En dag i "storbyen"...

Hilsen fra Malaysia.
Vi vil ikke hjem.
Ikke desto mindre er vi nok nødt til at pakke i aften. Vi bliver hentet kl 06:00 i morgen. Øv. Vi har det lige så godt altså...

Nå. Vi har været i Georgetown, den største by her på øen Penang. En smuk by, der trænger til en kærlig hånd (eller bare en sæk penge til vedligeholdelse).
Malaysia (og dermed også Georgetown) er en gammel britisk koloni, der først i 1957 fik deres uafhængighed. 12.000 huse i Georgetown er fra før 2. Verdenskrig - og rigtig mange af dem er meget gamle huse, bygget i britisk stil. Det ser man ret tydeligt, når man bevæger sig gennem byen...
Byen er en rodet blanding af de her gamle britiske bygninger, mange moskeer, flere kirker og mange små templer, både kinesiske og indiske. Georgetown er godt og blandet. Lad os sige det sådan.

Vi havde læst en et gammelt fort fra 1700tallet - det skulle vi se. Lidt af en skuffelse må vi her bagefter indrømme... Der er i hvert fald ikke de højeste mure...

 Men der er fine figurer, så man kan finde den helt rigtige stemning... Nogen vil måske mene at arto-fingre ikke hører sig til, men nu er vi i Asien. Vi kalder dem forresten for Asien-fingre nu.

 Og en virkelig sej kanon var der også. Den skulle åbenbart også fungere som lykkebringer, så kvinder putter blomster i løbet, når de gerne vil være gravide. Vi kalder det en frugtbarhedskanon. Meget fallos. Meget syret!

På en sidegade, ud for en port stod der 3 betjent-agtige herrer og viftede os storsmilende ind i en gård, hvor der i et større telt blev holdt en fin tale. Rundt om var der boder med overdækket mad og drikke - tydeligvis til efter talen. Vi opgav dog at finde ud af, hvad vi var løbet ind i. Om det var politik eller religiøst møde, det spottede vi ikke - vi smuttede bare igen og sagde pænt tak til vagterne...
Det var pænt varmt at gå rundt i Georgetown, så vi besluttede os for lidt luksus og hyrede en trishaw. 28 lokale penge = ca. 50 kr for at trampe os rundt i en time. Med meget sød guide, der næsten havde tænder. Det løber lige rundt.
Til gengæld kunne vi knapt være i vognen - det var noget med hofter på skrå og sådan. Vi undgik heldigvis kramper.

Vi kørte gade op og gade ned - og kiggede på de her, engang, så smukke huse... I Dk var de blevet fredet og vedligeholdt for 25 år siden - her braser taget bare ned om ørene på folk...

 Kan man mon kalde det her for en grøn tag-terrasse?

Vi var også i en lækker og åbenbart ret kendt chokolade forretning - her fik vi en lynhurtig, meget øvet, guidet tur på 3 minutter, hvor vi smagte på mindst 10 forskellige slags chokolade og lidt kaffe. Købte lidt af det gode - det smagte altså virkelig godt... Haps.

Vi var også på jagt efter noget god mad. Det skete ikke. Vi blev faktisk lokket ind i en indisk fortorvsrestaurant, men trods glubende sult kunne A. bare ikke få sig til at bestille noget af deres mad. Kan afsløre, at der kunne uddeles en del sanktioner med rund hånd. I stedet gik vi i en kiosk og købte småkager og chips. Falit-erklæring på hygiejne til Georgetown!

Dagen sluttede vi af i et kæmpe shoppingcenter. Her blev der købt kopifilm (vi har ikke set en eneste forretning med original-film!!!) og sko. A. har på denne tur haft 13 par med - alle helt uduelige at gå i, så dette par skulle gerne være et helt rigtige. (Note til A.: Find bedre sko til næste jord-omrejse! Er faktisk rigtig træt af vabler...)

Ellers har vi det godt - ikke mere mavevrøvl eller noget som helst. A. mener hun har held både transport og helbred. Åbenbart også nok til at opveje L.'s mangel på samme. Hæh!