lørdag den 10. oktober 2015

Mod vest igen

Nu har vi rundet de 5000 kørte km. Det er gået virkelig stærkt!
Vi har sat turen til nu ind på et kort, så man kan danne sig et overblik.


Fra Darwin kørte vi mod Litchfield National Park - som er væsentligt mindre end nogle af de andre parker vi har besøgt. Her finder man nogle smukke vandfald, omend der pt. ikke er vildt meget vand i dem pga "dry season". Vi havde dog en enkelt nat med silende regn (der løb en mindre flod ned af forruden, mens vi sad i mørket og kiggede ud), så vi håbede at alle vandfaldene ikke var helt udtørrede næste dag. Det var de heldigvis ikke.


Som man kan se har vi her, ud over vandfald, fanget en flue på kameraet. Og det er faktisk ganske sigende. Australske fluer er mere end bare en irritation. De er vel nærmest en plage - hovedsageligt fordi de er meget begejstrede for ører, næse, mund og øjne. De kan sagtens se et næsebor som en landingsbane, og en læbe som et passende sted at hygge sig. Vi er ikke enige.
Der findes dog en løsning:


Enkelt og praktisk. Mindre elegant, men det er heller ikke særlig elegant konstant at vifte om sig med armene, som havde man en slem omgang Tourette.
Alternativt kan man dyppe sig i vandet ved et af de smukke vandfald.


L.'s hoved er den lille prik i midten ovenfor.


Fra Lichtfield gik turen tilbage til Katherine (der er ikke andre asfalterede veje hvis man vil videre vestpå) og derfra vest mod Western Australia og Broome, som vi når til om en dag eller to.
Der er ingen større byer på denne del af ruten, men der er nu masser at se på alligevel.
Her har de bl.a. nogle ret store og spøjse træer. Boab hedder de.


De kommer i alle størrelser og virker nærmest spøgelsesagtige. De fleste havde ingen blade, men regnsæsonen kommer lige om et øjeblik, så mon ikke de bliver fine og grønne igen?


Vi kom også forbi en enorm, kunstigt lavet sø. Lake Argyle hedder den. Den er lavet som et reservoir til kunstvanding, og opdyrkning af områder som ellers ville stå under vand. Den er virkelig gigantisk, næsten 1000 kvadratkilometer. Vi så blot en lille del af den.


Vi er også kørt over en del store floder. Her er det Victoria River. Vi mener vi spottede en krokodille fra broen. -De er i så godt som alle floder i Australien.


Og termitboene, ja de er der stadig. I hobetal. Nogle større end andre. Disse her var helt flade, det var dog ikke så nemt at fange på et kamera.


Vores campingplads i aften ligger i den lille by Kununurra ved en sø. En meget idyllisk en af slagsen.


Klippen man kan se i det fjerne hedder "Den sovende Buddha". Muligvis et levn fra de mange asiatere, der var med til at opbygge landet?


Det betyder dog ikke at alt er fryd og gammen. Under vores aftentur var der pludselig andet end fisk og fugle ude i vandet. Heldigvis var han af den, for mennesker, ufarlige slags (ferskvandsmodellen).


Ellers har vi det godt. Ingen nye forbrændinger eller andre nævneværdige gener her halvvejs på turen. Helt som vi kunne håbe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar