Fem dage i en tropisk storby

Efter dovenskab på den helt store klinge i Thailand, er det nu igen tid til lidt sightseeing, denne gang i Kuala Lumpur.

Lad os sige det med det samme: Fem dage går alt for stærkt i en vibrerende by med så meget at byde på. Man kan umuligt nå det hele, og det hjælper ikke noget at skynde sig, for så dejser man bare om af hedeslag. -KL er varm som en brændeovn, selv i januar!

Vi havde lejet en lejlighed i et af byens mange højhuse. Med i lejen var adgang til deres rooftop pool på 37. etage. Det var så lækkert at hoppe i poolen efter en varm dag i byen. At der var forrygende udsigt gjorde heller ikke noget.

Det er meget muligt at New York er byen, der aldrig sover, men det gør Kuala Lumpur altså heller ikke. Vi boede på 10. sal men kunne høre togene der kører hvert kvarter døgnet rundt, hunde der glammede og utallige moskeer der kaldte til bøn. (Byen er 65% muslimer, og resten en stor blanding af buddister, hinduister, kristne og shintoister).
Vi sov dog fra det uden problemer. -En af fordelene ved at være godt udasede hver aften, efter at have gået mere end 10 km i snit per dag (hvilket er meget, varmen i betragtning).
Byen et dog også et glimrende metro-net (med aircon i vognene!) som vi benyttede til at komme endnu mere omkring, og samtidig gav os nogle taktiske indlagte pauser.

Venter på metro - og aircon.

Vi fik på vores ture rundt i byen set diverse templer og tårne, var på markeder og i shoppingmalls, i "Little India" (hvor der ikke lugtede lige godt over det hele) og i "Little China" (som flere steder fik "Little India" til at dufte som roser.)

Little India

Indisk mad hører sig til når man besøger "Little India"

En tilfældig mandag tog vi ud til et område lidt udenfor byen for at se Batu Caves, Batu Caves er nogle store, naturlige huler i et bjerg, som nu er en helligdom for hinduer. De har bygget en lang trappe (276 trin, hvilket ligeså godt kunne have været 100.000 i den varme) op til hulerne og nogle templer indeni hulerne.

A. i lånte fjer, da hun ikke var tækkelig nok til Batu Caves' templer.

Toget derud var stopfuldt, og da vi stod af, stod alle andre også af. Det undrede os, trods alt, lidt. Endnu mere forundrede blev vi, da vi så hvor mange mennesker der allerede var derude. Det var, i mangel på bedre beskrivelser, ét stort gedemarked, med boder, musik, larm og rigtig, rigtig mange mennesker i alle aldre.

Det viste sig senere at vi havde valgt den hinduistiske helligdag, Thaipusam til at tage derud. Ved Thaipusam tager mange hinduister ud til hulerne, og medbringer mælk som "offergave", mange barberer sig desuden skaldede og maler hovedet med gulligt ler.
Set i bakspejlet var det måske ikke verdens bedste timing, men på den anden side var det også utrolig spændende at opleve det, selvom larmen og mylderet til sidst blev for meget. Vi kom endda lidt sent på dagen, idet det vildeste kaos sker tidligt om morgenen. Men en oplevelse, det var det.

Aber lever frit i hulerne.

Udsigten fra Batu Caves

Ellers er dagene som nævnt bare gået med at være rundt i byen. En af os faldt i svime over priser på dullegrej - en anden var begejstret over priser på alt inden for computere og elektronik.

Livsvigtigt med kolde drikke i løbet af dagen.

En af mange malls.

Hop-on Hop-off busser kan varmt anbefales ved første besøg i en storby.

Kuala Lumpur er også så småt begyndt at forberede sig til det kinesiske nytår. Det løber af staben (for alvor) den 8. februar, og fejres i 15 (!) dage. Der var optog flere steder i byen mens vi var der, med sang, dans, akrobatik (gerne noget med drager) og musik fra utallige instrumenter, allerhelst slagtøj!
Folk stimler sammen i flokke og filmer og fotograferer. Det var så hyggeligt.

Kuala Lumpur er nok allermest kendt for sine "twin towers" - Petronas Towers, men har derudover også et skytower, som med sine mere end 450 meters højde har en ganske hæderlig udsigt over byen. Vi var ikke oppe i Petronas, da det tog næsten en helt dag at komme derop pga kø (!), men til gengæld spiste vi middag øverst oppe i KL Skytower, mere end 450 meter over jorden.

L. og Petronas

KL Skytower

Vi valgte at tage derop ved solnedgang, hvilket var et godt tidspunkt. Det var så flot.

Vi spiste i deres "360 degrees restaurant". Mens man sidder og spiser, drejer toppen af tårnet rundt, så man når at se hele byen. En runde tager to timer, så man bliver heldigvis ikke rundtosset.

Nu er Kuala Lumper bag os, og foran os er små ti dage på en lille bitte ø.
Next stop: Maldiverne!