Roadtrip, vol. 2

Det er en stund siden vi sidst har opdaterert vores blog, hvilket (heldigvis) ikke skyldes mangel på ting at skrive om, men mere at vi stort set ikke har opholdt os steder med ordentligt internet, fraset enkelte campingpladser som ikke var blege for at kræve uhyrlige summer for en sølle times wifi. (vi taler op til 120 kr!!)

Hvorom alting er, så fortsætter vores tur gennem Australien ufortrødent.

Vi har siden sidst fulgt kysten vestpå fra Adelaide og er i skrivende stund havnet i en lille by, Ceduna, beliggende i den vestligste del af distriktet "South Australia". Mod vest er der 1500km landevej uden en eneste by (!), mod nord er den store "outback" og Uluru (Ayres Rock - verdens største sten) og mod syd ikke andet end hav helt til sydpolen (hvilket kan gøre en soppetur til en kølig fornøjelse). Vi er med andre ord virkelig ude hvor kragerne vender. Knapt 4000 km siger vores triptæller.

Af og til mødte vi en sjov lille rebus på vores vej...

Vores tur langs kysten har budt på adskillige oplevelser, store som små, og alt for mange til at vi kan skrive om dem alle.
Køreturen i sig selv er vel nærmest den største oplevelse. Der er så få biler på vejene herude, at man hilser når man passerer nogen.
Landskabet er mange steder præget af de mange måneder om året med høj varme; Næsten alle de søer man kører forbi er kridhvide saltsøer uden tegn på liv, og vi ser utallige døde træer, som ligner at de for længst har opgivet ævret. Det er nogle gange som at være på en helt anden planet. Andre steder, særligt ude på halvøerne, er der mere grønt og frodigt, med talrige kornmarker og små, spredte skove og buskadser.

En af utallige saltsøer vi har kørt forbi undervejs.

Efter succesen med Mungo National Park fik vi blod på tanden mht. besøg af nationale parker, og da Australien heldigvis har utallige af disse, har vi besøgt endnu et par stykker på vores vej.
Vi har overnattet i en enkelt (Innes National Park), og set endnu flere kænguruer og emu'er plus det løse. Desværre ingen wombats eller koalaer, endnu. Til gengæld heller ingen slanger eller edderkopper af nævneværdig størrelse, noget som især A. er svært tilfreds med.

I tillæg kan nævnes at stjernehimlen i sådan en park midt om natten er helt ubeskrivelig. Vi har i hvert fald aldrig set så mange stjerner før. L. måtte tysse på A. da hun pludselig så det vildeste stjerneskud - alle kænguruerne flygtede nok i panik ved lyden at hendes hvin - men det var altså virkelig flot... 

Når vi kører afsted langs kysten ser vi logisk nok også en del strande og udsigtspunkter, og nogle af dem har været helt exceptionelle. Ja, så smukke at det næsten gør lidt ondt at skulle forlade dem igen. Her er et par af de bedste:

De fleste nætter har vi sovet på campingpladser i hyggelige små havnebyer (nogle med renere badefaciliteter og færre dyr end andre...), og et par smukke solnedgange set fra moler er det da også blevet til.

Eneste problem med at sove i havnebyer er, at man bliver vækket meget tidligt om morgenen. Ikke af indbyggerne, men af talrige fugle i form af papegøjer, kakaduer, måger, latterfugle og gud ved hvor mange andre slags kræ, som konsekvent mener at vi fortjener at høre lige netop deres smukke og, desværre oftest, mindre-smukke-men-virkelig-høje kvad på morgenkvisten fra det nærmeste træ. (A. har mumlet noget om en slangebøsse...)

Nå, ja, så var der også lige den morgen hvor A. uforvarende startede bilalarmen da hun prøvede at liste ud for at tisse, mens L. stadig sov... A. selv var faktisk nærmest ved at tisse på gulvet af forskrækkelse.

Alt i alt har vi det dejligt. Vi ved ikke helt i hvilken retning vi skal rejse fra den her by, men mon ikke vi finder ud af det også? Vi får se.