Lad det være sagt med det samme; New Zealand er meget forskellige fra Australien. Det er dog endnu et fantastisk land. Vi er vilde med det.
Ankomsten gik over al forventning. Allerførst gik det glaaaaat i Christchurch lufthavn. New Zealand er svært hys med alt som kan spolere deres skønne natur, så vi havde læst os frem til at vi hellere måtte deklarere alt spiseligt vi havde med + sko med evt. spor af jord. Vi forventede en times tid med roden rundt i bagage, og hunde der sniffede ivrigt overalt de kom til, men i stedet blev vi mødt af en venlig tolder som spurgte hvad vi havde med, vi svarede, bagagen røg gennem x-ray, og så var vi ude derfra. Med slik, instant kaffe og det hele. Det tog max. 5 minutter. Sweet!
Efter en nat på et lufthavnshotel (vi landede 23.15) hentede vi vores camper næste morgen. Vi havde, mens vi var i Australien, anmodet om en opgradering af camperen, og DET fik vi. Fra lille, men ganske praktisk vogn, sidder vi nu i en mindre hytte. Vi skal ikke rede senge hver dag - der er nemlig hems. Alt er lidt større og lidt lækrere. Til gengæld er den ikke helt så handy at bakke med. Men vi tager det søde med et strejf af det sure. Den har et fint kamera bagpå, så man kan se på en lille monitor på solskærmen, når man er ved at ramme noget. Smart.
A. havde læst side op og side ned om landet, men vi havde intet planlagt på forhånd. Vi startede med en tur rundt i Christchurch. Byen blev i 2011 ramt af et stort jordskælv, så centrum af byen er fortsat spærret for adgang med gitter og skilte pga faldefærdige bygninger. Det var på samme tid både trist og spændende at gå rundt i byen og se på ødelæggelserne. Ret tragisk, for så ellers smuk og hyggelig en by som Christchurch. De siger at ca. 10.000 mennesker (ud af 400.000 indbyggere) er blevet genhuset, mange ved fortsat ikke, om de nogensinde kan flytte tilbage, eller om deres hjem skal rives ned.
Ca. 80 km øst for Christchurch ligger Bank's halvø, som efter sigende skulle have en hyggelig by ved navn Akaroa og noget flot natur. Det lød spændende (og ret eksotisk) så vi satte gps'en og kørte afsted. Den lille dumme dims sendte os fluks væk fra den "nemme" rute derud, og istedet på bjergtur på en smal og virkelig stejl vej. Ikke populært, med kun 2 timers øvelse i højere, bredere og længere bil... L. kørte, mens A. holdt sig for øjnene og prøvede at bevare roen. Gik faktisk okay. Vi kom da i hvert fald frem uden skrammer og med kun enkelte dyttende biler på turen.
Det er muligt at vejen ikke var et hit, men det var udsigten undervejs. Smuk. Fantastisk. Imponerende. Lige til vi kørte ind i en sky og intet kunne se, andet end 1 meter af vejen foran bilen. Som om det ikke var spændende nok i forvejen.
Frem kom vi dog - til en hyggelig campingplads med flot udsigt. Dem har de mange af her til lands. Med venlige indehavere og gæster. Her hilser man på andre, også når man har morgenhår...
Byen var lille og fin - noget præget af at turister elsker stedet - der var autocampere over alt. I alle størrelser.
Dagen efter besøgte vi "Kvinden, der elsker sit arbejde". -Hun arbejder på en turistinformation, og vi kom derfra med et mindre bibliotek af foldere og kort + gode anvisninger om hvor vi skulle hen. Så nu er vi her - Lake Tekapo. Og her er virkelig smukt. En kæmpe sø, der er overraskede lyseblå (det er noget med at vandet "sliber" et stof af bjergene på vejen ned af dem). Vi befinder os 709 meter over havets overflade, så udsigt er der også her rigeligt af.
Vi kan melde alt vel - vi er glade og tilfredse. Og nu vil vi i seng. Vi er 12 timer foran - så godnat herfra.
