fredag den 8. oktober 2010

New York og The Late Show

Som vi skrev i går, så var det muligt, at vi skulle ind og se The Late Show med David Lettermann. Vi havde fået lovning på billetter på Time Square i går - men man ved jo aldrig. Vi tog chancen - og efter noget ståen-i-kø kom vi ind i Ed Sullivan Theater og så the Man... Det var grineren - han er så sej, David Lettermann. Kom løbende ind på scenen og hilste på publikum - som om han var 25 ;o) Han styrede showet, og vi grinte og klappede os gennem det hele. I dag havde han bl.a. Johnny Knoxville fra JackAss og Gorillaz på programmet. Det var så syret at se det live - man kunne følge med på scenen og på skærmen. Vi sad på 3. række midtfor, virkelig tæt på. Super oplevelse. Hele showet varede ca. 45 minutter på tv, og selve optagelsen tog vel en time. -Ikke så meget pjat! De kan altså noget med organisation, de amerikanerne. Meget imponerende.Vi måtte ikke tage billeder, men jeg fuskede mig til disse, da showet var slut:



Man kan godt se det lidt, ikke?

Og her de tilfredse gæster bagefter:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar