mandag den 4. oktober 2010

Back in Miami

Så dejligt det er, igen at have internet. -På skibet kostede det som tidligere nævnt kassen, så det afholdt os i stor grad fra at opdatere bloggen synderligt.

Nu er vi dog i Miami igen. Klokken er 21:30 lokal tid. L. ser amerikansk bold (NFL) og A. surfer og skriver blog. Det føles som den længste dag længe.

Nå, men siden sidst:
Vi har været i Mexico, nærmere betegnet Cozumel:



Der var ret skønt, men igen sælgere, der alle sammen solgte det samme - denne gang var der dog også en del sprut og Sterling sølv. A. gik amok - der blev købt en magnet til køleskabet (ja, der skal købes én for hver destination), og det var så det.
Vi gik en lang tur (faktisk ret kort, men der bar bagende varmt, så det føltes som 7 mil) og hyrede så en taxa til at køre os til en strand. Stranden var LÆKKER, sand og knuste skaller over hele stranden, og masser af stole, parasoller, palmer. Desværre også virkelig mange sten og klippestykker i vandet + en del tang, så det blev kun til at soppe i vandkanten. Og så fik vi *mums* fajitas - dét er de gode til, de mexicanere (sjovt nok).

A. blev ret overrasket over at mexicanere tilsyneladende ikke har nogen hals... Hmm... Til gengæld har de store hatte!

Nå, men dagen sluttede med en tur til rouletten, hvor A. vandt igen og igen (hun må være synsk) og L. tabte (han må ha held i kærlighed)... Vi endte dog med overskud.

Og så har vi haft kursus i det sprog de taler på Filippinerne (det hedder vist nok ikke filipinsk...) Vi kan både sige "salamat" (tak) og "maganda gabi" (godaften) og en masse andre gode sager. Det var nemlig sådan at vores tjener, Archie (den søde mand th.) var fra Filippinerne, og han var helt vild med tanken om at vi skal besøge hans hjemland.

I dag er vi så ankommet til Miami igen - det føles jo næsten som at komme hjem, vi bor nemlig på samme hotel.
Vi har været i et kæmpe supermarked. De er altså tossede, de amerikanere - de har 1000 slags af alt. Jeg nævner i flæng: Sirup, chokolade, is, frysepizzaer, oste, colaer (bl.a. med vanilliesmag???!!!) og deres hylder med vitaminer er så lange som øjet rækker... Og så har A. gået sig en vabel til. På begge fødder. L. har lovet fodmassage, så det vil jeg gå hen og indkassere nu.

Tak, I kære læsere, fordi I følger med - det kan vi se at I gør - 500 visninger har siden haft, siden den spæde start. Det er rørende - det er det virkelig! Af hjertet tak :o) Også for kommentarer - det er så hyggeligt at læse. Som tak et smukt billede fra i morges - Miami og solopgangen:

2 kommentarer:

  1. Aii, der bliver ingen morgenmad til mig idag - jeg har jo helt kvalme af misundelse ... *G* Det lyder bare helt fantastisk - altsamment... og man kan jo ikke andet end at være vildt misundelig :)

    Jeg vil klart følge med i resten af jeres rejse også :)

    - Angelina

    SvarSlet
  2. Man er nødt til at følge med jo :)

    Dejlig blog og skønt at se at I har det godt.

    Ved godt at det er hårdt at være væk fra Dk og hverdagens trivialiteter, men jeg sender gerne lidt billeder af bleskift, babygylp, svømning med Asta og kartoffelsuppe, hvis I kommer til at savne det hele for meget ;D

    Knus og masser af kram
    Vicki

    SvarSlet