Kontrasten har været stor på det seneste.
Fra larmen, varmen og det hektiske mylder i Kuala Lumpurs gader, til stilheden, harmonien og skønheden på den lille bitte ø Villamendhoo i det Indiske Ocean.
Alt vi kan høre fra vores villa er sagte bølgeskvulp, og nu og da et fugleskrig eller to.
For vores skyld kunne tiden godt stå stille her og nu.
Det gør den desværre ikke, og de seks dage vi har været her, føles som et enkelt blink med øjnene.
Hvad har vi så lavet? Tja, det bedste man kan lave på en (næsten) øde ø er: Mindst muligt!
At ligge på terrassen, lytte til bølgerne, læse i en bog, spejde ud over havet, og bare trække vejret heelt dybt ned i maven. Det er ubeskriveligt skønt. Så det har vi gjort en del.
Når vi så en gang eller to om dagen bliver lidt rastløse, så er der heldigvis et rev hele vejen rundt om øen som kan udforskes. Det har vi gjort næsten dagligt, og det bliver man ikke sådan lige træt af.
Det er bare lige ned ad "bagtrappen", så er man i det. Skønt.
Ikke to ture er ens derude. Havet er for det meste roligt, og sigtbarheden under overfladen er til et 13-tal.
Nå, ja, og så er der bogstaveligt talt tusindvis af fisk dernede blandt korallerne i revet.
I alle tænkelige farver, former og størrelser.
Af og til ser man også andre dyr. Hvis man er heldig.
Nogle fisk svømmer rundt for sig selv, mens andre færdes i grupper med op til flere hundrede, måske tusinde, af artsfæller.
De er oven i købet ikke specielt sky, så man kan komme helt tæt på og tage billeder af dem.
Man må dog ikke røre eller fodre. Det er nemlig forstyrrende eller decideret ødelæggende for økobalancen. Så vi nøjes med at beundre. Og fotografere naturligvis. Vi fik erhvervet os et nyt undervandskamera i Malaysia.
Man kan ikke tage til Maldiverne uden sådan et. Det ville være helt tåbeligt, hvilket billederne bevidner.
Vi har allerede fået set det meste af det vi håbede på under overfladen: Hajer, rokker, skildpadder og sågar en muræne på vandring! Helt fantastisk.
Når sulten så melder sig efter en tur i bølgen, er det bare at slæbe sig op til restauranten. Det serverer den helt store luksusbuffet op tre gange om dagen, med et nyt tema hver dag for aftensmåltidet. Det er godt nok farligt for vægten! Et overdådigt dessertbord gør ikke tingene bedre.
Kort sagt, alt vel her. Vi kommer aldrig hjem, hvis vi selv kan bestemme.
-Så må vi bare håbe der ikke er andre som skal bruge villaen foreløbig. Fat chance.
Fra larmen, varmen og det hektiske mylder i Kuala Lumpurs gader, til stilheden, harmonien og skønheden på den lille bitte ø Villamendhoo i det Indiske Ocean.
Alt vi kan høre fra vores villa er sagte bølgeskvulp, og nu og da et fugleskrig eller to.
For vores skyld kunne tiden godt stå stille her og nu.
Det gør den desværre ikke, og de seks dage vi har været her, føles som et enkelt blink med øjnene.
Hvad har vi så lavet? Tja, det bedste man kan lave på en (næsten) øde ø er: Mindst muligt!
At ligge på terrassen, lytte til bølgerne, læse i en bog, spejde ud over havet, og bare trække vejret heelt dybt ned i maven. Det er ubeskriveligt skønt. Så det har vi gjort en del.
Når vi så en gang eller to om dagen bliver lidt rastløse, så er der heldigvis et rev hele vejen rundt om øen som kan udforskes. Det har vi gjort næsten dagligt, og det bliver man ikke sådan lige træt af.
Det er bare lige ned ad "bagtrappen", så er man i det. Skønt.
Ikke to ture er ens derude. Havet er for det meste roligt, og sigtbarheden under overfladen er til et 13-tal.
Nå, ja, og så er der bogstaveligt talt tusindvis af fisk dernede blandt korallerne i revet.
I alle tænkelige farver, former og størrelser.
Af og til ser man også andre dyr. Hvis man er heldig.
Nogle fisk svømmer rundt for sig selv, mens andre færdes i grupper med op til flere hundrede, måske tusinde, af artsfæller.
De er oven i købet ikke specielt sky, så man kan komme helt tæt på og tage billeder af dem.
Man må dog ikke røre eller fodre. Det er nemlig forstyrrende eller decideret ødelæggende for økobalancen. Så vi nøjes med at beundre. Og fotografere naturligvis. Vi fik erhvervet os et nyt undervandskamera i Malaysia.
Man kan ikke tage til Maldiverne uden sådan et. Det ville være helt tåbeligt, hvilket billederne bevidner.
Vi har allerede fået set det meste af det vi håbede på under overfladen: Hajer, rokker, skildpadder og sågar en muræne på vandring! Helt fantastisk.
Når sulten så melder sig efter en tur i bølgen, er det bare at slæbe sig op til restauranten. Det serverer den helt store luksusbuffet op tre gange om dagen, med et nyt tema hver dag for aftensmåltidet. Det er godt nok farligt for vægten! Et overdådigt dessertbord gør ikke tingene bedre.
Kort sagt, alt vel her. Vi kommer aldrig hjem, hvis vi selv kan bestemme.
-Så må vi bare håbe der ikke er andre som skal bruge villaen foreløbig. Fat chance.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar