Roadtripping i New Zealand, vol. II

Fra Auckland gik turen som sagt sydpå. Sådan da. Vi har taget turen rundt langs øens vestkyst, og nydt storslåede udsigter utallige steder.

Det er ikke helt så let at planlægge dagene i camperen som det var i Australien; I Australien er man næsten altid nogenlunde sikker på, hvor langt man kan nå at køre på en dag. Der er fladt og vejret er rimelig uændret gennem hele dagen. Sådan spiller klaveret ikke i New Zealand. Her går vejene op og ned nærmest konstant, og svinger uafbrudt, så man må bremse, af og til helt ned til 15 km/t. Det ene øjeblik kører man i et bjergpas med regnskov på begge sider, og kort tid efter er det en smuk kystvej eller græsenge på begge sider. Man keder sig aldrig.

Og så er der vejret. Det er et kapitel for sig. 

New Zealand bryster sig af at man, hvis man er heldig (uheldig?) kan opleve op til alle fire årstider på samme dag. Dette skyldes landets beliggenhed og udformning (det er langt og tyndt). Det ene øjeblik kører man under en skyfri himmel, og før man får set sig om, styrter det ned. Temperaturskift på 15 grader indenfor få timer er heller ikke umuligt. Derfor skal man også være lidt forsigtig når man kører på de snoede veje. -Vejen kan pludselig være glat af en regnbyge som lige har passeret, eller fordi temperaturen pludselig er faldet markant.

Nå ja, og så er der også kortere mellem seværdighederne end i Australien. Så der bliver tit og tæt holdt ind til siden. Det tager også tid. Men på en god måde!

Vi fandt, vanen tro, fantastiske strande på vores vej. Nogen var mere begejstrede end andre over lavvande og strande med skønne spejlinger.

Strande med bjerge i baggrunden er jo altid et hit.

New Zealand har mange søer og floder, og derfor også virkelig mange broer. En stor del af broerne består kun af en enkelt vejbane - hvor den side, med bedst udsyn har vigepligt. Det fungerer faktisk ganske fint.

Langs kysten kom vi forbi utallige smukke bugter. Flere af dem med en lille, hyggelig by ud til - med små, fine både trukket op på land.

Selv postkasserne er, nogle gange, seværdigheder! Mon man kan få varmet sin postordre-kage?

En enkelt by eller to har vi selvfølgelig også gjort holdt i. Her er det Napier.

Nu nærmer vi os midten af nordøen. Det betyder at vores kort over diverse "locations" til optagelse af "Ringenes Herre" og "Hobbitten" skal i brug. Mere om det næste gang.

Roadtripping i New Zealand

Fra Qatars varme er turen nu gået til New Zealand. Det var en 26 timers lang rejse med mellemlanding i Hong Kong, og selvom vi sov undervejs, var vi pænt groggy da vi ankom til Auckland ved middagstid. Autocamperen, som skal være vores hjem de næste uger, var dog booket til samme dag, så det var bare med at oppe sig og finde sin indre eventyrer frem. Jetlag er for slapsvanse!

(Selv vejarbejderne prøvede at forvirre os i vores "jetlag-tåger"...)

Vi regner med at terrænet vi skal køre i bliver lidt mere civiliseret end i Australien, og derfor har vi valgt en camper som er en tand større end den forrige.

Vi fandt hurtigt en campingplads med havudsigt 100 km nord for Auckland, hvor vi gjorde holdt for natten. Der var tasker der skulle pakkes ud, og tøj som skulle vaskes.
Kl 21 kunne vi ikke holde øjnene åbne længere og gik til køjs. A. vågnede kl. 04 og var klar til første rigtige dag på farten, L. åbnede øjnene kl. 09... Typisk.

Vi har valgt at starte ud med den nordligste del af New Zealand. Der er ikke så langt op til spidsen, hvor Stillehavet møder det Tasmanske hav ("skummet" til venstre på billederne nedenunder).

I det fjerne kan man skimte nogle små øer. De kaldes "Manawa Tawhi" -frit oversat til engelsk: "Panting breath". For mange år siden valgte den lokale høvding at svømme derud fra spidsen af New Zealand. Da han nåede frem, døbte han angiveligt øerne ud fra hvordan han havde det efter turen. Lidt mere bad-ass end nogen nutidig leder. (A. gad godt se Lars Løkke lave samme stunt fx...)

Indtil videre er New Zealand lidt kønnere, lidt grønnere og lidt mere kuperet end vi husker det. Perfekt til at køre rundt i og beundre det hele! Bølgende grønne enge så langt øjet rækker, let overstrøet med køer, får og masser af hvide og gule blomster. December her svarer ca. til juni i DK, så her er sommeren ved at starte op. Det er mellem 19 og 23 grader, let sol og let skyet. Føles vel nærmest som dansk sommer.

