lørdag den 16. oktober 2010

Maya-ruiner og leguaner

Skøn dag i dag. Startede (som altid her i Mexico) med den store morgenmadsbuffet - de laver den bedste havregrød og kaffe her i landet, hvis nogen skulle have lyst til at prøve!
Så gik vi en tur ud til de nærmeste ruiner, der ligger ca. 30 minutters gang fra os. A. var forudseende og havde taget paraply med - det er fint at gå i skyggen hele tiden, når det er virkelig varmt. L. havde taget brød med - efter sigende skulle der være mange leguaner ved ruinerne, og de skulle være vilde med brød...
Og leguaner - dét var der. Faktisk rigtig mange. Og når man fodrer dem, kommer de nærmere... Faktisk var de ret store og lidt uhyggelige, når de kom mod én i flok som når man fodrer dem. Men begynder faktisk at frygte lidt for ens tæer, de kan muligvis godt ligne brødstykker i leguan-øjne...
Ruinerne var skønne - meget fascinerende.








Bagefter tog vi bussen ind til byen og fik set lidt på et mexikansk storcenter - det var meget a la amerikanske forhold. Alt var lidt større... Men mexicanerne må spise mere kage end de fleste - der var virkelig mange kager. Af alle slags. Måske derfor de er så små og lidt tykke at se til?! I hvert fald er de dejlige mennesker - søde, venlige og meget hjælpsomme. Det er ikke sidste gang vi er i Mexico, det er helt sikkert.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar