mandag den 21. september 2015

On the road again.

Vi er flyttet. Fra lejlighed til autocamper!
Lørdag morgen fik vi overrakt nøglerne til vores hjem de næste mange uger og afsted var vi.
Få kvadratmeter til deling, men til gengæld rød jord og blå himmel så langt øjet rækker.
Med røde lægge og næser, køleskabet proppet med sodavand, Red Bull, røde bøffer og majskolber, og den store ja-hat på hovedet er vi nu på vej ud i "Outbacken".
Humøret kunne ikke være bedre.


Planen er først at køre så langt nordpå vi kan (dvs indtil der ikke er mere asfalt), derefter så langt vestpå som muligt (til vi når vestkysten) og endelig så langt sydpå som vi kan komme (næsten, dvs Perth).
Det tog kun den første dag før vi ikke kunne komme længere nordpå;
Fra Cairns kørte vi op langs kysten med den fineste udsigt mod øst ud over havet og Great Barrier Reef. Den ene bounty-agtige strand afløste den anden, og hvis det ikke lige var for de dér krokodiller, var vi sprunget ud i bølgerne flere gange. Nu nøjedes vi med at beundre det hele inde fra land.


Efter et stykke tid snoede vejen sig væk fra strandene og ind i landet, og før vi fik set os om var der regnskov på begge sider! Tårnhøje træer, tæt buskads og en eksplosion i grønne nuancer. Selve vejen gik fra at være bred og lækker, til at være smal og snoet som en slange, så rattet blev knuget lidt hårdere end ellers når der kom modkørende biler.


Men det gik godt og vi kom igennem uden større dramatik.

Ude på den anden side blev vi mødt af et helt tredje landskab. Nu var det pludselig hverken frodig regnskov eller smukke strande, men derimod øde, afsvedte sletter og med fritgående magre køer, kænguruer og wallabys (en lille slags kænguru) som (lidt for) ivrigt fiser over vejen.


-Vi så virkelig meget roadkill, så man skal være på vagt, når man kører.
Vores tur nordpå sluttede efter et par hundrede kilometer i Cooktown, stedet hvor James Cook gik i land for første gang for ca. 240 år siden (1770).


Cooktown er en søvnig lille by med en meget smuk bugt og en fantastisk udsigt fra et naturligt udsigtspunkt højt over byens tage. Vejen derop er ikke beregnet til store køretøjer (som vores autocamper er), så vi måtte gå derop af en lang snoet vej. Selvom det var langt til toppen, ganske stejlt, uudholdeligt varmt og nogen brokkede sig mere end andre, var udsigten hele gåturen værd.



Fra Cooktown er vi igen kørt en smule sydpå før ruten snart går stik vest.
Vi har overnattet på en lille fin campingplads, med en gammel ejer, som var svært begejstret for områdets sten, planter og dyr.


Ejerens kontor, hvor vi meldte vores ankomst, var en ombygget vandtank. Før vi fik set os om var vi midt i en større gennemgang af diverse sten og metaller som han havde i en skuffe under disken. Alt er jo spændende når det fortælles med begejstring, så vi lyttede gerne med, men efter ca. 25 eksemplarer begyndte nogen af os at blive sultne, så vi sagde tak for foredraget.
Han virkede som om han godt kunne have brugt et par timer eller dage til på emnet.

I skrivende stund befinder vi os ude ved kysten igen, ved Cape Tribulation. James Cook gav stedet sit navn pga. det vanskeligt navigerbare farvand med de mange rev.


Strandene derimod er virkelig smukke.


Vandet er fabelagtigt klart og varmt, men her er mange advarsler om krokodiller og de lokale går ikke ud i vandet- så vi tør desværre ikke bare kaste os ud i det. Lidt soppen bliver det dog til.

1 kommentar:

  1. Hold da hvor lyder det bar vildt og spændende. Er sgu en anelse misundelig men glæder mig til at følge jeres spændende tur fremover. Skønne billeder :-)

    SvarSlet