Egenavne minder til gengæld på ingen måde om noget dansk. Vi har indtil videre bl.a. sovet i byer som Orewa, Karikari, Ohope og Kerikeri. Størstedelen af byerne i landet er nemlig på Maori-sprog
(Maori er det oprindelige folk i New Zealand.)

Selvom vi havde glædet os til at se søer og bjerge, så har vi også nydt flere smukke strande, her nord for Auckland.

I morgen går turen syd på. Der er bl.a. nogle "Ringenes Herre" og "Hobbitten" locations, der skal findes og fotograferes. 

Sol og vinter i Qatar.

Efter Vegas tog vi tilbage til Danmark. For en meget kort bemærkning.
22 timer senere stod vi nemlig igen i lufthavnen. Destination Qatar.

Det var meningen at vi skulle dase, nyde livet og komme os over jetlag i Qatar.
Så blinkede vi med øjnene, og pludselig var der gået 12 dage...
Tiden flyver når man hygger sig. Men daset det fik vi da gjort så rigeligt.

Vi havde booket et fint hotel, i en nybygget del af Qatar. (West Bay), og fik et dejligt værelse på øverste etage med en fin udsigt.

Værelset gav adgang til hotellets lounge, hvor vi spiste morgenmad, og i løbet af dagen var der snacks og drikkevarer (Redbull til A!!) ad libitum, og små varme og kolde retter om aftenen.
-Det var vist dyrt for dem at have os på kost.

Så snart morgenmaden var overstået, kastede vi os i solsengene ved hotellets pool eller strand, og så lå vi ellers der til solen gik ned. Hver dag. Helt som vi havde planlagt.
Poolen var virkelig flot -og vandet sygt koldt. Så det blev ikke til nogen svømmeture. Til gengæld slap vi af samme grund for skrigende børn, så ingen klager herfra.

I grove træk ligner Doha lidt Dubai, men det er som om de er 10-15 år bagud og prøver at indhente det. Der bliver bygget overalt, og bilerne er nye og i prisklasse fra "dyr" til "sindsygt dyr".
En del af kvinderne går i sort fra top til tå. Nogle har ansigtet frit, andre har øjnene fri og så er der dem med et sort tørklæde som dækker hele ansigtet. -Enkelte har endda handsker på!

Nogle gik dog også rundt som A. og lignede en "vestlig" kvinde til forveksling. Der er stor individuel variation.
L. og A. måtte desuden omtale hinanden som ægtefæller under opholdet. -Det er nemlig ulovligt at bo på samme hotelværelse i Doha, hvis man ikke er gift... (De ser dog rimelig meget gennem fingre overfor "vesterlændinge" på de store hoteller. Man skal bare ikke gå og skilte med det).

Qatar er en by under (hastig) opbygning, og det er (efter vores mening) lidt sparsomt med ting at se for turister pt. Næsten alt gammelt er revet ned og erstattet med nyt, typisk i en stil som skal "forene" nyt og gammelt. Dette gælder bl.a. for den gamle Souq Waqif. Souq'en er et stort marked af boder med alt fra dyrehandel til dagligsdagsting samt tøj, mad, smykker, souvenirs og tusindvis af krydderier.

Det hele ligger i labyrintagtige smalle gader og mørke gyder som her og dér pludselig munder ud i store pladser.
Overalt duftede af mad, krydderier, røgelse og vandpibetobak. A. var helt solgt og ville se det hele.
L. ville primært ud med livet og sin pengepung i behold.

En anden seværdighed i Doha er bydelen Katara, som er tiltænkt som Doha's fremtidige kulturcentrum. Katara er så nybygget at man ikke en gang kan finde det på Google maps. Den består af en masse lyse, smalle gågader med talrige gallerier, udstillinger, et stort amfiteater og massevis af moskéer.

Da vi besøgte den, var der bl.a. en udstilling med amerikanske computerspil.
-Det ser altså lidt pudsigt ud at se voksne arabiske mænd, i lange, hvide kjortler og tørklæde på hovedet, sidde der og være helt opslugt af at tæve hinanden i diverse kampssportsspil.

Hele området er lagt ned mod en kunstig strand, hvor gondoler (!) sejler rundt i vandkanten, og store "beduintelte" er opslået på stranden, til brug for dem som har råd...

Vi var vanen tro også i biografen. En helt ny og lækker en af slagsen. Kæmpestore læder sæder, hvor man sad begravet i tæpper og bestilte popcorn på en Ipad, som så blev bragt ind til en af en tjener. Luksus!

Vi så Spectre, den nye James Bond - med franske og arabiske undertekster. Det gjorde af og til handlingen lidt vanskelig at følge. Filmen var desuden redigeret; -vold må de gerne se, men kys og nøgenhed klippes ud med hård hånd. Så man sad af og til med oplevelsen af at mangle hele eller delvise sekvenser af filmen, uden at vide, om der var klippet ét eller 15 minutter ud...
Men hyggeligt var det!

Alt i alt var Doha et skønt bekendskab. Nu skal den have endnu en på opleveren i en autocamper.
Denne gang i New Zealand.

Las Vegas

Vi er her stadig. Vi har bare haft lidt travlt. På 14 dage har vi krydset 11 tidszoner. -To gange!

Så vi er lidt groggy. Her er hvad der er sket siden sidst:

Via en kringlet omgang flyvninger rejste vi fra Perth (over Danmark) til Las Vegas, for at tilbringe en uges penge i "Sin City" sammen med L's familie.

Forventningerne til Las Vegas var store, og blev ikke gjort til skamme; 
Byen sover aldrig. Der er altid gang i kasinoer, shows og koncerter med alt fra Britney Spears til Rod Stewart og Diana Ross, et uendeligt antal restauranter, barer og caféer, og er det ikke nok, så er hvert hotel en oplevelse i sig selv. 

De store hoteller har typisk et overordnet tema. Eksempelvis havde vores hotel, The Venetian, som navnet antyder, Venedig på "menuen".
Dette indebar en kopi af Markuspladsen inkl. kunstig blå himmel hele døgnet, en hel gade med restauranter, shoppingstreets med utallige dyre butikker, og snoede kanaler med vand, hvor man -selvfølgelig- kunne sejle i gondoler.

Gondoler hhv indeni og udenfor hotellet.

Markuspladsen

En af hotellets elevatorer.

Dertil kom et kæmpe kasino med dusinvis af roulettespil, hundredevis af en-armede tyveknægte (med tema over alt fra Titanic til Friends), pokerborde, blackjack, samt sale med storskærme og mulighed for at spille på alle former for sport. For bare at nævne et par måder at bruge/taber sine penge på.
Lad os kalde det et bredt udvalg!

Værelserne var bestemt heller ikke at kimse af.

Hotellet var kort sagt enormt. Vi kunne snildt have brugt hele ugen derinde, uden at have været udenfor en eneste gang. Det var vi dog, trods alt. 
Vi besøgte hotellet Mirage for at se et Cirque du Soleil-show med Beatles tema. Det var vildt! Det havde kvinder i trapezer i ti meters højde, farverige dansere, drenge i små biler som drønede rundt på scenen, bombningen af London og meget, meget mere! Umuligt at beskrive - Cirque du Soleil må opleves.

 

Udenfor Bellagio så vi springvandshow hvis lige bliver svær at finde, en kunstig vulkan på Mirage (den går i udbrud to gange hver aften), Eiffeltårnet, gigantiske shoppingmalls, vielseskapeller og utallige mærkelige mennesker på The Strip, som klæder sig ud alt fra Minnie Mouse til Elvis for at score en mønt når man tager billeder af dem.

Man bliver hurtigt helt forpustet, og der er ikke noget at sige til at vi sov tungt om natten. Jetlag eller ej.

Et af de mange steder folk kan lade sig vie, evt af Elvis, hvis det er drømmen.

Et kig ned af vores ende af "The Strip".

Springvandshow

På MGM Grand så vi David Copperfield fremtrylle en motorcykel, en amerikanerbil, en kæmpe ufo (som svævede rundt en meter over hovedet på publikum!) og et "levende" Tyranusaurus Rex skelet i fuld størrelse. Helt surrealistisk! 
Copperfield selv er også noget for sig. Manden er næsten 60 år, men opfører sig og ligner en fyr på 35. Han har 11 rekorder i Guiness rekordbog og har optrådt siden han var 12. Imponerende.

Han var dog ikke så meget for fotos og video under sit show. Man skulle tro han havde noget at skjule...

Heldet skulle selvfølgelig også prøves af på spil. Rouletten var det største hit, og selvom huset altid vinder på den lange bane, kom vi dog afsted med et mindre overskud denne gang. Man får gratis drinks af damer i små kjoler så længe man gambler. Det forventes dog at man betaler en lille mønt i drikkepenge. I kasinoet er der forresten hverken ure eller spor af dagslys/nattemørke. De ser nok helst at man glemmer alt om søvn og tid, så man bliver der længst mulig (og forhåbentlig taber sine penge). 
Vi slap fra byen med bukserne på, og rigeligt med farver og lys på nethinden. En uge i syndens by er rigeligt, men turen var fed, og Las Vegas er helt sikkert en by vi kommer til at besøge igen.
Nu står den på afslapning i Doha i en ti dages tid, inden vi fortsætter vores campingtrip, denne gang i New Zealand. 

"Alt på rød!"

Jackpot på de her tyveknægte gav en lækker bil. -Det blev dog ikke denne gang.