Vi er her endnu.
I Australien.
Enkelte steder har vi også lidt internet, omend det har været ganske begrænset. Deraf stilheden.
Intet nyt er dog godt nyt.
Da vi kørte fra Cape Tribulation gjorde vi først et stop i regnskoven. Daintree Rainforrest skulle være én af de mere fantastiske af slagsen, med mange hundrede unikke fugle og planter/træer. Helt fredet og i udkanten oven i købet gjort forholdsvis let tilgængelig for turister som os, med fine "boardwalks" som man kunne gå på. Så nogle af dem tog vi en tur på.
Ikke ligefrem vand som indbyder til en soppetur.
L. fik et billede af en slange. Siger han. -Hvis man ikke kan se den, så er det nok fordi den er ganske godt kamufleret. Den er ca. MIDT i billedet herunder. Nede i mudderet.
Det var en meget spændende regnskov - vi har ikke været i så mange af dem. Meget varmt og fugtigt. Man kan godt forstå hvorfor folk har haft vanskeligheder med at komme frem derinde. Vi havde på ingen måde lyst til at forlade stien - der var desuden mange puslelyde rundt omkring os.
100 km efter Daintree kørte vi ind i Port Douglas. En lille, mondæn (og dyr) havneby med en lækker strand og en lang hovedgade med små butikker og spisesteder/barer. Det skulle være et yndet mål for celebrities, men vi så ikke nogen.
Vi spiste brunch på en hyggelig café - og osede derefter rundt i byen. Vi var også et smut ved stranden (4 Mile Beach), hvor livreddere havde sat 2 flag med ca 100 meters mellemrum i sandet, som markerede det stykke af stranden, hvor man måtte svømme. Der er krokodiller i vandet - men åbenbart ikke mellem flagene.
Oven i det har Port Douglas den lækreste campingplads vi endnu har været på (på denne tur).
Af erfaring ved vi, at kvalitet af campingpladser i Australien kan svinge meget. Indtil nu er vi denne gang forskånet for klamme oplevelser, men det ER altså morsomt, at man skal smække låget i på toilettet efter brug, fordi der ellers kan hoppe frøer op i kummen. Mærkelige kræ altså!
Fra Port Douglas gik turen nu endelig vestpå ad Savannah Way mod Darwin.
Vi har indtil videre gjort enkelte stop på turen, bl.a. i en nationalpark med fine vandfald.
Vi er også begyndt at overnatte i det fri - uden campingplads og strøm. Det klarer vognen fremragende.
Efter en bragende smuk solnedgang og en hyggelig middag med levende lys (på den elektriske måde) gik L. på knæ og spurgte A. om hun ville rejse med ham resten af livet. Det ville hun selvfølgelig gerne.
Næste dag besøgte vi Undara, en mindre nationalpark, hvor der er gigantiske "lavarør" på mellem 15 og 20 meter ned i jorden (uden lava i). Desværre var alle rundvisninger booket for den dag vi var der, så istedet nød vi området og lejren, som var meget fint integreret i parken, med gamle restaurerede togvogne som blev brugt til boliger, reception og restaurant/café.
Området med borde og stole gik nærmest direkte ud i parken, hvor kænguruer hoppede omkring og kakaduer larmede i træerne.
Rundt om lejren var der lavet nogle ruter man kunne gå ude i outbacken. Vi valgte den korteste. (Det var 33 grader, skyfrit og nogen havde det virkelig varmt!)
På turen mødte vi to søde kænguruer. De var ikke så nervøst anlagt. Vi tror det var fordi L. gik med en vandflaske, som de muligvis gerne ville låne.
Det blev ikke tid til overnatning i Undara. Vi har lavet en tidsplan, som vi forsøger at holde. Vi har trods alt over 8000 kilometers kørsel endnu, og selvom vi har god tid, er der også nationalparker i det nordlige Australien og et koralrev mod vest, som vi gerne vil have tid til.
Vi overnatter i Croydon, hvor vi ankom da skyggerne var ved at blive lange.
I Australien.
Enkelte steder har vi også lidt internet, omend det har været ganske begrænset. Deraf stilheden.
Intet nyt er dog godt nyt.
Da vi kørte fra Cape Tribulation gjorde vi først et stop i regnskoven. Daintree Rainforrest skulle være én af de mere fantastiske af slagsen, med mange hundrede unikke fugle og planter/træer. Helt fredet og i udkanten oven i købet gjort forholdsvis let tilgængelig for turister som os, med fine "boardwalks" som man kunne gå på. Så nogle af dem tog vi en tur på.
Ikke ligefrem vand som indbyder til en soppetur.
L. fik et billede af en slange. Siger han. -Hvis man ikke kan se den, så er det nok fordi den er ganske godt kamufleret. Den er ca. MIDT i billedet herunder. Nede i mudderet.
Det var en meget spændende regnskov - vi har ikke været i så mange af dem. Meget varmt og fugtigt. Man kan godt forstå hvorfor folk har haft vanskeligheder med at komme frem derinde. Vi havde på ingen måde lyst til at forlade stien - der var desuden mange puslelyde rundt omkring os.
100 km efter Daintree kørte vi ind i Port Douglas. En lille, mondæn (og dyr) havneby med en lækker strand og en lang hovedgade med små butikker og spisesteder/barer. Det skulle være et yndet mål for celebrities, men vi så ikke nogen.
Vi spiste brunch på en hyggelig café - og osede derefter rundt i byen. Vi var også et smut ved stranden (4 Mile Beach), hvor livreddere havde sat 2 flag med ca 100 meters mellemrum i sandet, som markerede det stykke af stranden, hvor man måtte svømme. Der er krokodiller i vandet - men åbenbart ikke mellem flagene.
Oven i det har Port Douglas den lækreste campingplads vi endnu har været på (på denne tur).
Af erfaring ved vi, at kvalitet af campingpladser i Australien kan svinge meget. Indtil nu er vi denne gang forskånet for klamme oplevelser, men det ER altså morsomt, at man skal smække låget i på toilettet efter brug, fordi der ellers kan hoppe frøer op i kummen. Mærkelige kræ altså!
Fra Port Douglas gik turen nu endelig vestpå ad Savannah Way mod Darwin.
Vi har indtil videre gjort enkelte stop på turen, bl.a. i en nationalpark med fine vandfald.
Vi er også begyndt at overnatte i det fri - uden campingplads og strøm. Det klarer vognen fremragende.
Efter en bragende smuk solnedgang og en hyggelig middag med levende lys (på den elektriske måde) gik L. på knæ og spurgte A. om hun ville rejse med ham resten af livet. Det ville hun selvfølgelig gerne.
Næste dag besøgte vi Undara, en mindre nationalpark, hvor der er gigantiske "lavarør" på mellem 15 og 20 meter ned i jorden (uden lava i). Desværre var alle rundvisninger booket for den dag vi var der, så istedet nød vi området og lejren, som var meget fint integreret i parken, med gamle restaurerede togvogne som blev brugt til boliger, reception og restaurant/café.
Rundt om lejren var der lavet nogle ruter man kunne gå ude i outbacken. Vi valgte den korteste. (Det var 33 grader, skyfrit og nogen havde det virkelig varmt!)
På turen mødte vi to søde kænguruer. De var ikke så nervøst anlagt. Vi tror det var fordi L. gik med en vandflaske, som de muligvis gerne ville låne.
Det blev ikke tid til overnatning i Undara. Vi har lavet en tidsplan, som vi forsøger at holde. Vi har trods alt over 8000 kilometers kørsel endnu, og selvom vi har god tid, er der også nationalparker i det nordlige Australien og et koralrev mod vest, som vi gerne vil have tid til.
Vi overnatter i Croydon, hvor vi ankom da skyggerne var ved at blive lange.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar