Storbyen kalder - et besøg i Santiago

Så blev det atter tid til en ny storby (og et nyt land) vi aldrig har besøgt før; Santiago, Chile.

Chile's hovedstad har været et dejligt bekendskab.

God kaffe fandt vi også - men vi måtte på Starbucks og få den. De har de bedste råvarer, men kan tydeligvis ikke finde det rette blandingsforhold. Vi måtte flere gange lade vores kaffe stå på en café, fordi den var nærmest udrikkelig. Alt for stærk, bitter og brændt. Så hellere en Starbucks - dem ved man, at man kan regne med.

Klimaet ( i hvert fald mens vi var der) passede især A. noget bedre end varmen og særligt fugtigheden i Cartagena. Betragteligt tørrere luft, varmt om dagen og lettere køligt om natten (15-17 grader). Skyer så vi ikke meget til, og slet ingen regn. Kun en mild svalende brise. What's not to like? 

Santiago ligger i en dal, omsluttet af bjerge. Af denne grund har byen et rygte for at have en rimelig dårlig luft og et tæppe af smog, særligt om vinteren, men det var ikke noget vi hæftede os ved. 

Vores lejlighed lå midt i byen på 15. etage, så igen nød vi godt af en fin udsigt over byen.

Rundt om hjørnet havde vi et kæmpe overdækket marked, som solgte alt mellem himmel og jord, men primært frisk frugt og grønt til meget rimelige penge. Det var hyggeligt at gå mellem boderne og kigge på det hele. Selvom man ikke forstod meget af hvad sælgerne sagde. 

Økonomisk går det nu bedre for Chile end de fleste andre lande i Sydamerika. Santiago og resten af Chile har dog ikke haft det let i anden halvdel af det forrige århundrede. Militæret overtog magten i 1973 og landet var derefter i 17 år et diktatur, hvor befolkningen systematisk terroriseredes og undertryktes, særligt dem med andre holdninger end styrets. Mere end 30.000 mennesker "forsvandt" under styret, hvoraf man forsat ikke ved hvad der blev af de fleste. Vi besøgte et museum som blev oprettet for nogle år siden, til minde om de mørke år. Det var spændende og ret deprimerende på samme tid.  

Mere opløftende var vores gåture rundt i byens forskellige kvarterer. Santiago er en ret sikker by at færdes i, selvom ikke alle områder er lige spændende. Et af vores yndlingskvarterer var Bellavista, et bohemekvarter fyldt med caféer, restauranter, musik og farverige bygninger. Især street-art var noget de var rigtig glade for.

Der var selvfølgelig også lige nogle kirker og gamle, historiske huse som lige skulle inspiceres.

Da vi havde fået set det vi ville i byen, bookede vi en tur op i de nærliggende Andesbjerge. Det tog ikke mere end ca. to timer at køre derop, ad snoede veje med skarpe hårnålesving. 

På toppen ved et sommerlukket skiresort (som om vinteren angiveligt er proppet med brasilianere) så vi både mægtige condor-fugle højt oppe på himlen, og sneklædte bjergformationer. 

Det allersidste stykke af turen, op til et udsigtspunkt, foregik i skilift et par meter over jorden. Nogen (A.) var ikke helt glade for dén del af turen. 

Men op kom vi - og tilbage igen. 

Nu forlader vi igen for en stund civilisationen, men bliver i det chilenske. 

Påskeøen er næste punkt på rejseplanen.

Cartagena

Så er sidste halvdel af vores ophold i Colombia forbi.

Efter en uge i den gamle bydel, flyttede vi over til nabolaget, Bocagrande, og fik følgeskab af L's bror. Det var ganske rart igen at have eget køkken, og lidt mere plads end et hotelværelse. -Og selvfølgelig skønt med lidt selskab.

Lejligheden lå på 21. etage, så udsigten fejlede ikke noget!

Bocagrande er en af byens yngste områder, og består primært af højhuse, caféer/restauranter og små butikker/shoppingmalls. Det er primært turister og lignende som bor her, så det føltes ganske trygt at færdes på gaderne, også efter det blev mørkt, da der var rigeligt politi og kontrol i området.

Sightseeing i Bocagrande var der til gengæld ikke så megen mulighed for, men taxaer er heldigvis meget billige, så det løser man på den måde.

Det meste af ugen gik med afslapning i lejligheden og nede ved poolen (når lydniveauet tillod det -der er tydeligvis en kulturforskel mht hvor meget man kan tillade sig at larme, når der er andre tilstede). 

A. var ikke helt færdig med den gamle bydel, og tog på egen hånd derind igen. Det gik fint. 

L. undrede sig dog lidt over, hvorfor der efterfølgende pludselig var to ekstra kjoler som skulle pakkes ned. -Han må have talt forkert mener A.

En fælles tur ud til byens gamle fort, ”Castello de San Felippe” fik A. dog lokket L og hans bror med på.

Fortet blev bygget som en ekstra beskyttelse af byen, og det blev aldrig indtaget i al den tid det var i brug. På dagtid er det alt for varmt at gå rundt derude, men hen under aften var det helt perfekt, med en mild brise og masser af gamle facader, kanoner m.m. at tage billeder af.

Sælgerne ved indgangen prøvede ihærdigt at få afsat diverse souvenirs og hatte, mens der midt på fortets åbne plads stod en mand og truttede løs på en trompet. Det må være hårdt (og kedeligt) at gøre det uafbrudt, dag efter dag.

Før vi fik set os om, var det tid til at tage afsked med L's bror og igen pakke kufferterne, for at sætte kurs mod lufthavnen og nye oplevelser.

Det har været dejligt at besøge Colombia, og vi vender gerne tilbage til landet på vores (forhåbentlig) næste tur rundt om det hele.

Nu: Santiago, Chile.  

I conquistadores fodspor

Vi er nu i Colombia. Helt præcis i den hyggelige havneby Cartagena. Her er varmt, fugtigt (90% humidity!) og dejligt.

Cartagena er en af de første "europæiske" byer i Sydamerika, og blev grundlagt af de spanske conquistadores tilbage i 1533. Den er navngivet efter den spanske by af samme navn, fordi de fleste sømænd som var med til grundlæggelsen kom fra denne by (og måske havde lidt hjemve?)

De byggede desuden en en høj mur hele vejen rundt om den oprindelige bydel, for bedre at kunne beskytte sig mod pirater og andre ballademagere, som tydeligvis syntes at det dér spanske guld var lækkert at få fingre i. 

Idag er byen den 5. største i Colombia, og mens den gamle bydel er helt unik (og på UNESCO's verdensarvs liste) er resten af byen, som er vokset op udenfor bymurene, mere traditionel sydamerikansk storby, og derfor ikke helt så spændende (synes L og A).

Af samme grund havde vi valgt et hotel midt i den gamle bydel, så vi lettest muligt kunne udforske den. Og udforsket det blev den!

Bydelen består af utallige charmerende, labyrintagtige, smalle gader med de fineste gamle huse og blomsterfyldte altaner i første sals højde. Her og der afbrydes gaderne af små torve med caféer, restauranter, kirker og museér.
Man (A.) kunne gå rundt i timevis og bare beundre det hele.

L. guidede roligt A. rundt, mens der blev fotograferet døre, porte og altaner i en uendelighed.

Når man (L.) til sidst ikke orkede mere sightseeing, så gjorde det ikke noget at hotellet på taget havde anlagt et lækkert pool- og afslapningsområde. Helt perfekt til daseri efter nogle timer rundt i byen, og med den flotteste udsigt over alle byens tage.

Og når mørket faldt på, åbnede byens restauranter dørene, så man kunne få stillet sin sult inden sengen kaldte.

Vi bliver her ialt i 14 dage. Dog kun den første uge indenfor murene. Herefter flytter vi over i en anden lejlighed og er for en uge en person ekstra. Lars' bror lægger nemlig vejen forbi. Ham glæder vi os til at se.

Tilbage til virkeligheden

Så blev det igen tid til at besøge en storby. Denne gang en gammel kending, nemlig Hong Kong.

Vi ankom dagen før det kinesiske nytår startede, og var lidt forberedt på et regulært kaos af mennesker grundet højtiden. Men det var faktisk ikke så slemt.
Selvfølgelig var der en del mennesker på gaderne, men faktisk ikke flere end sidst vi var her.
Vi havde kun to dage i byen, så det var begrænset hvad vi ville nå. Det primære formål med dette "stopover" var egentlig nytårsfejringen, og så et par gåture rundt i gaderne.

Det viste sig dog hurtigt at den plan ikke helt holdt. Vi havde booket et værelse højt oppe på et hotel ved havnen (Victoria Harbor). Herfra var vores plan at se nytårsfyrværkeriet som vi vidste skulle være ud over havnen.

Men: Der var bare ikke noget fyrværkeri mens vi var der... Se, kineserne synes åbenbart at en ordentlig nytårsfejring ikke kan overstås på en enkelt aften. Næ, det tager skam 15 dage at få den højtid markeret ordentlig. Og fyrværkeriet gemmer man altså til tredjedagen, hvilket var dagen efter vi var rejst igen. En streg i regningen for vores vedkommende, men det var der ikke så meget at gøre ved.
Til gengæld fik vi set deres nytårs-optog fra første parket. Det foregik om aftenen, og indeholdt alt fra samuraier og cheerleaders til kæmpeinsekter og Mickey Mouse. Alt sammen med masser af lys på forstås. Et stort og flot show som varede i et par timer.

Derudover var vi på gåture rundt i gaderne. Der var dog en del ombygning og afspærrede områder nede ved havnen, så heller ikke det gik helt efter planen. Men vejret var dejligt (selvom termometret viste knap 20 grader) og dagene i Hong Kong fungerede som en fin introduktion tilbage til civilisationen.

Man kan næsten ikke andet end at være imponeret over deres smalle sporvogne - de er så elegante.

Vi tog en tur på The Escalator - en rulletrappe på mere end en kilometers længde sammenlagt, som løber gennem en hyggelig del af Hong Kong. På begge sider af rulletrappen er der fyldt med små fine restauranter, butikker og mere eller mindre spændende gyder.

Vi sejlede over sundet til den anden side af Hong Kong. En tur på en snes minutter.

De to dage i Hong Kong var samtidig afslutning på vores tid i Asien. Foran os er nu et par heftige flyveture og en samlet rejsetid på næsten to døgn, før vi sætter fod på det næste kontinent på vores rejse, Sydamerika.
Første stop: Colombia!