Sol og vinter i Qatar.

Efter Vegas tog vi tilbage til Danmark. For en meget kort bemærkning.
22 timer senere stod vi nemlig igen i lufthavnen. Destination Qatar.

Det var meningen at vi skulle dase, nyde livet og komme os over jetlag i Qatar.
Så blinkede vi med øjnene, og pludselig var der gået 12 dage...
Tiden flyver når man hygger sig. Men daset det fik vi da gjort så rigeligt.

Vi havde booket et fint hotel, i en nybygget del af Qatar. (West Bay), og fik et dejligt værelse på øverste etage med en fin udsigt.

Værelset gav adgang til hotellets lounge, hvor vi spiste morgenmad, og i løbet af dagen var der snacks og drikkevarer (Redbull til A!!) ad libitum, og små varme og kolde retter om aftenen.
-Det var vist dyrt for dem at have os på kost.

Så snart morgenmaden var overstået, kastede vi os i solsengene ved hotellets pool eller strand, og så lå vi ellers der til solen gik ned. Hver dag. Helt som vi havde planlagt.
Poolen var virkelig flot -og vandet sygt koldt. Så det blev ikke til nogen svømmeture. Til gengæld slap vi af samme grund for skrigende børn, så ingen klager herfra.

I grove træk ligner Doha lidt Dubai, men det er som om de er 10-15 år bagud og prøver at indhente det. Der bliver bygget overalt, og bilerne er nye og i prisklasse fra "dyr" til "sindsygt dyr".
En del af kvinderne går i sort fra top til tå. Nogle har ansigtet frit, andre har øjnene fri og så er der dem med et sort tørklæde som dækker hele ansigtet. -Enkelte har endda handsker på!

Nogle gik dog også rundt som A. og lignede en "vestlig" kvinde til forveksling. Der er stor individuel variation.
L. og A. måtte desuden omtale hinanden som ægtefæller under opholdet. -Det er nemlig ulovligt at bo på samme hotelværelse i Doha, hvis man ikke er gift... (De ser dog rimelig meget gennem fingre overfor "vesterlændinge" på de store hoteller. Man skal bare ikke gå og skilte med det).

Qatar er en by under (hastig) opbygning, og det er (efter vores mening) lidt sparsomt med ting at se for turister pt. Næsten alt gammelt er revet ned og erstattet med nyt, typisk i en stil som skal "forene" nyt og gammelt. Dette gælder bl.a. for den gamle Souq Waqif. Souq'en er et stort marked af boder med alt fra dyrehandel til dagligsdagsting samt tøj, mad, smykker, souvenirs og tusindvis af krydderier.

Det hele ligger i labyrintagtige smalle gader og mørke gyder som her og dér pludselig munder ud i store pladser.
Overalt duftede af mad, krydderier, røgelse og vandpibetobak. A. var helt solgt og ville se det hele.
L. ville primært ud med livet og sin pengepung i behold.

En anden seværdighed i Doha er bydelen Katara, som er tiltænkt som Doha's fremtidige kulturcentrum. Katara er så nybygget at man ikke en gang kan finde det på Google maps. Den består af en masse lyse, smalle gågader med talrige gallerier, udstillinger, et stort amfiteater og massevis af moskéer.

Da vi besøgte den, var der bl.a. en udstilling med amerikanske computerspil.
-Det ser altså lidt pudsigt ud at se voksne arabiske mænd, i lange, hvide kjortler og tørklæde på hovedet, sidde der og være helt opslugt af at tæve hinanden i diverse kampssportsspil.

Hele området er lagt ned mod en kunstig strand, hvor gondoler (!) sejler rundt i vandkanten, og store "beduintelte" er opslået på stranden, til brug for dem som har råd...

Vi var vanen tro også i biografen. En helt ny og lækker en af slagsen. Kæmpestore læder sæder, hvor man sad begravet i tæpper og bestilte popcorn på en Ipad, som så blev bragt ind til en af en tjener. Luksus!

Vi så Spectre, den nye James Bond - med franske og arabiske undertekster. Det gjorde af og til handlingen lidt vanskelig at følge. Filmen var desuden redigeret; -vold må de gerne se, men kys og nøgenhed klippes ud med hård hånd. Så man sad af og til med oplevelsen af at mangle hele eller delvise sekvenser af filmen, uden at vide, om der var klippet ét eller 15 minutter ud...
Men hyggeligt var det!

Alt i alt var Doha et skønt bekendskab. Nu skal den have endnu en på opleveren i en autocamper.
Denne gang i New Zealand.

Las Vegas

Vi er her stadig. Vi har bare haft lidt travlt. På 14 dage har vi krydset 11 tidszoner. -To gange!

