torsdag den 4. november 2010

En dag ved Pearl Harbor...

Ja, det skal jo ses - det der Pearl Harbor, så afsted med os.
Der var ingen grå skyer i sigte, så vi kunne køre med toppen nede, i vores lækre bil (L. mener den giver for meget overvægt på vejen hjem -ØV, gad ellers godt ha den med. Som en slags souvenir fra Hawaii...) De har 6 sporede motorveje her, altså 6 baner i hver side - og det med skiltning er de ikke så seje til, så det er med at holde tungen lige i munden, når man kører...

Pearl Harbor er flot og tragisk på samme tid. Der var jo mange mennesker, der døde ved angrebet, men amerikanerne forstår at gøre det smukt, trods alt. Der var mindesten med navne på alle, der omkom - både ved angrebet på Pearl Harbor og igennem 2. Verdenskrig. Vi var nede i en undervandsbåd, Bowfine, og se hvordan livet var ombord - under vandet. Trangt var det - men faktisk ret fint indrettet. Mændene ombord på undervandsbåde fik bedre mad, end andre værnepligtige -kaptajnen skulle altid bedømme om maden var god nok, og de fik både frugt og grønt ombord (så længe det kunne holde sig) - køkkenet var overraskende godt indrettet - det SKAL nørder som A. altså tjekke... L. kiggede mere på torpedoer og så'n.









Vi fik en audiotour, men A. måtte opgive at følge med i de tekniske betegnelser af rør og pumper... Der var numre på små skilte rundt omkring, og det nummer skulle man så taste ind på sin afspiller, og så fik man den relevante historie. Det er lige så man lever sig helt ind i hvordan det var dengang.
Der var bl.a. en fortælling om, når de sejlede i fjentligt farvand. Stødte de på fjentlige både, var de amerikanske ubåde designet til at gå 300 fod længere ned i vandet end de andre landes både kunne spore dem. Så blev der slukket for alt - for at undgå at blive opdaget. Det inkluderede air conditoning, så de arme mænd var ved at smelte af varme - men tilgengæld blev de ikke bombet... Nå, det kan der skrives meget om, men spændende var det.
L. skulle bagefter lige prøve deres våben: 
I dag startede dagen med regn (det er jo regntid - og vi har virkelig haft nogle flotte dage) så det har været slapper dag = vi har intet lavet. Faktisk ret rart - det er hårdt at holde ferie. Vi har dog fået vasket tøj. A. er blevet ret sej til at vaske på vaskeri - L. er god til at finde vaskerierne. God kombi.
Og så er der nyt fra L.'s pc - den er i live. Der var en dims (en lille grøn én, som A. ikke husker navnet på) der skulle pilles ud, og så var den good to go again. Herligt og heldigt!

Vi har været ude og spise på en lækker restaurant, hvor vi sad under det træ, som Robert Lewis Stevenson sad under, da han skrev "Skatteøen". Et ca. 200 år gammelt, smukt træ - hvor vi fik virkelige gode bøffer og rødvin. Man følte sig nærmest helt inspireret af omgivelserne:
Ellers alt vel herfra. Vi tænker på jer... Tak fordi I læser med.

2 kommentarer:

  1. Virkelig dejlig beskrivelse- fedt at kunne følge med i fotos og beskrivelse.
    TAk- Tak- Tak! -


    sikke en rejse I er på!
    Knus Jane = mor = svigermor!

    SvarSlet
  2. Thank you for the valuable information, its was very helpful.We at Propertyhunters. this is our service web site. please visit our web site.
    Thank you.Mortgage service is your key to owning property

    SvarSlet