Lake Tekapo var så flot, at vi valgte at blive et døgn ekstra. Vi var heldige at få pladsen med stedets bedste udsigt. Det betød at vi kunne spise vores måltider i camperen, mens vi stirrede ud over den vildeste sø med bjerge omkring.
Lige i nærheden lå et aktivitetscenter, som for nylig havde åbnet nogle "hotpools". Det skulle vi prøve! 3 udendørs pools med varmt vand af forskellige temperatur, på toppen af et højdedrag, hvor vi kunne boble rundt mens vi nød udsigten. Så blir det ikke federe.
Næste dag satte vi kursen mod New Zealands højeste bjerg, Mount Cook. Vejen derud var enkel og fulgte en af de store flotte (blå!!) søer i området. Solen havde valgt at titte frem fra en gradvist mere og mere skyfri himmel - det gjorde ikke turen mindre attraktiv.
Bjergkæden danner nærmest en kæmpe halvcirkel, hvori man kan gå på vandreture og campere for natten. Vi gjorde begge dele, omend vi fravalgte de længste gåture (som tog op til 4 dage...). Vi fik både set Mount Cook, en masse andre bjerge og nogle af de kæmpe gletchere som fandtes i området.
Den ene gletcher vi så, bestod af mere end 200m tyk is, kun dækket af et tyndt lag jord/støv. Det lyder af meget, men for 14.000 år siden, da den var størst, var den yderligere 700m tyk og adskillige km længere og bredere. Den smeltede is har dannet en stor "issø" foran gletcheren med kæmpe isstykker i. En meget særligt syn at betragte!
Dagen derpå fortsatte turen sydøstover med retning mod byen Dunedin. Vi begyndte så småt at nærmere os områderne for noget som især A. havde set frem til: Steder brugt til optagelse af Ringenes Herre filmene! Det er dog ikke så let at komme tæt på mange af disse, da de fleste ligger på private områder. En guidebog om stederne blev købt hos den lokale boghandler, så må vi se om den kan hjælpe os på vej. Mere om det senere.
På vej til Dunedin gjorde vi holdt ved en strand. På den ligger der en masse sten, hvilket i sig selv ikke er noget særligt. Men når stenene er større end L. og A., og samtidig kuglerunde er det lidt noget andet. Lokale myter fortæller at de er væltet ud af en kurv fra et stort urmenneske, da denne sejlede på havet. Videnskaben siger at de er blevet dannet via aflejringer omkring små skaller og lignende. Flotte er de i hvert fald.
Dunedin selv var en noget regnfuld oplevelse. Byen var fuld af gamle spændende huse, gader og kirker, men vejret gjorde at vi ikke rigtig fik set den andet end fra bilen når vi kørte rundt. Et enkelt stop var vi dog nødt til at gøre. Byen har verdens stejleste byvej! Den er så stejl at for hver 2,8m man går hen ad den, stiger den 1m i højden! Den er brugt til flere reklamefilm, og bl.a. er 2000 tennisbolde sendt ned ad gaden på én gang. -Må ha været ret besværligt at rydde op efter, kunne man mene!
Fortsættelse følger...
Lige i nærheden lå et aktivitetscenter, som for nylig havde åbnet nogle "hotpools". Det skulle vi prøve! 3 udendørs pools med varmt vand af forskellige temperatur, på toppen af et højdedrag, hvor vi kunne boble rundt mens vi nød udsigten. Så blir det ikke federe.
Næste dag satte vi kursen mod New Zealands højeste bjerg, Mount Cook. Vejen derud var enkel og fulgte en af de store flotte (blå!!) søer i området. Solen havde valgt at titte frem fra en gradvist mere og mere skyfri himmel - det gjorde ikke turen mindre attraktiv.
Bjergkæden danner nærmest en kæmpe halvcirkel, hvori man kan gå på vandreture og campere for natten. Vi gjorde begge dele, omend vi fravalgte de længste gåture (som tog op til 4 dage...). Vi fik både set Mount Cook, en masse andre bjerge og nogle af de kæmpe gletchere som fandtes i området.
Den ene gletcher vi så, bestod af mere end 200m tyk is, kun dækket af et tyndt lag jord/støv. Det lyder af meget, men for 14.000 år siden, da den var størst, var den yderligere 700m tyk og adskillige km længere og bredere. Den smeltede is har dannet en stor "issø" foran gletcheren med kæmpe isstykker i. En meget særligt syn at betragte!
Dagen derpå fortsatte turen sydøstover med retning mod byen Dunedin. Vi begyndte så småt at nærmere os områderne for noget som især A. havde set frem til: Steder brugt til optagelse af Ringenes Herre filmene! Det er dog ikke så let at komme tæt på mange af disse, da de fleste ligger på private områder. En guidebog om stederne blev købt hos den lokale boghandler, så må vi se om den kan hjælpe os på vej. Mere om det senere.
På vej til Dunedin gjorde vi holdt ved en strand. På den ligger der en masse sten, hvilket i sig selv ikke er noget særligt. Men når stenene er større end L. og A., og samtidig kuglerunde er det lidt noget andet. Lokale myter fortæller at de er væltet ud af en kurv fra et stort urmenneske, da denne sejlede på havet. Videnskaben siger at de er blevet dannet via aflejringer omkring små skaller og lignende. Flotte er de i hvert fald.
Dunedin selv var en noget regnfuld oplevelse. Byen var fuld af gamle spændende huse, gader og kirker, men vejret gjorde at vi ikke rigtig fik set den andet end fra bilen når vi kørte rundt. Et enkelt stop var vi dog nødt til at gøre. Byen har verdens stejleste byvej! Den er så stejl at for hver 2,8m man går hen ad den, stiger den 1m i højden! Den er brugt til flere reklamefilm, og bl.a. er 2000 tennisbolde sendt ned ad gaden på én gang. -Må ha været ret besværligt at rydde op efter, kunne man mene!
Fortsættelse følger...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar