Uf, hvor er det dér jetlag en grimmerjan.
Eftersom vi ankom til vores bolig kl. 05:00 om morgenen, sov A. til kl. 12. og L. blev vækket 14:30. Der var en by som skulle ses og opleves.
Indtil videre kan vi fortælle at paw paw er en frugt, at man godt kan få serveret morgenmad efter kl. 15 (hvis man spørger pænt), at byen har den fineste promenade nede ved havet, at alle vi er blevet betjent af er briter og at der faktisk er ganske få australiere i byen, helt generelt.
I receptionen på vores hotel arbejder Caroline. Caroline er selvfølgelig brite og meget begejstret for Cairns. Dette er udvalget af foldere over ting som Caroline mener er absolut "must see".
Det tror vi ikke helt vi når alt sammen.
Caroline var derimod mindre begejstret for A's hysteriske angst for at køre i svævebane over den nærliggende regnskov (hvilket ellers er et hit i Cairns).
Vi kan godt se det. Det kunne helt sikkert være fedt, hvis det ikke lige var fordi L. i så fald skulle sidde og trøste en hyperventilerende A. som syntes der var sygt langt ned.
Med andre ord, ingen svævebane.
Men jetlag! -Vi prøvede virkelig at holde os vågne i går. Kl. 22.30 gik den ikke længere.
L. spåede at A. ikke ville kunne sove særlig mange timer. A. insisterede på at 9 timers søvn var i vente. Mindst!
L. fik ret. Kl. 04 blev håndklædet smidt i ringen og vi stod op. Kl. 06 var vi på havnen for at se solopgang - begge ret overraskede over, hvor mange a-mennesker der må være i denne by. Løbere og turister var allerede i fuld gang. Måske de også havde jetlag.
Solopgangen var desværre ikke storslået. Vejret var præget af skyer og lidt vind.
Der er forøvrigt lavvande kl. 6 om morgenen.
Heldigvis var der kilometervis af fin promenade som man kunne gå frem og tilbage på.
Vi har hurtigt måtte erkende at Cairns allerede er kravlet ind under huden på os. Tropisk klima, ren og fin by, søde mennesker - what's not to like?
Nå. Vi var trætte og gik tidligt i seng kl 22. Og var vågne igen kl. 02. Suk!
I det mindste var der ingen grund til nervøsitet over at sove for længe - vækkeuret var først sat til kl. 07. Caroline havde nemlig booket os en dagstur ind til regnskoven.
Mere om det næste gang.
Eftersom vi ankom til vores bolig kl. 05:00 om morgenen, sov A. til kl. 12. og L. blev vækket 14:30. Der var en by som skulle ses og opleves.
Indtil videre kan vi fortælle at paw paw er en frugt, at man godt kan få serveret morgenmad efter kl. 15 (hvis man spørger pænt), at byen har den fineste promenade nede ved havet, at alle vi er blevet betjent af er briter og at der faktisk er ganske få australiere i byen, helt generelt.
I receptionen på vores hotel arbejder Caroline. Caroline er selvfølgelig brite og meget begejstret for Cairns. Dette er udvalget af foldere over ting som Caroline mener er absolut "must see".
Det tror vi ikke helt vi når alt sammen.
Caroline var derimod mindre begejstret for A's hysteriske angst for at køre i svævebane over den nærliggende regnskov (hvilket ellers er et hit i Cairns).
Vi kan godt se det. Det kunne helt sikkert være fedt, hvis det ikke lige var fordi L. i så fald skulle sidde og trøste en hyperventilerende A. som syntes der var sygt langt ned.
Med andre ord, ingen svævebane.
Men jetlag! -Vi prøvede virkelig at holde os vågne i går. Kl. 22.30 gik den ikke længere.
L. spåede at A. ikke ville kunne sove særlig mange timer. A. insisterede på at 9 timers søvn var i vente. Mindst!
L. fik ret. Kl. 04 blev håndklædet smidt i ringen og vi stod op. Kl. 06 var vi på havnen for at se solopgang - begge ret overraskede over, hvor mange a-mennesker der må være i denne by. Løbere og turister var allerede i fuld gang. Måske de også havde jetlag.
Solopgangen var desværre ikke storslået. Vejret var præget af skyer og lidt vind.
Der er forøvrigt lavvande kl. 6 om morgenen.
Heldigvis var der kilometervis af fin promenade som man kunne gå frem og tilbage på.
Vi har hurtigt måtte erkende at Cairns allerede er kravlet ind under huden på os. Tropisk klima, ren og fin by, søde mennesker - what's not to like?
Nå. Vi var trætte og gik tidligt i seng kl 22. Og var vågne igen kl. 02. Suk!
I det mindste var der ingen grund til nervøsitet over at sove for længe - vækkeuret var først sat til kl. 07. Caroline havde nemlig booket os en dagstur ind til regnskoven.
Mere om det næste gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar