Så var der endelig tid og overskud til en update. Som tidligere nævnt er tilgangen til internet på skibet meget begrænset. Så snart vi er på land igen, vil der igen være daglige updates, så vidt muligt.
Nå. Haiti, Jamaica og Cozumel er overstået for denne gang, og vi er på vej tilbage til Miami. Vi skulle også have været forbi Grand Cayman, men vi kunne desværre ikke komme i land, da havnen var lukket den dag grundet dårligt vejr. Bølgerne stod ind over molen... Vi mærkede også noget til bølgerne på båden i to dage, men det var mest om natten, hvor vi faktisk bare blev gynget i søvn. Og stadig ingen søsyge.
Alt i alt har det været en fantastisk uge, som er gået alt alt for stærkt. Betjeningen har været i top. Søde, hjælpsomme og opmærksomme folk overalt. Ingen lange køer og masser af aktiviteter. Temperaturen udenfor stabilt omkring 30 grader, og de fleste dage blot en mild brise. Vi vil varmt anbefale alle at prøve det mindst en gang i deres liv. Det er alle pengene værd! Det tager dog et par dage at komme ind rytmen ombord; Man er taget afsted for at slappe mest muligt af, men samtidig er der så mange arrangementer ombord og ting man vil nå når man er på land, at man nærmest bliver lidt urolig og går med en konstant følelse af at man går glip af noget hvis man tager et par timer på en solseng. Det retter sig dog hurtigt... :o)
Idag er sidste dag på skibet. Vi går og hygger, soler os, tager et smut forbi casinoet ombord, og spiser os endnu tykkere. Imorgen er vi tilbage i Miami, hvor vi skal være i ca 2 døgn, før kursen sættes mod New York.
Haiti.
Haiti var første stop på sejlturen. Vi lagde til i en lille bugt på den nordlige del af øen, som primært bestod af en lang, lang strand. Et mindre paradis fyldt med ivrige sælgere, der alle sammen solgte det samme: t-shirts, armbånd, halskæder, masker af træ, krus, malerier, osv i stærke farver. Stranden var fantastisk - ingen sten, bare sand så langt øjet rakte. Man kunne se fisk, krabber og store søstjerner. Bugten var omgivet af bakker/bjerge, dækket af regnskov - skønt. Vi prøvede den fedeste rutchebane, der var bygget op over trætoppene - med den vilde udsigt. I bedste amerikanske stil havde vi inden da skrevet under ca 10 steder på et dokument, der sikrede at ansvaret for eventuelle ulykker kun tilfaldt os selv.
Vi fandt ud af at hele det område, hvor krydstogtskibet lå til kaj, var lejet ud til vores cruise-selskab. Kontrakten lød på 99 år. Der er ikke adgang for andre end medarbejdere og sælgere - derfor var der ingen kriminalitet, tiggere, slum, eller noget. Bare smukt paradis.
Meget mærkeligt at tænke på, at der er så stor fattigdom i landet. Vi fik dog at vide at det stykke land, der var lejet ud, alligevel ikke var land, der blev brugt til bebyggelse eller lignende, så man kan håbe at landet tjener penge på turisterne, trods alt.
Jamaica.
Det så så smukt ud fra skibet, da vi lagde til kaj, bjerge med regnskov, havet var turkisblåt. Men Jamaica er et fattigt område, der overvejende lever af turister.
Vi gik i land mellem større pakhuse og zig zaggede mellem sælgere og taxa-chauffører der alle prøvede at sælge os deres varer eller spurgte om vi ville have en tur med taxa. Vi gik en tur i byen, der var præget af det store fokus på turisme. Det var lidt overskyet med spredte regnbyger den dag, og det klædte ikke ligefrem byen. Men den var svært anderledes end noget som helst vi har i Europa, og det gjorde den interessant i sig selv. Vi fik en kølig drink på en bar og fandt bagefter en taxichauffør som havde en pæn bil og et certifilkat om halsen (som de "godkendte" chauffører har i landet) og fik en guided tur rundt i området til en rimelig pris. Vi kørte gennem boligkvarterer med haver fyldt med grønne planter og røde blomster, og så kørte vi op af bakke - og direkte ind i regnskoven, hvor der var anlagt en vej, der lige akkurat var bred nok til at 2 biler kunne passere hinanden. Vi måbede. Træerne var mindst 15 meter høje, der hang lianer og rødder ned fra toppene, hist og her var siderne kollapset pga regn, og der lå jord og sten på vejen.
Langs vejen var der, hvor der var plads, opstillet boder hvor folk solgte farverigt tøj og malerier. Flere steder kom en busk-mand løbende ud på vejen, iført stylter, blade og røde blomster - de stillede glad op for fotografering og fik så lidt penge for det. Vi mødte også den lokale hekse-dokter, der gennemgik en række planter for os og fortalte, hvad de enkelte planter kunne bruges til. Det er alt sammen deres måde at tjene penge på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar