Farvel Thailand, goddag Singapore.

Så synger vores ophold i Thailand på sidste vers. Imorgen styrer vi mod nye oplevelser i Singapore.
Lad det bare være sagt med det samme: Der er blevet dovnet en del her i Phuket.
Megen tid er gået i vores villa samt på stranden, og det har været svært lækkert.

En typisk dag er startet med at vi bliver vækket af resortets personale, som kommer med dagens morgenmad, som vi har bestilt aftenen i forvejen ud fra et fint menukort. Når maden er spist og vi har tjekket dagens nyheder og lignende på vores Ipads, sættes der kurs mod stranden, hvor de fleste eftermiddage er blevet brugt med fokus på solbadning, læsning og ture i vandet. L. købte den første dag et boogieboard (et lille surfbræt), som egner sig ganske fortrinligt til at ligge på og lade bølgerne gøre arbejdet. A. var en smule skeptisk til at starte med, men fandt hurtigt ud af at det måske ikke var så tosset endda. Hun blev vel nærmest lidt bidt af det.

En tur til Phi Phi Islands blev det dog til midt i al dovenskaben. Selve turen derud (der er en times sejlads) foregik med speedbåd, hvilket forløb uden nogen form for søsyge overhovedet. Optur!
Dagen forløb med delvis sightseeing og delvis afslapning. Vi fik bl.a. set stranden hvor "The Beach" blev optaget, en anden strand hvor vilde aber rendte omkring, og der blev snorklet og set masser af farvestrålende fisk og smukke koraller. A. havde aldrig snorklet før, men det gik overraskende godt alt taget i betragtning! Desværre tåler vores kamera ikke vand, så I må nøjes med billeder fra de andre dele af turen.

 Ovenfor: A. efter veloverstået 1. snorkeltur nogensinde!

 "The Beach"

Ovenfor: "The Viking Cave". -Lukket land for turister og alle andre, grundet nogle fugle, hvis reder blev brugt til en særlig "Birds Nest Soup". Prisen på disse reder? Den samme pr. kg som guld... Derfor var hulen bevogtet 24/7 af vagter. Bonusinfo: Rederne er primært lavet af... fuglespyt. Velbekomme.

 "Monkey beach"

 Vi har hurtigt lært af de japanske turister hvordan et godt feriebillede skal skæres.

Alt i alt har Phuket været en dejlig oplevelse. Her er dog meget turistet (tænk Gran Canaria) med alt hvad det bringer med sig. Det er dog ikke værre end at man godt kan finde gode spisesteder og behagelige områder på stranden, hvis man bare ser sig lidt omkring. Værst er de mange gadesælgere og folk fra restauranter som konstant vil have fat i en ('s penge), men som alle andre lignende steder lærer man hurtigt at tackle dem.

Der er nu ca 2 uger tilbage af ferien, hvilket er vildt mærkeligt at tænke på. Det hele er (som forventet) gået alt for stærkt, men det tager vi som et godt tegn. Vi har oplevet meget mere end vi havde forestillet os, og end hvad der er muligt at gengive i vores blog. For hver ting vi husker at skrive, glemmer vi 5, men sådan må det bare være. I skal nok få alle røverhistorierne når vi kommer hjem.
Tilbage er Singapore og Penang (Malaysia) og dem har vi tænkt os at nyde i fulde drag.
Håber I holder ud derhjemme i DK. Det ser godt nok ikke alt for sjovt ud på billeder derfra.

Hilsen fra Phuket, Kata Beach.

Det er her sommeren er, vi har mellem 25 og 30 grader C hele døgnet, skyer dækker fint for solen, så man lige kan holde det ud, hvis man er rødhåret og lidt sart med sol.

Vi bor på det lækreste resort, lidt væk fra byen. I meter er det nok kun 100 stk, men her er HELT ro. Det eneste "larm" er fuglekvidder. Vi bor i en stor villa med egen pool, lille have, eget køkken, kæmpe bad... I får lige lidt billeder.

Folk på stedet er søde og venlige, det er de vist bare på hoteller i Thailand. Vi får alt, hvad vi ønsker os, incl. insektudrydning og morgenmaden bragt og anrettet i villaen.
Kata Beach ligger et stenkast her fra (et dygtigt stenkast, men alligevel) det tager max. 5 minutter at gå derned. Alligevel blev vi da lige kørt i resortets golfvogn i går - den holdt lige ude for an villaen og den unge mand på vognen tilbød os et lift - vi grinte hele vejen derned - så er man altså havnet et liret sted, når man bliver kørt de 300 meter til stranden... Ja, dovenskaben skal der også være plads til...

Stranden er lækker. Kata Beach ligger i en bred bugt - op af siderne er der evigt grønt, havet er smukt og uden sten. Klart her er mange turister. Vi har både spottet russere, finnere, svenskere, tyskere, franskmænd, britter og danskere - hele Europa synes at være taget til Thailand. (hvilket er forståeligt med det vejr i har jer - øvøv, det lyder virkelig koldt).

Lækkert, ikke?
Vi har ind til videre ikke bedrevet det vilde, har brugt 2 dage i villaen og en dag ved stranden. I dag har det regnet lidt, så vi har bare daset, hygget os, nydt vores villa og været ude og se lidt på byen og stranden. Selv på dage med lidt vand er her skønt.

I byen kan man få alt, hvad man behøver. Vaskerier, hvor man for 65 bath (12 kr) kan få vasket, strøjet 1 kg tøj. Butikker med alt i souvenirs, klipklappere, surfbræt, tøj, solcremer osv. Madsteder i stor stil. 7eleven er her også - her kan man få 1½ liter vand, 1 kakaomælk, 2 ruller mentos, 3 pakker oreos og ½ liter vand for 17 kr... Det kan sikkert gøres billigere uden for tusistområderne, men vi morede os alligevel over prisen...

Vi har kigget på ture, vil gerne se Phi Phi Island og ud og snorkle lidt. Det skal vi nok berette om. Senere.

คำอำลา Bangkok!

Så var det tid til at sige farvel til endnu en by og drage videre - det er nu blevet ren rutine.
A. pakker det hele og putter så lidt mere fyld i L.'s kuffert. Det er muligt, at der endnu en gang blev shoppet en smule, så for at fordele vægten, må der fyldes lidt ekstra i håndbagage og sådan. Sølle 30 kg hver. Det er det vi må ha med. Og på trods af at A. virkelig har været skrap, og kasseret med hård hånd, hvad der ikke bliver brugt, så vejer bagagen mere, end da vi vinkede farvel til Dk.

Denne gang fandt A. det helt rigtige. En hårtørrer! Med noget ioner. Den er helt rigtig. Og i Bangkok har de genial strøm, det er nemlig det samme som i Dk - så igen nedsmeltning eller kortslutning. Og samme stik. Ja tak.

Nå. Bangkok. Hvad skal man sige om den? Stol ikke på en venlig fremmed, kan man sige. Vi skulle på sightseeing, se Grand Palace (i høj grad Grand) og Wat Pho - et fantastisk tempel. Hele vejen rundt var der folk, der sagde "There is nothing that way" - ikke andet end et tempel af guld altså. Folk prøver, det bedste de har lært, at få én overbevist om, at templet er lukket og at man skal se et helt andet tempel - og evt. gerne købe nogle falske diamanter, for overpris.
Ja. Tempel. Det var stort. Kæmpe kan man sige. Danske kirker, gå hjem - guld, spir, og Budda'er i alle hjørner. Det er sagen. Vi taler Den Liggende Budda, 46 meter lang, 15 meter høj og guld belagt. En lille grøn Budda klædt i guld, med mange guldstatuer, der beskytter den. Og så lige 394 andre Budda'er - de fleste af dem guldbelagt. I ét tempel!

Og Grand Palace, hvor Kongen bor af og til, og hans gæster selvfølgelig. Et 250 år gammel palads - hvor der er bygget til og fra. Mere guld, flere spir, flere Budda'er, elefanter og andre sagnfigurer. Fantatisk.

Og selve paladset, hvor vi ikke måtte komme ind:

Dog var det ret varmt, A. havde ikke været forudseende nok og havde taget en top på. Det er ikke nok til paladset - her kan man få lov at låne en fin skjorte med længere ærmer... Pyha...

Sidste aften i Bangkok havde vi haft en varm dag og vi besluttede os for en tur ved poolen på 5. sal. Wow. Virkelig lækkert sted, lækker jacuzi og pool.

Og så eller tidligt op, hentet af booket bil, i lufthavnen, tjek ind, flyve, blive hentet i bil, ankomme, pakke ud. Vi har faktisk vænnet os til det. Det går fint og smertefrit. Ingen forsinkelser siden Miami (A.'s held med transport overruler L.'s uheld med samme. *7-9-13*) Ja, vi har det dejligt og nyder det.

One night in Bangkok (+ det løse)

Så blev det Bangkok, blandt dets beboere typisk kendt som "City of Angels".
Hvis vi troede at Bangkok var noget som helst lig Hong Kong, for slet ikke at tale om Tokyo, så kunne vi godt tro om igen. Bangkok er helt sin egen. På godt og ondt.
Vi steg ud af vores fly efter en kort 3 timers flyvetur fra Manilla, og blev mødt af... kaos.
Normalt er lufthavne i store byer lidt uoverskuelige, men det her var grænsende til fjollet.
Mennesker i køer overalt. Skubben og masen. Alt for mange pile og vejvisere, udgange, rulletrapper, stabler med kufferter og folk som via håndskrevne skilte søgte Mr. XXXX som netop burde være landet.
Vi fik os dog kæmpet gennem det værste mylder og stod snart ved en af udgangene.
Vores hotel lå et godt stykke fra lufthavnen, og vi havde derfor i sidste uge booket en bil til at komme og bringe os dertil. Chaufføren var dog ikke at finde der hvor vi var blevet anvist at gå hen. Efter lidt søgen fandt vi ham dog, og kunne sætte kursen mod hotellet.

Hotellet hedder Grand Hyatt Erawan og er super lækkert. Det ligger midt i Bangkok's største shoppingdistrikt, hvilket A. ikke finder helt uvæsentligt. At der på hjørnet af hotellet ligger det fineste lille "shrine" hvor folk beder hele dagen, gør heller ikke noget.

Udover værelserne indholder hotellet bl.a. adskillige lækre, men svært dyre restauranter, den lækreste, kæmpestore spa og en luksus swimmingpool. A. var den første dag nede og blive dullet op, med 45 min manicure, 45 min pedicure, 45 min exfoliering, 30 min fodmassage og 1 times ansigtsbehandling. Pris: 900Dkr. :-)
Der er i Bangkok, som i resten af Thailand, store sociale skel, og de fine hoteller står i stærk kontrast til gaderne lige udenfor dørene, som er proppet med tiggere, gadesælgere, tuktuk- og taxi-chauffører, små-svindlere og letpåklædte damer (og mænd).
Af samme grund er der mange vagter på hotellet, og sikkerheden er i top (biler bliver tjekket for bomber når de ruller op til indgangen!).
Vores værelse ligger på 16. etage, så vi har fin udsigt over byen. Værelset er stort og rummeligt, med walk-in closet, stort badeværelse og dejlig king size seng man kan brede sig i. Alt elektronisk kan styres fra en lille computer på natbordet, hvilket L. mener også bør installeres i Nordre Frihavnsgade...
Vi har adgang til en lækker lounge på 17. etage, hvor man ved store panorama-vinduer kan nyde sin morgenmad, og om aftenen er der lækre cocktails samt snackbar ad libitum.
Trafikken i Bangkok er intens stort set hele døgnet. Adskillige vejbaner, og da det åbenbart ikke er nok, kører bilerne tilmed i 3 (!) niveauer...

Fodgængere lever livet farligt, det er ikke uvant at møde motorcykler og scootere på det smalle fortov (som i forvejen er godt proppet med små boder på begge sider), og af samme grund er der i visse dele af byen en såkaldt "skywalk", som lettest beskrives som en gågade 5 meter over gadeplan... Vildt nok.

Rent sightseeing-mæssigt har det indtil videre foregået rimelig roligt. Lidt mave-ballade (ikke decideret racer-mave, men mere en slags krampe-anfald) har bremset projektet en smule. Hvis man skal snakke om held i uheld, så synes Bangkok ikke helt så let tilgængeligt for turister som de byer vi tidligere har slået vores folder i. Udover at fodgængere må springe for livet for at krydse gaden, så er Bangkok ret kaotisk opbygget, uden egentlige "zoner" med forretninger, beboelse, offentlige områder, overdimensionerede shoppingcentre,

helligdomme, barer, tvivlsomme massagesteder osv.
Det hele ligger i mange dele af byen meget blandet sammen, og transporten mellem de steder man vil se er ikke sådan ligetil, da det primært foregår med overfyldte busser, og taxaer/tuktuk'er som ofte prøver at narre intetanende turister på et utal af faconer. (Til dem som ikke ved det, er en Tuk-Tuk en lille 3-hjulet bil, som fragter 1-2 passager rundt, med livet som indsats. De er kendt i folkemunde som "Many tourists' last Great Adventure"...). Dét skulle vi selvfølgelig prøve...

Dermed ikke sagt at Bangkok ikke er spændende eller indbydende; Den kræver bare lidt mere "øvelse" i sin tilgang før man får det fulde udbytte.
Om 2 dage rejser vi videre til Phuket. Inden da vil vi prøve at se lidt mere af byen, i fald vores maver tillader det...