"Græsset er altid grønnere..." - ja, i New Zealand er det. Træerne er lidt smukkere og mosset er lidt blødere... Fårene er faktisk også hvidere (de nyklippede er i hvert fald).
Da vi kørte mod Milford Sound var himlen blå og solen skinnede. God start på en dag.
Men skyerne lagde sig over bjergene og indhyldede dem i tåge, inden vi nåede til vejs ende. Landskabet var dog stadig virkelig smukt, selvom man ikke længere kunne se toppene på de omkringliggende bjerge.
Området er evigt grønt, fordi der falder så meget regn (det er en af de vådeste steder på hele jorden) - træerne smider ikke en gang bladene om vinteren, selvom der godt kan være ret koldt.
Fjorden, som navnet Milford Sound dækker over, kunne bedst opleves fra en båd, havde vi hørt. Så vi købte billetter til en af de små færger og sejlede ud. Turen var smuk - og lidt kold grundet blæst. Men vi fik gratis kaffe, så det varmede vi os på, mens vi nød synet af vilde vandfald og stejle klippevægge med grøn bevoksning. Billeder kan dårligt gengive stedets skønhed, men I skal ikke snydes alligevel:
Hen under aften forsvandt tågen og A. fik taget lidt billeder af bl.a. Mount Mitre, det mest kendte bjerg i Fiordland.
En legende fortæller at en gudinde var bekymret for, at ingen mennesker ville forlade Milford Sound når de først så skønheden i området. Derfor skabte hun sandfluerne til at afholde menneskene fra at bosætte sig. Det virker tilsyneladende - fluerne omtales som "små vampyrer". L. og A. slap dog uden større mén, og turen tilbage til civilisationen gik også uden problemer, med A. som chauffør.
Queenstown var den næste by på vores vej. Der er kun 15.000 indbyggere i byen, men den er meget populær blandt turister, især unge backpackere, at den altid virker fuld af liv. Den ligger på en stor bakkeskråning, klemt inde mellem bjerge og en stor sø, hvilket gør den utrolig malerisk og nærmest postkortsagtig.
Den er i tillæg super hyggelig, med små gader med barer, restauranter, en masse gågader og en lang, fin mole. Byen er bl.a. kendt (i hvert fald blandt unge) som et mekka for aktiviteter af den ekstreme slags, med adskillige udbydere af bungeejumps, paragliding, riverrafting, skydiving og meget meget mere.
Vi havde desværre kun halvanden dag i byen og meget andet vi skulle nå, så vi holdt os pænt på landjorden hele tiden. -Til især A.'s ikke helt skjulte tilfredshed.
En af årsagerne til at tiden i byen var knap, var at området er en af de primære steder for filmningen af Ringenes Herre-filmene!
Som nogen måske ved, er især A. svært begejstret for disse, så L. satte sig med kort og den indkøbte "guidebog" om steder brugt til filmen. En plan blev lagt, og afsted i camperen gik det. Det lykkedes at finde mere end 10 af stederne, nogle lettere genkendelige end andre. (Der er trods alt gået 12 år siden de filmede der).
Her er f.eks. stedet hvor "The Fellowship" sejler på floden Anduin. For jer, der ikke kender til filmene, så er her et billede af en smuk flod...
Vi fandt også stedet hvor Arwen, på hesteryg med en såret Frodo, rider fra ringånderne, og krydser floden Bruinen, som derefter skyller sidstnævnte væk. (A. står på ringåndernes side):
Arwen's flugt gennem skoven langs Great East Road til Ford of Bruinen:
Fra Queenstown gik turen nu officielt retur mod Christchurch, dog op af vestkysten, så vi kan nå at se lidt mere af New Zealand, før vi pakker sammen og rejser videre...
Da vi kørte mod Milford Sound var himlen blå og solen skinnede. God start på en dag.
Men skyerne lagde sig over bjergene og indhyldede dem i tåge, inden vi nåede til vejs ende. Landskabet var dog stadig virkelig smukt, selvom man ikke længere kunne se toppene på de omkringliggende bjerge.
Området er evigt grønt, fordi der falder så meget regn (det er en af de vådeste steder på hele jorden) - træerne smider ikke en gang bladene om vinteren, selvom der godt kan være ret koldt.
Fjorden, som navnet Milford Sound dækker over, kunne bedst opleves fra en båd, havde vi hørt. Så vi købte billetter til en af de små færger og sejlede ud. Turen var smuk - og lidt kold grundet blæst. Men vi fik gratis kaffe, så det varmede vi os på, mens vi nød synet af vilde vandfald og stejle klippevægge med grøn bevoksning. Billeder kan dårligt gengive stedets skønhed, men I skal ikke snydes alligevel:
Hen under aften forsvandt tågen og A. fik taget lidt billeder af bl.a. Mount Mitre, det mest kendte bjerg i Fiordland.
En legende fortæller at en gudinde var bekymret for, at ingen mennesker ville forlade Milford Sound når de først så skønheden i området. Derfor skabte hun sandfluerne til at afholde menneskene fra at bosætte sig. Det virker tilsyneladende - fluerne omtales som "små vampyrer". L. og A. slap dog uden større mén, og turen tilbage til civilisationen gik også uden problemer, med A. som chauffør.
Queenstown var den næste by på vores vej. Der er kun 15.000 indbyggere i byen, men den er meget populær blandt turister, især unge backpackere, at den altid virker fuld af liv. Den ligger på en stor bakkeskråning, klemt inde mellem bjerge og en stor sø, hvilket gør den utrolig malerisk og nærmest postkortsagtig.
Den er i tillæg super hyggelig, med små gader med barer, restauranter, en masse gågader og en lang, fin mole. Byen er bl.a. kendt (i hvert fald blandt unge) som et mekka for aktiviteter af den ekstreme slags, med adskillige udbydere af bungeejumps, paragliding, riverrafting, skydiving og meget meget mere.
Vi havde desværre kun halvanden dag i byen og meget andet vi skulle nå, så vi holdt os pænt på landjorden hele tiden. -Til især A.'s ikke helt skjulte tilfredshed.
En af årsagerne til at tiden i byen var knap, var at området er en af de primære steder for filmningen af Ringenes Herre-filmene!
Som nogen måske ved, er især A. svært begejstret for disse, så L. satte sig med kort og den indkøbte "guidebog" om steder brugt til filmen. En plan blev lagt, og afsted i camperen gik det. Det lykkedes at finde mere end 10 af stederne, nogle lettere genkendelige end andre. (Der er trods alt gået 12 år siden de filmede der).
Her er f.eks. stedet hvor "The Fellowship" sejler på floden Anduin. For jer, der ikke kender til filmene, så er her et billede af en smuk flod...
Vi fandt også stedet hvor Arwen, på hesteryg med en såret Frodo, rider fra ringånderne, og krydser floden Bruinen, som derefter skyller sidstnævnte væk. (A. står på ringåndernes side):
Arwen's flugt gennem skoven langs Great East Road til Ford of Bruinen:
Fra Queenstown gik turen nu officielt retur mod Christchurch, dog op af vestkysten, så vi kan nå at se lidt mere af New Zealand, før vi pakker sammen og rejser videre...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar