Efter 5 spændende dage i Vietnam's største by, er vi så småt vej videre på vores tur rundt om kloden. Imorgen tidlig, kl 7.30, bliver vi (forhåbentlig!) hentet på hotellet og kørt til lufthavnen for at flyve til Krabi (Thailand) via Bangkok.
Det har været nogle dejlige sidste dage i byen, med lige dele hygge, sightseeing, afslapning og en mad af vekslende kvalitet fra det middelgode - til det helt fantastiske. Byen er i øjeblikket travlt optaget med at forberede sig til det kinesiske nytår, der i år er den 23. januar. Overalt er man ved at sætte kulisser op, lys og diverse blomster bliver placeret og det hele er lidt kaotisk. Hernede varer nytår ikke blot en aften/nat men i flere dage, og overalt er der fest hver aften, hvor firmaer o.lign. holder noget, som vel kan svare til vores julefrokoster for deres personale.
En heldagstur med Anni's veninde og dennes ven til et stort tempel tilhørende Cao Dai-sekten, og derfra videre til Cu Chi tunnellerne, var det helt store kulturelle indslag under vores ophold her, og en skøn dag var det!
Vi havde en svært entusiastisk guide med på turen, som gjorde sig i bl.a. dyreimpressioner, hvilket gav dagen endnu mere kulør. Køreturen fra hotellet og ud til stederne varede et par timer, og var en super måde at se lidt mere af landet og dets mange indbyggere. Det er desværre ret fattigt generelt, og mange snakker om "det gode liv" før 1974, da USA trak sig ud af landet.
Cirka 15 levende høns på en scooter...
Førnævnte sekt var en helt særlig oplevelse. Ikke bare var deres tempel stort, flot udsmykket og helt utroligt farverigt, men også den bagvedliggende tro må siges at høre til den mere underholdende af slagsen;
Hvis man nu synes at stort set alle religioner har fat i noget af det rigtige, og man samtidig synes at der findes svært mange historiske personligheder som ville være bomben at have som helgener, hvad gør man så? -Man gør som i bland-selv slikbutikkerne og blander den helt rigtige kombi selv. Vi snakker en blanding af kristendom, hinduisme, islam, taoisme, buddhisme m.m. og gruppen af helgener tæller folk som Jesus, Buddha, Vishna, Perikles, Cæsar og Jean D'Arc. Vupti.
Vi var tilskuere til deres messe, måbede af deres sære helgenbilleder (som nævnt en ret broget skare i skøn forening på flere af dem) og beundrede deres mange flotte udsmykninger på søjler og vægge.
Messe.
Turens deltagere foran et af de noget særprægede malerier i templet. Bemærk de tre helgener, hvoraf den ene er en fransk digter (Victor Hugo)...
Herefter var det videre til guerillakrig og tunneler ved Cu Chi.
Kort fortalt er Cu Chi en masse kilometerlange tunneller som Vietcong (den nord-vietnamesiske hær) byggede og benyttede under krigen. Det var en stor oplevelse at se hvordan de havde gravet disse i en ikke særlig grave-venlig lerjord, og levet der i årevis under skrappe forhold. Varmen og fugtigheden var massiv, og lad os bare sige at tunnellerne ikke var for folk med klaustrofobi (som A.). De tunneller som man kunne få lov at kravle i, var blevet udhulet så der var plads til os tykke europæere! Gys.
I tillæg kunne man få lov at prøve at skyde med diverse våben på en tilstødende skydebane. Det skulle A. selvfølgelig prøve, og det gik fint, bortset fra at larmen var lidt voldsom.
De sidste par dage blev brugt på mere sightseeing i byen og en hyggelig middag med Anni's veninde m.fl. på et brasiliansk steakhouse med et ganske fint koncept: Man får en "jeton" med en rød og en grøn side som man lægger foran sig, og så længe man har den grønne side opad, kommer tjenerne hen med alverdens stykker kød på spid én efter én med få minutters mellemrum. Så er det ellers bare at spise indtil man ikke orker mere, og godt smagte det! Helt perfekt for to kødelskere som L. og A.!
En tur i byens højeste tårn (med meget snavsede vinduer), og et besøg på et stort indendørs (400 grader varmt!) marked var også blandt de punkter på vores to-do list som fik et flueben.
Som en sidste ting nåede A. lige en lækker tur i spa med facial treatment og fodbehandling. (-Som viste sig at være noget med flydende stearin. Yowser!)
Krabi here we come!
Det har været nogle dejlige sidste dage i byen, med lige dele hygge, sightseeing, afslapning og en mad af vekslende kvalitet fra det middelgode - til det helt fantastiske. Byen er i øjeblikket travlt optaget med at forberede sig til det kinesiske nytår, der i år er den 23. januar. Overalt er man ved at sætte kulisser op, lys og diverse blomster bliver placeret og det hele er lidt kaotisk. Hernede varer nytår ikke blot en aften/nat men i flere dage, og overalt er der fest hver aften, hvor firmaer o.lign. holder noget, som vel kan svare til vores julefrokoster for deres personale.
Vi havde en svært entusiastisk guide med på turen, som gjorde sig i bl.a. dyreimpressioner, hvilket gav dagen endnu mere kulør. Køreturen fra hotellet og ud til stederne varede et par timer, og var en super måde at se lidt mere af landet og dets mange indbyggere. Det er desværre ret fattigt generelt, og mange snakker om "det gode liv" før 1974, da USA trak sig ud af landet.
Førnævnte sekt var en helt særlig oplevelse. Ikke bare var deres tempel stort, flot udsmykket og helt utroligt farverigt, men også den bagvedliggende tro må siges at høre til den mere underholdende af slagsen;
Hvis man nu synes at stort set alle religioner har fat i noget af det rigtige, og man samtidig synes at der findes svært mange historiske personligheder som ville være bomben at have som helgener, hvad gør man så? -Man gør som i bland-selv slikbutikkerne og blander den helt rigtige kombi selv. Vi snakker en blanding af kristendom, hinduisme, islam, taoisme, buddhisme m.m. og gruppen af helgener tæller folk som Jesus, Buddha, Vishna, Perikles, Cæsar og Jean D'Arc. Vupti.
Vi var tilskuere til deres messe, måbede af deres sære helgenbilleder (som nævnt en ret broget skare i skøn forening på flere af dem) og beundrede deres mange flotte udsmykninger på søjler og vægge.
Herefter var det videre til guerillakrig og tunneler ved Cu Chi.
Kort fortalt er Cu Chi en masse kilometerlange tunneller som Vietcong (den nord-vietnamesiske hær) byggede og benyttede under krigen. Det var en stor oplevelse at se hvordan de havde gravet disse i en ikke særlig grave-venlig lerjord, og levet der i årevis under skrappe forhold. Varmen og fugtigheden var massiv, og lad os bare sige at tunnellerne ikke var for folk med klaustrofobi (som A.). De tunneller som man kunne få lov at kravle i, var blevet udhulet så der var plads til os tykke europæere! Gys.
I tillæg kunne man få lov at prøve at skyde med diverse våben på en tilstødende skydebane. Det skulle A. selvfølgelig prøve, og det gik fint, bortset fra at larmen var lidt voldsom.
De sidste par dage blev brugt på mere sightseeing i byen og en hyggelig middag med Anni's veninde m.fl. på et brasiliansk steakhouse med et ganske fint koncept: Man får en "jeton" med en rød og en grøn side som man lægger foran sig, og så længe man har den grønne side opad, kommer tjenerne hen med alverdens stykker kød på spid én efter én med få minutters mellemrum. Så er det ellers bare at spise indtil man ikke orker mere, og godt smagte det! Helt perfekt for to kødelskere som L. og A.!
En tur i byens højeste tårn (med meget snavsede vinduer), og et besøg på et stort indendørs (400 grader varmt!) marked var også blandt de punkter på vores to-do list som fik et flueben.
Som en sidste ting nåede A. lige en lækker tur i spa med facial treatment og fodbehandling. (-Som viste sig at være noget med flydende stearin. Yowser!)
Krabi here we come!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar