Ind mod midten.

Vi har kørt ret meget de seneste dage. Vi er nu over 3000 km - og stadig ca. 7000 km tilbage, inden vi når i mål.

Primært lange, bare strækninger med savannalignende natur og stridt gyldent græs - kun afbrudt af få forkrøblede træer eller mindre buske. Og termitbo. I massevis. Vi har nok set en lille million af dem, helt bogstaveligt. Alt mellem 10 cm i højden og op mod 3 meter. 

Her i baggrunden bag L.

Og så har en vittig person åbenbart engang fundet det sjovt at klæde et af termitboene på. Første gang vi så det, stenede vi lidt over det. Nu er joken efterhånden en anelse slidt - vi har nok set omkring 1000 termitbo med tøj på, enkelte med pinde som arme, enkelte med ansigt påmalet. De er dog ikke så nemme at fotografere sådan i forbifarten.

Pga. de mange termitter måtte den australske regering bygge alle deres togbaner i jern. Man kan godt forestille sig, at det har været guf for termitter med sådan en nylagt, smovset jernbane med træsveller.

Nogle veje er bredere end andre. Da vi kørte på stykket ovenfor, var det nødvendigt at spotte modkørende i god tid, sætte farten ned, og have to hjul på vejen og to hjul i grøftekanten.
Lidt spændende, men det gav dog den ægte "outback-feel".
Heldigvis er der ikke så ofte modkørende. Vi kan sagtens køre i op mod en halv time uden at møde andre på vejen. Også selvom det er en af "hovedvejene" i området uden alternative ruter.

Byerne er små og ligger virkelig spredt. Vi kan knapt nå at finde kameraet frem og tage et billede, før vi er ude på den anden side. De gør sig i brede hovedgader, masser af mulighed for parkering, samt huse med store markiser, så man kan gå i skyggen.
Skygge er i øvrigt rimelig vigtigt i et land hvor det virkelig kan blive hedt, og solen bager fra en skyfri himmel. I går målte vores termometer i bilen 40 grader i skyggen udenfor.
Kommer der en brise, føles det som om nogen har åbnet lågen til en ovn.

Køreturen er til tider lidt præget af ensformighed, men også hygge! Da vi kørte fra Croydon mod Three Mile, sagde vores GPS at vi skulle fortsætte ligeud ca. 650 km... Vi kører ca. 100 km, og så bytter vi plads.

Når det er sagt - så skal der altså ikke herske tvivl om, at vi ELSKER det her land. Alt er bare lidt mere ekstremt når afstandene er så store. Desuden er vores Ipads proppet med musik, som kan afspilles over bilens stereo, hvis vi trænger til at stene lidt uden at snakke.
Af til sker der dog også noget, gerne når man mindst venter det. Som her, hvor en skypumpe ikke behøvede komme tættere på...

På vej mod Katherine (hvor vi er nu) kom vi forbi Daly Waters. En lillebitte by som nærmest kun består af en gammel pub. Pubben blev bygget i 1883, og fungerer som et naturligt (og populært!) samlingssted for folk på vej ad Stuart Highway mod Darwin i nord eller Adelaide mod syd.

Pubben bærer tydeligt præg af at have ligget her længe, og der er vist gået sport i at efterlade noget på stedet som et minde om besøget. Vi nævner i flæng: Kasketter, T-shirts, udenlandske pengesedler, bh'er, boxershorts, trusser, studiekort, flag, kørekort(!?), nummerplader, minehjelme og tøjdyr. De fleste ting synes dog af nyere dato. Man kunne forestille sig at personalet af og til har været nødt til at pille nogle af de ældre ting ned fra væggene, så der var plads til noget mere.

Vi spiste fantastiske oksebøffer på pubben sammen med en broget flok af pensionister på ferie, udvekslingsstudenter på tur, "grey nomads", Crocodile Dundee look-a-likes og unge mennesker på roadtrip. Super hyggeligt.