Ankomsten gik over al forventning. Allerførst gik det glaaaaat i Christchurch lufthavn. New Zealand er svært hys med alt som kan spolere deres skønne natur, så vi havde læst os frem til at vi hellere måtte deklarere alt spiseligt vi havde med + sko med evt. spor af jord. Vi forventede en times tid med roden rundt i bagage, og hunde der sniffede ivrigt overalt de kom til, men i stedet blev vi mødt af en venlig tolder som spurgte hvad vi havde med, vi svarede, bagagen røg gennem x-ray, og så var vi ude derfra. Med slik, instant kaffe og det hele. Det tog max. 5 minutter. Sweet!
Efter en nat på et lufthavnshotel (vi landede 23.15) hentede vi vores camper næste morgen. Vi havde, mens vi var i Australien, anmodet om en opgradering af camperen, og DET fik vi. Fra lille, men ganske praktisk vogn, sidder vi nu i en mindre hytte. Vi skal ikke rede senge hver dag - der er nemlig hems. Alt er lidt større og lidt lækrere. Til gengæld er den ikke helt så handy at bakke med. Men vi tager det søde med et strejf af det sure. Den har et fint kamera bagpå, så man kan se på en lille monitor på solskærmen, når man er ved at ramme noget. Smart.
A. havde læst side op og side ned om landet, men vi havde intet planlagt på forhånd. Vi startede med en tur rundt i Christchurch. Byen blev i 2011 ramt af et stort jordskælv, så centrum af byen er fortsat spærret for adgang med gitter og skilte pga faldefærdige bygninger. Det var på samme tid både trist og spændende at gå rundt i byen og se på ødelæggelserne. Ret tragisk, for så ellers smuk og hyggelig en by som Christchurch. De siger at ca. 10.000 mennesker (ud af 400.000 indbyggere) er blevet genhuset, mange ved fortsat ikke, om de nogensinde kan flytte tilbage, eller om deres hjem skal rives ned.
Ca. 80 km øst for Christchurch ligger Bank's halvø, som efter sigende skulle have en hyggelig by ved navn Akaroa og noget flot natur. Det lød spændende (og ret eksotisk) så vi satte gps'en og kørte afsted. Den lille dumme dims sendte os fluks væk fra den "nemme" rute derud, og istedet på bjergtur på en smal og virkelig stejl vej. Ikke populært, med kun 2 timers øvelse i højere, bredere og længere bil... L. kørte, mens A. holdt sig for øjnene og prøvede at bevare roen. Gik faktisk okay. Vi kom da i hvert fald frem uden skrammer og med kun enkelte dyttende biler på turen.
Det er muligt at vejen ikke var et hit, men det var udsigten undervejs. Smuk. Fantastisk. Imponerende. Lige til vi kørte ind i en sky og intet kunne se, andet end 1 meter af vejen foran bilen. Som om det ikke var spændende nok i forvejen.
Frem kom vi dog - til en hyggelig campingplads med flot udsigt. Dem har de mange af her til lands. Med venlige indehavere og gæster. Her hilser man på andre, også når man har morgenhår...
Byen var lille og fin - noget præget af at turister elsker stedet - der var autocampere over alt. I alle størrelser.
Dagen efter besøgte vi "Kvinden, der elsker sit arbejde". -Hun arbejder på en turistinformation, og vi kom derfra med et mindre bibliotek af foldere og kort + gode anvisninger om hvor vi skulle hen. Så nu er vi her - Lake Tekapo. Og her er virkelig smukt. En kæmpe sø, der er overraskede lyseblå (det er noget med at vandet "sliber" et stof af bjergene på vejen ned af dem). Vi befinder os 709 meter over havets overflade, så udsigt er der også her rigeligt af.
Vi kan melde alt vel - vi er glade og tilfredse. Og nu vil vi i seng. Vi er 12 timer foran - så godnat herfra.
Dejligt at høre nyt. Sikke en rejse. tænker på Jer. Kh Jane /Sven og Laura
SvarSlet