torsdag den 12. januar 2012

Dubai - Saigon. Nat og dag.

Saigon. Så kom vi så langt.

Vi lettede sent om aftenen fra Dubai og fik det sidste glimt af byen, badet i smukt lys. 35 min forsinket landede vi i Bangkok, pænt stressede. Vi havde nu kun 25 minutter til at skifte fly - men det viste sig at være helt uproblematisk - der stod nemlig en fin golfvogn med chauffør og ventede på os... På 10 min. (med udrykning!) kom vi til vores gate i den anden ende af lufthavnen. Pyha.

Vi landede, fik vores bagage (som de allerførste! Yay!), fandt vores chauffør og kørte mod hotellet. Der var 8 km. Det tog 45 minutter. Her er nemlig tung, tung trafik, hovedsageligt repræsenteret af de 5,3 mio (!) scootere, der findes i byen. Folk kører på må og få - ved kryds uden lyssignaler tages den på gefühl. Først lidt fra den ene side, så lidt fra den anden side. Det glider riiiimelig glat faktisk. Med en konstant dytten, selvfølgelig. Om et dyt betyder "her kommer jeg", "halløjsa" eller "smut!" er vi ikke sikre på, men det må hjælpe, for de dytter hele tiden og igen. Scootere kører til højre på vejen, biler til venstre - så når en bil drejer er det med at flytte sig hvis man er på en to-hjuler. (A. måtte lige lukke øjnene første gang vores chauffør lavede det trick.)

Når fodgængere skal over ved et kryds uden lysregulering, skal man bare vade selvsikkert ud - så stopper de til hjuls for én. Indtil videre er det gået godt... Den fremgangsmåde havde vi næppe opdaget, hvis det ikke var for A.'s veninde, som bor her i byen. Så havde vi nok stadig stået og ventet ved den første overgang.


Nå, men vel ankommet til hotellet kl. 11 om formiddagen håbede vi *uden held* på et tidligt check-in. Vi var virkelig trætte, stadig på Dubai-tid (dvs. minus 3 timer fra Saigon-tid) og havde stort set ikke sovet på turen. Desværre vi måtte tage os til takke med solsenge ved poolen - heller ikke helt ringe. Men A. havde godt nok en del sovemærker i ansigtet, da klokken blev 14 og vi endelig kunne få adgang til vores værelse. A. gik kold på værelset før døren dårligt havde smækket bag hende.



Efter et par timers søvn, en kort tur rundt i byen og en middag, var det tilbage på hovedet i seng til en god nats søvn.
Jetlag kan som bekendt soves væk, så da Anni's veninde ringede kl. 11 i dag, blev vi vækket efter 13 timers søvn (for A.'s vedkommende. Barske L. klarede den med 11 timer).
Vi mødtes til brunch og fik nogle gode tips om byen. Vigtigt. Her er vist en del fusketaxa'er, ludere og lommetyve. I øvrigt har 10.000 fængslede røvere og tyveknægte lige fået benådning pga. at det snart er kinesisk nytår, og er blevet lukket ud i gaderne... -God idé!

Hotellet er stort og lækkert. Det er fra den tid, hvor Saigon (eller Ho Chi Minh City) var en fransk koloni, helt tilbage fra 1925. Der er store lysekroner, elegante gange, store lækre værelser, herlige badeværelser og 2 skybarer (på 5. og 8.sal) med fin udsigt over (en lidt mudret) Saigon River.


Det er så fint, at Kronprins Frederik var her, da han var på besøg i december. A. udbrød på engelsk, da hun så et billede fra besøget under rundvisning på hotellet, "Jamen, det er jo Frederik!". -Så uformelt omtales kongelige vist ikke i Asien at dømme ud fra den nærstående ansattes ansigt at dømme...
Vi bor på 5. sal og har en flot udsigt, ikke mindst når det er mørkt.


Idag har vi været på museum om Vietnamkrigen. En spændende oplevelse, omend lidt vel pro-kommunistisk. Det meste bestod af billeder indenfor på museet, og så en del udendørs ting med kampvogne, bomber osv. Enkelte dele indenfor var så barske, at A. ikke kunne se på det. L. ved en del om den krig (Kloge-Åge) - nu ved A. også lidt mere. Generelt er der vist ingen af parterne i krigen, som kan føle sig specielt stolte over den.

L. i færd med at demonstrere hvordan han ville have grebet tingene an.

Spændende var det i al fald.

Resten af dagen blev brugt på vandren i gaderne hid og did med store og små ting at beskue. Der er en del "hjemmelavede" fortovsrestauranter og -butikker. A. synes ikke helt hun kunne se deres håndvaske nogen steder...

Aftenen gik på et lækkert argentinsk bøfhus, hvor L. fik den største bøf han nogensinde har spist. Mums!




Imorgen skal vi tidligt op (gys!) og på heldagstur udenfor byen. Mere om det næste gang.

1 kommentar:

  1. yeah cu chi tunnels. husk nu at medbringe masser af dong til ak47 ammo! no joke, de tager ikke kort derude (ikke i 2007 iaf.) god tur.
    mvh tue

    SvarSlet