Så vi er lidt groggy. Her er hvad der er sket siden sidst:

Via en kringlet omgang flyvninger rejste vi fra Perth (over Danmark) til Las Vegas, for at tilbringe en uges penge i "Sin City" sammen med L's familie.

Forventningerne til Las Vegas var store, og blev ikke gjort til skamme; 
Byen sover aldrig. Der er altid gang i kasinoer, shows og koncerter med alt fra Britney Spears til Rod Stewart og Diana Ross, et uendeligt antal restauranter, barer og caféer, og er det ikke nok, så er hvert hotel en oplevelse i sig selv. 

De store hoteller har typisk et overordnet tema. Eksempelvis havde vores hotel, The Venetian, som navnet antyder, Venedig på "menuen".
Dette indebar en kopi af Markuspladsen inkl. kunstig blå himmel hele døgnet, en hel gade med restauranter, shoppingstreets med utallige dyre butikker, og snoede kanaler med vand, hvor man -selvfølgelig- kunne sejle i gondoler.

Gondoler hhv indeni og udenfor hotellet.

Markuspladsen

En af hotellets elevatorer.

Dertil kom et kæmpe kasino med dusinvis af roulettespil, hundredevis af en-armede tyveknægte (med tema over alt fra Titanic til Friends), pokerborde, blackjack, samt sale med storskærme og mulighed for at spille på alle former for sport. For bare at nævne et par måder at bruge/taber sine penge på.
Lad os kalde det et bredt udvalg!

Værelserne var bestemt heller ikke at kimse af.

Hotellet var kort sagt enormt. Vi kunne snildt have brugt hele ugen derinde, uden at have været udenfor en eneste gang. Det var vi dog, trods alt. 
Vi besøgte hotellet Mirage for at se et Cirque du Soleil-show med Beatles tema. Det var vildt! Det havde kvinder i trapezer i ti meters højde, farverige dansere, drenge i små biler som drønede rundt på scenen, bombningen af London og meget, meget mere! Umuligt at beskrive - Cirque du Soleil må opleves.

 

Udenfor Bellagio så vi springvandshow hvis lige bliver svær at finde, en kunstig vulkan på Mirage (den går i udbrud to gange hver aften), Eiffeltårnet, gigantiske shoppingmalls, vielseskapeller og utallige mærkelige mennesker på The Strip, som klæder sig ud alt fra Minnie Mouse til Elvis for at score en mønt når man tager billeder af dem.

Man bliver hurtigt helt forpustet, og der er ikke noget at sige til at vi sov tungt om natten. Jetlag eller ej.

Et af de mange steder folk kan lade sig vie, evt af Elvis, hvis det er drømmen.

Et kig ned af vores ende af "The Strip".

Springvandshow

På MGM Grand så vi David Copperfield fremtrylle en motorcykel, en amerikanerbil, en kæmpe ufo (som svævede rundt en meter over hovedet på publikum!) og et "levende" Tyranusaurus Rex skelet i fuld størrelse. Helt surrealistisk! 
Copperfield selv er også noget for sig. Manden er næsten 60 år, men opfører sig og ligner en fyr på 35. Han har 11 rekorder i Guiness rekordbog og har optrådt siden han var 12. Imponerende.

Han var dog ikke så meget for fotos og video under sit show. Man skulle tro han havde noget at skjule...

Heldet skulle selvfølgelig også prøves af på spil. Rouletten var det største hit, og selvom huset altid vinder på den lange bane, kom vi dog afsted med et mindre overskud denne gang. Man får gratis drinks af damer i små kjoler så længe man gambler. Det forventes dog at man betaler en lille mønt i drikkepenge. I kasinoet er der forresten hverken ure eller spor af dagslys/nattemørke. De ser nok helst at man glemmer alt om søvn og tid, så man bliver der længst mulig (og forhåbentlig taber sine penge). 
Vi slap fra byen med bukserne på, og rigeligt med farver og lys på nethinden. En uge i syndens by er rigeligt, men turen var fed, og Las Vegas er helt sikkert en by vi kommer til at besøge igen.
Nu står den på afslapning i Doha i en ti dages tid, inden vi fortsætter vores campingtrip, denne gang i New Zealand. 

"Alt på rød!"

Jackpot på de her tyveknægte gav en lækker bil. -Det blev dog ikke denne gang.

Perth

En uge i Perth, og derved slutningen af vores ophold i Australien, har snart nået sin ende.
Det har været forrygende, og tiden er fløjet afsted, både på vejene og her i Perth. Efter seks uger på støvede veje er det skønt med lidt albuerum igen.  

Når man kommer fra en autocamper, er en lejlighed pludselig at sammenligne med et palads!
Og vi har vaskemaskine. Og internet. Og altan med udsigt!

Perth er en super hyggelig by. Vi synes i hvert fald her er utrolig dejligt. Af alle de storbyer vi har besøgt, får den uden problemer en plads på vores top ti.
Her er et fantastisk klima, og det påvirker uden tvivl hvordan byen er opbygget og opleves.
Der er grønne område spredt ud over hele byen - og træer på nærmest alle gader. Der er caféer overalt (som i: Overalt!) med fine pladser til servering ude og inde.

Det er utallige stilarter i bybilledet, med alt fra smarte hipster-øko-cafér og spisesteder, til de mere klassiske, og selvfølgelig alverdens landes specialiteter. Og næsten intet af det virker som turistfælder, men veldrevne og livlige steder med oprigtig interesse for hygge og god service.
Hvad mere kan en turist ønske sig?
Her er L. igang med at bestille mad på en kinesisk restaurant. På en af de opsatte Ipads. Det gik fint.

Vi har shoppet, oset rundt, spist ude, sovet længe og drukket kaffe i ét væk. Dejligt.

Midt i det hele ligger en smal strøggade i gammel engelsk stil, med de fineste sirlige skilte og delikate butikker. Hyggeligt!

Mod vest i Perth ligger Kings Park. En kæmpestor park med talrige græsplæner og monumenter, små "afdelinger" med flora fra forskellige dele af Australien, japansk inspirerede små søer, en "boardwalk" oppe over trækronerne, udsigtstårne og meget mere. Fordi parken ligger lidt højere end resten af Perth finder man også en flot udsigt ud over byens skyline.

Perth er omgivet af forstadsbyer. Den ene mere hyggelig end den næste. Vi besøgte Guildford inden vi afleverede camperen. En gammel by (efter australske forhold) omgivet af vinmarker. Der var smukke engelske huse, fine caféer og restauranter i historiske bygninger med elegante facader og udhæng, som gør at man kan gå i skygge når som helst. Hvis det ikke var for bilerne på gaden og smartphones hos folk på caféerne, kunne man godt blive i tvivl om hvilket århundrede man befandt sig i.

En anden af forstæderne vi har besøgt er Fremantle. En slags tilbagelænet havneby, hvor mange tager hen i weekenden. Igen, masser af caféer og glade smile på små hyggelige gader og stræder.

Som en stor kontrast til dette ligger midt i det hele Fremantle Prison. Et af Vestaustraliens første "Maximum Security Prison" og et absolut "must see".

Fængslet blev bygget med de første fanger som arbejdskraft. Fangerne var hovedsageligt sejlet til Australien fra England. De begyndte at bygge i 1860'erne og fængslet var i brug helt til 1991.

Vi fik en lang og utrolig spændende tur rundt på stedet af en meget indlevende og underholdende guide, som tidligere havde været fængselsvagt der.

Løkken på et af billederne ovenfor er ikke til pynt. I alt har der hængt 41 mennesker fra den bjælke, som løkken hviler på. Det gjorde ikke henrettelseslokalet mindre uhyggeligt at stå i.
Livet i fængslet har ikke været sjovt, hverken for indsatte eller personale. Flere gange har der også været optøjer på stedet. Senest i 1988 hvor fanger satte ild til store dele af stedet, som så måtte genopbygges.

Cellerne var nogle af de mindste i den vestlige verden. 120x210 cm (!)
De var vitterligt små. -Man skal ikke lade sig narre af panoramabilledet, som desuden er en dobbeltcelle.



At fængslet ikke længere er i brug skyldes udelukkende én ting: Dårlige hygiejniske forhold.
Hver celle havde en lokumsspand, som kun måtte tømmes én gang om dagen.
Når man tilføjer at der i Perth kan blive op til 45 grader om sommeren (og der er ikke aircondition i fængslet), så kan man muligvis forestille sig hvor slem lugten må have været...
På billedet ovenfor kan man skimte et toilet. Det stammer fra en kort periode, hvor man forsøgte at indføre kemiske toiletter. Det gik dårligt;
-Kemikalierne indeholdt en lille smule alkohol, nok til at nogle af fangerne (trods konsekvenserne) indtog dem. Toiletterne blev derfor hurtigt afviklet, og erstattet af den forhadte spand igen.

Lokumsspanden var i brug helt op til fængslet lukkede i 1991 (!)

Modsat 41 andre, slap vi levende ud af fængslet igen, og tilbage til vores lejlighed.
Rige på oplevelser gennem syv uger, er det nu sidste aften i Australien for denne gang.
Ellers er der kun tilbage at pakke kufferterne, og sætte kursen mod Danmark igen.
For en kort stund.

Stay tuned.