og letpåklædte damer (og mænd).
Af samme grund er der mange vagter på hotellet, og sikkerheden er i top (biler bliver tjekket for bomber når de ruller op til indgangen!).
Vores værelse ligger på 16. etage, så vi har fin udsigt over byen. Værelset er stort og rummeligt, med walk-in closet, stort badeværelse og dejlig king size seng man kan brede sig i. Alt elektronisk kan styres fra en lille computer på natbordet, hvilket L. mener også bør installeres i Nordre Frihavnsgade...
Vi har adgang til en lækker lounge på 17. etage, hvor man ved store panorama-vinduer kan nyde sin morgenmad, og om aftenen er der lækre cocktails samt snackbar ad libitum.
Trafikken i Bangkok er intens stort set hele døgnet. Adskillige vejbaner, og da det åbenbart ikke er nok, kører bilerne tilmed i 3 (!) niveauer...

Fodgængere lever livet farligt, det er ikke uvant at møde motorcykler og scootere på det smalle fortov (som i forvejen er godt proppet med små boder på begge sider), og af samme grund er der i visse dele af byen en såkaldt "skywalk", som lettest beskrives som en gågade 5 meter over gadeplan... Vildt nok.

Rent sightseeing-mæssigt har det indtil videre foregået rimelig roligt. Lidt mave-ballade (ikke decideret racer-mave, men mere en slags krampe-anfald) har bremset projektet en smule. Hvis man skal snakke om held i uheld, så synes Bangkok ikke helt så let tilgængeligt for turister som de byer vi tidligere har slået vores folder i. Udover at fodgængere må springe for livet for at krydse gaden, så er Bangkok ret kaotisk opbygget, uden egentlige "zoner" med forretninger, beboelse, offentlige områder, overdimensionerede shoppingcentre,
helligdomme, barer, tvivlsomme massagesteder osv.
Det hele ligger i mange dele af byen meget blandet sammen, og transporten mellem de steder man vil se er ikke sådan ligetil, da det primært foregår med overfyldte busser, og taxaer/tuktuk'er som ofte prøver at narre intetanende turister på et utal af faconer. (Til dem som ikke ved det, er en Tuk-Tuk en lille 3-hjulet bil, som fragter 1-2 passager rundt, med livet som indsats. De er kendt i folkemunde som "Many tourists' last Great Adventure"...). Dét skulle vi selvfølgelig prøve...


Dermed ikke sagt at Bangkok ikke er spændende eller indbydende; Den kræver bare lidt mere "øvelse" i sin tilgang før man får det fulde udbytte.
Om 2 dage rejser vi videre til Phuket. Inden da vil vi prøve at se lidt mere af byen, i fald vores maver tillader det...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar