สวัสดีประเทศไทย - Goddag Thailand

Efter en kort (2 x 1½ times flyvetur) rejse, ankom vi til Krabi lufthavn, hvor vi uden problemer fandt vores chauffør. En times køretur senere stod vi på en lille havn, hvor en privat båd fra vores resort ventede. Efter 25 minutters sejltur ankom vi til det dejligste resort, vi nogensinde har været på! -I høj sol, på trods af at vejrudsigten lovede gråvejr og regn. Optur!

 

Vi blev anvist til vores bungalow, som -helt tilfældigt- (ifølge os) er den bedste beliggende... Vi smed vores kufferter og kastede os i poolen. Vi havde det virkelig varmt (30 grader og sveddråber ned af ryggen) og poolen var virkelig indbydende. Fantastisk!

Spammer lige lidt med billeder, hvis I har lyst til at drømme jer væk fra Danmark i januar...

Vores bungalow - indendørs. Mere optur! A. hvinede måske en lille smule... Måske.

A. nyder solnedgangen fra terrassen... Helt casual.

Vores bungalow - Beach 1. (LIR!!!)

Vores pool, The Infinity Pool - den uendelige pool. Når man står midt i den, ser det ud til at den bare fortsætter lige ud i havet. Og så er det saltvand, ikke klor. Så intet grønt hår til A. eller L. Tak. 

Indtil nu har vi intet andet lavet end at dase ved poolen. -Og more os over tyskere og russere her på stedet. Vi snakker paillet-besatte pandebånd, bandanas i alle farver, funky tøj og maver i alle størrelser. Dertil utallige m2 solskoldet hud (heraf en smule på L.).
Vi har bestemt os for at spolere enkelte særligt ærgerrige tyskere/russere's dage, ved at stå tidligt op og score de forreste solstole ved poolen - som har den bedste udsigt og røgfri luft. Det er vel også en slags sport?!

L. er i fuld gang med at lære A. at hun godt kan svømme. A. klarede en hel bane i poolen i dag. Var faktisk stolt.

Imorgen skal vi ud og snorkle (og teste vores nye kamera!) - bare for ikke at gro fast til solsengene. Vi vender frygteligt tilbage med mere nyt snart.

Tak for nu, Vietnam!

Efter 5 spændende dage i Vietnam's største by, er vi så småt vej videre på vores tur rundt om kloden. Imorgen tidlig, kl 7.30, bliver vi (forhåbentlig!) hentet på hotellet og kørt til lufthavnen for at flyve til Krabi (Thailand) via Bangkok.

Det har været nogle dejlige sidste dage i byen, med lige dele hygge, sightseeing, afslapning og en mad af vekslende kvalitet fra det middelgode - til det helt fantastiske. Byen er i øjeblikket travlt optaget med at forberede sig til det kinesiske nytår, der i år er den 23. januar. Overalt er man ved at sætte kulisser op, lys og diverse blomster bliver placeret og det hele er lidt kaotisk. Hernede varer nytår ikke blot en aften/nat men i flere dage, og overalt er der fest hver aften, hvor firmaer o.lign. holder noget, som vel kan svare til vores julefrokoster for deres personale.

En heldagstur med Anni's veninde og dennes ven til et stort tempel tilhørende Cao Dai-sekten, og derfra videre til Cu Chi tunnellerne, var det helt store kulturelle indslag under vores ophold her, og en skøn dag var det!
Vi havde en svært entusiastisk guide med på turen, som gjorde sig i bl.a. dyreimpressioner, hvilket gav dagen endnu mere kulør. Køreturen fra hotellet og ud til stederne varede et par timer, og var en super måde at se lidt mere af landet og dets mange indbyggere. Det er desværre ret fattigt generelt, og mange snakker om "det gode liv" før 1974, da USA trak sig ud af landet.

Cirka 15 levende høns på en scooter...

Førnævnte sekt var en helt særlig oplevelse. Ikke bare var deres tempel stort, flot udsmykket og helt utroligt farverigt, men også den bagvedliggende tro må siges at høre til den mere underholdende af slagsen;
Hvis man nu synes at stort set alle religioner har fat i noget af det rigtige, og man samtidig synes at der findes svært mange historiske personligheder som ville være bomben at have som helgener, hvad gør man så? -Man gør som i bland-selv slikbutikkerne og blander den helt rigtige kombi selv. Vi snakker en blanding af kristendom, hinduisme, islam, taoisme, buddhisme m.m. og gruppen af helgener tæller folk som Jesus, Buddha, Vishna, Perikles, Cæsar og Jean D'Arc. Vupti.
Vi var tilskuere til deres messe, måbede af deres sære helgenbilleder (som nævnt en ret broget skare i skøn forening på flere af dem) og beundrede deres mange flotte udsmykninger på søjler og vægge.

                    Messe.

Turens deltagere foran et af de noget særprægede malerier i templet. Bemærk de tre helgener, hvoraf den ene er en fransk digter (Victor Hugo)...

Herefter var det videre til guerillakrig og tunneler ved Cu Chi.
Kort fortalt er Cu Chi en masse kilometerlange tunneller som Vietcong (den nord-vietnamesiske hær) byggede og benyttede under krigen. Det var en stor oplevelse at se hvordan de havde gravet disse i en ikke særlig grave-venlig lerjord, og levet der i årevis under skrappe forhold. Varmen og fugtigheden var massiv, og lad os bare sige at tunnellerne ikke var for folk med klaustrofobi (som A.). De tunneller som man kunne få lov at kravle i, var blevet udhulet så der var plads til os tykke europæere! Gys. 

I tillæg kunne man få lov at prøve at skyde med diverse våben på en tilstødende skydebane. Det skulle A. selvfølgelig prøve, og det gik fint, bortset fra at larmen var lidt voldsom.

De sidste par dage blev brugt på mere sightseeing i byen og en hyggelig middag med Anni's veninde m.fl. på et brasiliansk steakhouse med et ganske fint koncept: Man får en "jeton" med en rød og en grøn side som man lægger foran sig, og så længe man har den grønne side opad, kommer tjenerne hen med alverdens stykker kød på spid én efter én med få minutters mellemrum. Så er det ellers bare at spise indtil man ikke orker mere, og godt smagte det! Helt perfekt for to kødelskere som L. og A.!

En tur i byens højeste tårn (med meget snavsede vinduer), og et besøg på et stort indendørs (400 grader varmt!) marked var også blandt de punkter på vores to-do list som fik et flueben.

Som en sidste ting nåede A. lige en lækker tur i spa med facial treatment og fodbehandling. (-Som viste sig at være noget med flydende stearin. Yowser!)

Krabi here we come!

Dubai - Saigon. Nat og dag.

Saigon. Så kom vi så langt.

Vi lettede sent om aftenen fra Dubai og fik det sidste glimt af byen, badet i smukt lys. 35 min forsinket landede vi i Bangkok, pænt stressede. Vi havde nu kun 25 minutter til at skifte fly - men det viste sig at være helt uproblematisk - der stod nemlig en fin golfvogn med chauffør og ventede på os... På 10 min. (med udrykning!) kom vi til vores gate i den anden ende af lufthavnen. Pyha.

Vi landede, fik vores bagage (som de allerførste! Yay!), fandt vores chauffør og kørte mod hotellet. Der var 8 km. Det tog 45 minutter. Her er nemlig tung, tung trafik, hovedsageligt repræsenteret af de 5,3 mio (!) scootere, der findes i byen. Folk kører på må og få - ved kryds uden lyssignaler tages den på gefühl. Først lidt fra den ene side, så lidt fra den anden side. Det glider riiiimelig glat faktisk. Med en konstant dytten, selvfølgelig. Om et dyt betyder "her kommer jeg", "halløjsa" eller "smut!" er vi ikke sikre på, men det må hjælpe, for de dytter hele tiden og igen. Scootere kører til højre på vejen, biler til venstre - så når en bil drejer er det med at flytte sig hvis man er på en to-hjuler. (A. måtte lige lukke øjnene første gang vores chauffør lavede det trick.)

Når fodgængere skal over ved et kryds uden lysregulering, skal man bare vade selvsikkert ud - så stopper de til hjuls for én. Indtil videre er det gået godt... Den fremgangsmåde havde vi næppe opdaget, hvis det ikke var for A.'s veninde, som bor her i byen. Så havde vi nok stadig stået og ventet ved den første overgang.

Nå, men vel ankommet til hotellet kl. 11 om formiddagen håbede vi *uden held* på et tidligt check-in. Vi var virkelig trætte, stadig på Dubai-tid (dvs. minus 3 timer fra Saigon-tid) og havde stort set ikke sovet på turen. Desværre vi måtte tage os til takke med solsenge ved poolen - heller ikke helt ringe. Men A. havde godt nok en del sovemærker i ansigtet, da klokken blev 14 og vi endelig kunne få adgang til vores værelse. A. gik kold på værelset før døren dårligt havde smækket bag hende.

Efter et par timers søvn, en kort tur rundt i byen og en middag, var det tilbage på hovedet i seng til en god nats søvn.
Jetlag kan som bekendt soves væk, så da Anni's veninde ringede kl. 11 i dag, blev vi vækket efter 13 timers søvn (for A.'s vedkommende. Barske L. klarede den med 11 timer).
Vi mødtes til brunch og fik nogle gode tips om byen. Vigtigt. Her er vist en del fusketaxa'er, ludere og lommetyve. I øvrigt har 10.000 fængslede røvere og tyveknægte lige fået benådning pga. at det snart er kinesisk nytår, og er blevet lukket ud i gaderne... -God idé!

Hotellet er stort og lækkert. Det er fra den tid, hvor Saigon (eller Ho Chi Minh City) var en fransk koloni, helt tilbage fra 1925. Der er store lysekroner, elegante gange, store lækre værelser, herlige badeværelser og 2 skybarer (på 5. og 8.sal) med fin udsigt over (en lidt mudret) Saigon River.

Det er så fint, at Kronprins Frederik var her, da han var på besøg i december. A. udbrød på engelsk, da hun så et billede fra besøget under rundvisning på hotellet, "Jamen, det er jo Frederik!". -Så uformelt omtales kongelige vist ikke i Asien at dømme ud fra den nærstående ansattes ansigt at dømme...
Vi bor på 5. sal og har en flot udsigt, ikke mindst når det er mørkt.

Idag har vi været på museum om Vietnamkrigen. En spændende oplevelse, omend lidt vel pro-kommunistisk. Det meste bestod af billeder indenfor på museet, og så en del udendørs ting med kampvogne, bomber osv. Enkelte dele indenfor var så barske, at A. ikke kunne se på det. L. ved en del om den krig (Kloge-Åge) - nu ved A. også lidt mere. Generelt er der vist ingen af parterne i krigen, som kan føle sig specielt stolte over den.

L. i færd med at demonstrere hvordan han ville have grebet tingene an.

Spændende var det i al fald.

Resten af dagen blev brugt på vandren i gaderne hid og did med store og små ting at beskue. Der er en del "hjemmelavede" fortovsrestauranter og -butikker. A. synes ikke helt hun kunne se deres håndvaske nogen steder...

Aftenen gik på et lækkert argentinsk bøfhus, hvor L. fik den største bøf han nogensinde har spist. Mums!

Imorgen skal vi tidligt op (gys!) og på heldagstur udenfor byen. Mere om det næste gang.

Dubai, til lands, til vands og i luften.

Så er første stop på vores tur ved at være ovre. Sidste aften i Dubai, og imorgen går turen videre østover med destination Ho Chi Minh City i Vietnam.

De sidste par dage er fløjet afsted. En del af tiden er gået med at dase ved vores dejlige pools. (Vi fandt for et par dage siden ud af, at vores hotel havde en aftale med et sportscenter ved siden af, hvor der var en stor og lækker pool med sol hele dagen og flere solsenge end poolen på hotellet). L. har fået endnu mere farve, og A. er faktisk efterhånden også blevet ret brun! Optur!

Men vi har selvfølgelig også været ude og se lidt mere af Dubai.
Taxa'er er, som vi tidligere har nævnt, lækre, pålidelige og billige (benzin er, helt bogstaveligt, billigere end vand hernede!), så dem har vi gjort flittigt brug af til at komme rundt. Man går mere eller mindre slet ikke rundt på gaden hernede, ikke bare pga varmen, men også pga de store afstande. Egentlig synd, når man tænker på at Dubai har de flotteste superbrede fortove med marmorlignende fliser og lys i.

Generelt er byen fuld af liv. Den har det samme antal indbyggere som København, men den føles meget større og mere aktiv. -De bygger noget overalt! Helst højhuse, eller et eller andet turistorienteret, en Metro eller noget de kan blære sig med. Det er meget imponerende. Som nogle af de vildeste ting (synes vi) kan nævnes fire kæmpe højhuse, som på toppen er forbundet via, hvad, der når det står færdigt, vil være verdens højeste skybridge. Hvis man køber en lejlighed i komplekset får man i tilgift, helt gratis, en Lamborghini med i købet! (Hvorfor gør de ikke den slags i København?)
-Eller hvad med 300 kunstige øer flere kilometer ude i vandet, som tilsammen udgør en miniaturekopi af... Verden! Ialt måler "øgruppen" 6x9km og hver ø kan købes, hvis det kunne friste med et helt særligt feriested. Prisen er fra $10mio og op til over $100 mio. Beckhams har selvfølgelig allerede købt en af dem...

På trods af alt byggeriet føles det på ingen måde, som om man er midt i en kulisse under konstruktion. Alting fungerer upåklageligt, der flyder ingen steder med byggematerialer eller lign, og der er nok at se på!

Kæmpe Akvarium i Dubai Mall. Frontpanelet er (surprise) verdens største. -Og ja, man kunne få lov at dykke ned til fiskene.

En sejltur på Dubai Creek. Pris: 1½ krone per næse!

Verdens højeste tårn på 818m, Burj Khalifa, blev besteget idag. De 126 etager vi skulle op klarede ekspres-elevatoren på under 25 sekunder. Det var en fantastisk udsigt, også selvom sigtbarheden ikke var perfekt.

Vi været på guidet tur i bus, og gået aftentur i den fineste rekonstruktion af en gammel havneby ("Madinat") som havde utallige basarer, boder, restauranter og sågar en kunstigt anlagt havn hvor man kunne blive sejlet rundt i gondol-lignende små både. Utrolig romantisk!

Om aftenen var der lyd-, springvands- og lysshows flere steder i byen, og de fleste shoppingscentre lukker først ved midnatstid!

Alt i alt har Dubai været en skøn start på vores ferie, og vi glæder os meget til at vende tilbage sidst på året.
Nu er det tid til at pakke og komme videre i teksten. Next stop Vietnam!

Verdens største ...

Så, mine damer og herrer, er der nyt fra Dubai.

Vi kan konstatere, at her er godt og blandet med mennesker. Indere, kinesere, japanere, tyskere, russere og selvfølgelig en del arabere. Størstedelen af araberne går helt traditionelt klædt. Dvs. mænd i lange, hvide kjortler og kvinder indhyllet i sort fra top til tå. Ofte er kun øjnene frie.
A. undrede sig meget over, hvordan de mon spiser, med sådan et tørklæde foran munden - men det viser sig, at det let kan tages af, når de sidder på restaurant eller café. Da må de åbenbart gerne vise deres ansigter. L. var pænt ligeglad med den oplysning... *tsk - mænd* Han mener at de alle sammen er ninja'er, og blot venter på at blive nok i antal til at vælte Khaliffen. Og så ikke mere om den sag.

Siden sidst har vi bl.a. daset ved poolen - der var skønt.
L. fik farve. Det gjorde A. ikke.  Intet nyt under solen.
Vi har også shoppet. A. fandt udsalg i Desiguel og var vældig begejstret for 50% off på 2 helt, helt fabulous kjoler. Igen var L. svært ligeglad. Han fik også pænt lov til at vente uden for omklædningsrummet, der er nemlig en afdeling for kvinder, og en for mænd. Ikke noget med at mixe her.
L. har købt sko (og smidt de slidte ud, thank God) og undervandskamera - vi har nemlig allerede planlagt at der bliver behov for et sådant!
Det hele foregik i vores favorit mall, Dubai Mall, som forøvrigt er verdens største. Selvfølgelig.

Traditionen tro har vi været på sightseeing med bus. I denne virkelig rene by - der ligger intet og flyder. Og deres biler, wow! De er lækre, nye og møgdyre. Man vender nærmest nakken af led for at nå at se alle de Ferrarier, Porscher, Rolls Royce's m.m. som konstant ruller forbi. Det virker næsten som om de kører i ring.
Vi kan også konstatere at de blærer sig rigtig meget med alle former for vand, i form af kunstige søer, vandfald og springvand. Smukt ser det altså også ud. Derudover bruger de også dagligt over 125 mio liter vand på at holde det hele grønt og pænt...

Her står A. mellem *nye* gamle bygninger, i traditionel stil - og så lige et 818m højt tårn i baggrunden. Burj Khalifa, verdens højeste, naturligvis.  

På vores sightseeing var vi forbi The Palm, en masse øer, formet som toppen af en palme. Verdens største samling af kunstige ø'er. (Naturligvis). De kan ses fra verdensrummet, som en af de eneste menneskeskabte ting. På øen ligger over 30 styk 5-stjernede hoteller og en masse andet lir. De planlægger at bygge 3 af slagsen, så hvis I har noget sand og sten liggende, kan de vist godt bruge det.

I nærheden ligger Burj al Arab, der er verdens højeste (ja, nemlig ja) suitehotel. Det er formet som et sejl på en dhow (arabisk båd), og smukt gør det sig, som det ligger der på en lækker badestrand... Er man tilstrækkeligt VIP bliver man hentet i helikopter, der lige lander på helipad'en øverst oppe. Nemt og bekvemt. Tiger Woods har høvlet en golfbold i vandet deroppefra, og Federer har spillet tennis mod Agassi samme sted. (Info som L. -sjovt nok- var mere interesseret i end A.) En suite koster fra $1000 dollars per nat og opefter. Den dyreste ligger på $27.000/nat.
Så er det bare om ikke at sove over sig... 

Hvis nogen skulle være i tvivl, befinder verdens højeste flagstang sig hernede. Den er virkelig også kæmpe. Den kostede $1,1 mio. De byggede den i anledning af at Dubai blev selvstændigt. 

Generelt set er vi vældig glade for Dubai so far. Imorgen står den på mere sightseeing, og -måske- lidt shopping. Det kan man jo ikke få nok af.

Greetings from Dubai.

Så blev rejsen skudt igang  og vi er landet, trygt og godt i Dubai.
Rejsen gik helt smertefrit - på trods af skift i Zürich (de har de fineste huse der altså - meget tyroleragtigt), lang flyvetid (2 timer og derefter 6 timer), virkelig lang (men rimelig hurtig) kø ved paskontrollen i Dubai, og virkelig lang (og vildt hurtig) kø for derefter at få en taxa. Vi stod og stenede over, hvor pæne, nye og skinnende alle taxa'er var, men det viser sig at ALLE biler i Dubai er nye og lækre. Og så koster det 1/3 af prisen i DK at køre i taxa. Startgebyret er 3 dihram, hvilket er = 4,50 kr..

Nå. Vi bor på et lækkert hotel, Al Manzil, med åbent bad i værelset! Der er dog en dør til toilet og brusekabine. Tak! Vi bor på 4. sal og kan se ned på hotellets lækre pool, der ligger på 1. Når det er 24 grader og blå blå himmel, som i dag, så er det nærmest fantastisk.
Hotellet ligger tæt på Burj Kalif - det ser således ud - og er forresten verdens højeste bygning pt.

Det ligger også lige ved siden af Dubai Mall, som er et GIGANTISK shoppingcenter. Ud over de tusindvis af butikker, restauranter og boder, så er der bl.a. også et 3 etagers vandfald, en (is)skøjtebane og et akvarie med ca. 33.000 forskellige dyr. Fields - go home. Det her er sagen.  Her et udsnit af vandfaldet:

Hen under aften tog vi til The Walk, ved Dubai Marina. Det er en havn med lækre og voldsomt dyre både, en fin havnepromenade, og masser af restauranter på rad og række. -Og smukt lys:

Det virker som om, at manden der vil have en ny bygning, bare beder akitekten om at lave den lidt vildere end alle de forrige, og gerne med lidt mere lys.
Det var vores udsigt, da vi sad og fik, ja... beklager, men vi spiste altså mexicansk. Serveret af *åbenbart* mexicanske cowboys. Ved siden af et kæmpe juletræ. (Fake, selvfølgelig). Bag os sad 3 kvinder indhyllet i sorte gevanter fra top til tå, og suttede på en vandpibe. Så er man dælme i Arabiens land...
- Månen vender for øvrigt forkert.

Vi har det godt, nyder at alle taler engelsk, så vi ikke behøver at øve arabiske fraser. Jetlag klarede vi ved at sove til kl 12:30. Det var ikke med vilje, vi kunne bare ikke rigtig vågne.

På falderebet lige et statusbillede fra værelset:  (TV pulten kan naturligvis drejes, så man kan se fjernsyn fra badekarret). L. mener i øvrigt at 10 kanaler udelukkende dedikeret til fodboldkampe 24/7 er et passende antal.

Mere herfra, en af de nærmeste dage.

På den igen. For alvor...

I dag er det onsdag. På mandag rejser vi. Der er virkelig ikke længe til...
A. er i gang med at pakke. Har faktisk været det i en uge. Det skal jo gøres ordenligt! Pt. hænger kjolerne side om side på stangen til badeforhænget. I alle afskygninger af grå, sort og hvid. *suk* Men må peppe op med et pangfarvet tørklæde. L. er ligeledes meget bekymret for om farverne bliver for kedelige... *host*

Nå. Men på mandag. Da rejser vi til Dubai, som er første stop. Derefter hedder ruten Ho Chi Minh City -> Krabi -> Singapore -> Sydney (og 1 måneds roadtrip i autocamper) -> New Zealands sydø (og 14 dages roadtrip i autocamper) -> Rarotonga (Cook Island) -> Tokyo og Kyoto (kirsebærtræer i blooooooomst) -> San Francisco -> Aruba -> New York -> Dk. 

Vi kan ikke helt forholde os til det. Det kommer nok i lufthavnen. Ellers er vi så godt som klar - vi er vaccinerede, vi har tjekket datoen i passet, A. har indkøbt rigelige mængder dullegrej... Vi skal lige skåle nytåret ind, og så er vi ude herfra.
Og glæd jer. Der kommer kvalmende lækre billeder af smukke strande og storbyer og lange indlæg om div. oplevelser rundt om i verden.

Ses igen til maj.